Torsdag d. 21. februar startede introduktion på afdelingerne kl. 7.30, henholdvis Kamilla på Pediatric ward og Louise på General Ward - female. Vi havde ca. 3 timer på hver vores afdeling, før vi roterede.

(Kamillas Blog)

Sygeplejerskerne i dagvagt kom omkring kl. 8, normal mødetid er kl. 7.30, men det er ikke sjældent set at de først kommer mellem kl. 7.45-8.20. Efter en kort personlig præsentation til de flinke sygeplejersker stod det meget hurtigt klart, at initiativ og spørgsmål om arbejdsgang og rutiner stod for egen regning, de fortæller ikke meget spontant. På trods af den korte tid på afdelingen, fik jeg et godt indblik hvordan en formiddag typisk kan forløbe.

Først stod det på oprydning og rengøring af sygeplejebordet/disken, hvor alle tre sygeplejersker var deltagende. Derefter uddelegerede de opgaverne, én tog sig af medicineringen, én tog sig af sårpleje og bandagering, og den sidste sygeplejerske, hende af højeste rang stod for stuegang og hjalp til generelt.

Jeg nåede at følge to sygeplejersker i deres arbejde i løbet af de få timer. Forventningerne til min tilstedeværelse var ikke helt afklaret, hverken fra min eller deres side, så vi tog dem løbende som arbejdet skred frem. Jeg observerede arbejdsgangen og tog hurtig del i medicineringen ved de lægemidler hvoraf indholdsstoffet stod tydeligt og forståeligt, hovedsagligt Cefuroxim iv. Gentamycin iv. og Paracetamol tbl. (Paracetamol dog kun hvis forældrene havde sørget for drikkevand til deres børn. Også mad skal de selv sørge for).

Sygeplejerskens område for håndtering af lægemidler bestod af et rullebord med div. lægemidler, steril vand, NaCl, kanyler, målebægere i balje vand, mm. Iv. medicin blev opløst på stuen og givet i pvk ufortyndet. Pga. sparsomme midler gennemskylles katetret heller ikke med NaCl, hverken før eller efter. Liggetid og seponeringskriterier for pvk hos børn var overraskende i stor grad tilsvarende de kliniske retningslinjer vi har i DK, jeg så dog intet på skrift.

Anbrudte lægemidler følger patienten, noget står op stuen og andet kommer i originale æsker med stue nr. og seng. Deres håndtering og administration af lægemidler er meget forskellig fra hvordan vi gør i DK, men jeg synes de udnytter de midler de har at gøre godt med på en ok måde. Dog synes jeg det var lidt foruroligende at sygeplejersken som stod for medicineringen ikke umiddelbart vidste noget om risiko for resistensudvikling - en anden mere erfaren sygeplejerske vidste dog noget omkring allergisk reaktion, men begge lød tilsyneladende overrasket da jeg forklarede årsager for anvendelse af handsker ved lægemiddelhåndtering i DK.

Derudover så jeg sårpleje og bandageskift hos børn, behandlingen foregik for åben dør, om det drejer sig om et sår på halsen eller brandsår på lænd og balder. Sårene blev renset med alkohol om desinfektion, brandsårene fik smurt hvid salve på, gache med "sterilt" vaceline, vat og til sidst forbundet med bandage, som forældrene selv skulle medbringe.

De ghanesiske sygeplejersker er klædt efter rangering. Studerende har grønne kjoler med hvide striber på ærmerne efter hvor langt de er i uddannelsen. Nyuddannede sygeplejersker har de samme grønne kjoler, men med et bredt hvidt bånd. Når de har været sygeplejersker i 3-5 år får de hvide kjoler. Derefter får de forskellige farvede bælter og højeste rang violette kjoler. Det er lidt anderledes for herrene. Da jeg var på afdelingen snakkede jeg med en sygeplejerske af høj rang, og fortalte om hvordan sygeplejersker og studerende går klædt i ens uniformer i DK, det virkede hun meget forvirret og fortvivlet over, for hvordan kunne man så se forskel….

