Ugens første dag startede med en meget varm og lang mandag. Kamilla havde sovet meget afbrudt og havde været oppe x flere, da det var ulideligt varmt. Louise sov som en sten. Dagen på PHC startede kl. 8.00. Da vi kom til afdelingen var der allerede mødt en masse gravide kvinder op. Vi blev taget i mod af NANA med kyshånd og kram. Hun fortalte os om dagens interventioner. Nana er ledende sygeplejerske på PHC, hun er super sød, meget opmærksom på at vi er informeret, og deltagende. Hun svare meget gerne på spørgsmål, og knytter gerne en fortælling til. Vi går til hende med vores undren, hvilket et par gange har resulteret i at både sygeplejersker og studerende får skældud og bliver irettesæt med hensyn til deres arbejdsgang.

Dagen tog afsæt i gravide kvinder i forskellige graviditetsuger. De kommer til disse kontroller én gang om ugen, eller hver anden uge, eller som minimum én gang om måneden. Først bliver kvinderne vejet, dette gjorde vi på de første 65 kvinder, derefter kom Clara og hentede os og førte os til Veronica, som havde ansvar for alle afdelingerne på hospitalet. Efter et kort visit tog vi tilbage til PCH og gik derefter rundt og observerede og tog del i de andre undersøgelser. Ved vejningen blev der taget beslutning om hvorvidt kvinderne skulle aflevere en urinprøve til laboratoriet. Denne blev kontrolleret for protein og glukose med almindelige urinstix (her fik de første irettesættelse, da ingen åbenbart havde læst indlægssedlen for stix, ingen kendte til holdbarhed og containeren blev ikke holdt lukket mellem hvor stixning). Derudover kommenterede hun at tre studerende stod med handsker for at stixe én urin - de studerende kunne ikke umiddelbart forsvarer hvorfor. Nogle kvinder fik også kontrolleret hæmoglobin. Dette foregik ved fingerprik i tommelfingeren, typisk i blommen, (her kom anden irettesættelse), dernæst blev et par dråber blod opsuget på et lille hvidt stykke papir, hvorefter de holdte papiret op mod en hæmoglobin-skala, og aflæste værdien - ikke den mest valide metode, personlig vurdering. Ved undersøgelserne af urin og Hb deltog 11 studerende, både drenge og piger, og 1 sygeplejerske, som selv tog del i arbejdet, hvilket betød af hun aftog de studerende at tage del i undersøgelserne, derudover kunne hun ikke observere at de studerende udførte undersøgelserne korrekte.

I laboratoriet stod Louise for analyse af urin, og Kamilla stod for Hb-måling. Da vi havde stået der i over en timer med 6 studerende og sygeplejersker over nakken, spurgte vi ind til rotation så de andre studerende kunne komme til - dette skabte stilhed i hele laboratoriet, hvorfor de kiggede meget bebrejdende på os og spurgte om ikke vi ville arbejde mere. Louise havde taget sin handsker af, og fik skældud over det, da det var spild af ressourcer(til trods for det var egne handsker). Under hæmoglobin målingerne bredte sig dybt frustration - to sygeplejersker/studerende foretog undersøgelsen, mens én anden skulle dokumentere i alle bøgerne, med RØD kuglepen. Dette gik selvfølgelige galt pga. manglende struktur og systematisk fremgangsmåde. Og da dette roderi havde stået på et kvarter kunne Kamilla ikke holde sig tilbage - hun konfronterede dem med problemet og kom med en simpel løsning som at fremskaffe en rød kuglepen mere, dette faldt ikke i god jord - De fortsatte med én skribent med én kuglepen, men forsøgte da at lave et mere overskueligt system.

Efterfølgende kommer kvinderne igennem en "head -to-toe" examination; hovedbunden bliver tjekket for skæl (da det siger noget om deres hygiejne), øjets slimhinde bliver tjekket i forhold til Hb niveau, ørene bliver tjekket for misdannelser og af hygiejniske årsager, i munden bliver tungen tjekket for sår og belægninger, samt dårlig ånde, brysterne bliver palperet for evt. fund af mælkeknuder, abdominal undersøgelse hvor maven måles og bliver fulgt i forhold til graviditetsuge, forneden tjekkes i forhold til behåring og hygiejniske årsager, og sidst tjekkes kvinderne for ødematøse underekstremiteter og tilsvarende over lænden. Kvinderne får af vide hvis de skal børste tænder oftere, trimmes forneden eller minimere saltindtaget, mm. Denne undersøgelse udførte vi selvstændigt, hvorimod 3-års sygepleje/jordmødre studerende kun observerede. (Arbejdet mandag og onsdag er tilsvarende).

Dagen var meget lang og hektisk, fik både ondt i ryg, ben og fødder - dagen sluttede kl. 15. i løbet af denne arbejdsdag formåede vi få skrabet 20 minutters pause til os, og løbende vandpauser, andet ville være ulideligt. Vi ser dog sjældent sygeplejersker tage noget af drikke i løbet af dagen.

Efter en veloverstået arbejdsdag skyndte vi os hjem for at sole en smule, men himlen blev pludselig mørk og det trak op til blæst. Vi fik pakket sammen og besluttede os for med det samme at gå til køkkenet for at kokkerer et "fest-måltid" af pasta, tun og ketchup (tunen er på dåse, og kaster man et stille blik over tunkødet når det ligger på tallerkenen, finder man både småben og fiskeskæl). Og pludselig brød et voldsomt regnvej med lyn og torden ud, gardinerne blæste forvildet rundt i vinduet, og uden for kunne vi høre unge ghanesere juble og synge for uvejret. Det stod dog kun på kortvarigt, så vi kunne returnere til værelset efter aftensmaden.

Tirsdag på PHC kom børn i alderen 0-5 år ind for at blive vejet, få målt temperatur, få vaccinationer, samt få kontrolleret om deres vækstkurve. Mødrene blev informeret omkring ernæring og det var muligt at købe ernæringstilskud i løbet af dagen. Vi var rundt og observere alle interventioner, vi tog ikke selv del i dem, da sproget er en barriere for mange af de kvinder og børn om kommer fra de mindre landsbyer, Børnene er meget opmærksomme på vores tilstedeværelse - mange børn smiler, peger, griner, og andre virker meget skræmte. Få kommer over og giver hånd og snakker.

At få alle børnene igennem alle undersøgelser er en langsommelig proces, vi tog derfor også del i at føre protokol over de børn som kom, og registrerede dem efter aldersgrupper, 0-11 måneder, 12-23 måneder og 24-59 månede

Efter endt arbejdsdag skyndte vi os hjem for at spise frokost, så vi kunne flade ud på marken. Solen stod højt og vi kogte - da pludselig to af de studerende finder os på "vores hemmelige sted" - de havde fået indtrykket af at vi ville på markedet i dag, så de havde ledt efter os i et par timer. Vi fik hurtigt pakket sammen og vi fik handlet på markedet. Da vi kom tilbage overværgede Louise de ghanesiske studerendes madkunst, mens Kamilla ringede hjem. Maden blev lavet, serveret (den duftede fantastisk og så virkelig lækker ud) og opvasken blevet taget, vi måtte ikke løfte en finger - og sammen kunne vi nyde et lækkert varmt måltid af ris, kylling og tomatsovs med forskellige grønsager.