Efter de tre timer på pediatric ward fortsatte dagen på general ward, female. Sygeplejersken her var færdige med at rydde senge, medicinering og sårpleje og bandageskift, så jeg fulgte 7 medicinstuderende, hvoraf den ene var specialist, rundt til hver af patienterne. Hilste og snakkede med afrikanse og hollandske læger, de var meget initiativrige og villige til at fortælle om de optrædende sygdomme og anvendte lægemidler. Da stuegang var færdig snakkede jeg med en nyuddannet sygeplejerske, i Ghana finder regeringen jobs til den enkelte, de kan dog tage til et selvvalgt hospital, få introduktion og få dem til at skrive en anbefaling, denne vil regeringen ommuligt tage med i deres overvejelse af sygeplejerskens placering.

(Louises Blog)

Første arbejdsdag 21 februar på General Ward female fra 7.30 AM til 10.30 AM

Jeg sad i 30 min og ventede med nattevagten. Først da klokken nærmede sig 8 begyndte dagpersonalet at komme dryssende. De var dog søde og alle præsenterede sig. Lidt over 8 gik vi i gang, og først skulle alle sengene redes. Den sygeplejerske jeg fulgtes med tog handsker på men fik straks af vide at det ikke var nødvendigt. Jeg var dog glad for at have handsker med hjemmefra i lommen, for nogle af sengene var meget beskidte, og det fik de pårørende også at vide! Hernede er det patientens pårørende der skal udføre den personlige pleje, og sørge for mad og drikke. Sengelinned er ikke noget der bliver skiftet, kun vendt om, og følger patienten gennem hele indlæggelsesforløbet.

Efterfølgende skulle vi gøre sterilvognen klar til sårpleje og forbindingsskift. Det tog en halv time for sygeplejersken, da ca. 100 bomuldstotter skulle vædes og vrides i sterilt vand med 2 tænger. Der var flest kejsersnit sår, men også arterielle og venøse bensår. Blev positivt overrasket over deres brug af aseptisk teknik.

Da vi var færdige seponerede vi nogle perifere venekatetre og sygeplejersken lagde nogle nye. Hernede bliver der hverken brugt sprit eller skyllet efter ved medicingivning og et pvk, sidder indtil der er infektion eller andre gener.

En ting som ikke er så rart på afdelingen, er at vi i DK er vant til at præsentere sig for patienterne, så det gjorde jeg selvfølgelig også. Der er bare det problem at patienterne fra de små landsbyer ikke forstår engelsk, så de griner bare og det udløser en kædereaktion til de andre patienter, og så føler man sig meget udenfor som ene hvid-hudet i flokken. Sygeplejerskerne siger bare "Speak Twi" (som er sproget hernede) men det kan jeg ikke for har ikke lært det! J

Da vi var færdige med morgenens gøremål snakkede vi lidt om uddannelsessystemet i Ghana og DK.. Jeg fortalte om vores SU og sygeplejersken var nærmest ved at falde ned at stolen. De studerende i Ghana skal selv betale for deres uddannelse. Her må det siges at vi har det godt i DK!

Da der kom stuegang var det nogle medicinstuderende med rundt, en 7 stk. Hernede er det nærmest en uskreven regel at hvide hilser på hinanden, så da de hilste, hilste jeg igen. Det blev en af sygeplejerskerne meget forarget over og kunne ikke forstå at jeg hilste når jeg ikke kendte ham.

Kamilla og jeg byttede afd. 10.30 og jeg skulle på Pediatric Ward.

Derover sad jeg i 15 min uden nogle sagde hej. De sad bare og snakkede bag skranken og ignorerede mig. Jeg tog derefter kontakt til en mandlig sygeplejerske og da jeg spurgte om jeg måtte gå med ham, sagde han ja lidt tvivlende.

Det er svært at være studerende hernede, både pga. sprogbarrieren, men også da man som studerende hele tiden skal tage initiativet og kontakten til personalet.