Profile
Blog
Photos
Videos
I weekenden legede jeg rigtig turist og var rundt og se de ting der skal ses i byen, og lørdag aften var Mette og jeg til Mardi Gras - verdens største Gay Parade! Det var noget af et optog! En hel masse, flest homoseksuelle, der udklædte gik i parade gennem byen med mange tusinde tilskuere! Hvilken fest! Det var virkelig sjovt, specielt og anderledes!!!
Indtil nu har jeg på afdelingen kun været ved patienter som har lagt intuberet og sederet og ikke bevæget sig det mindste, men dette ændrede sig pludselig i onsdags. Ham jeg passede - en 22 årig meget muskuløs mand som havde været i et færdselsuheld og derfor lagde med respirator - pludselig begyndte at bevæge sig rundt i sengen, og ikke bare forsigtigt, men med alle muskler! Jeg blev helt forskrækket, og ligeledes blev hans mor. Var slet ikke forberedt på at han sådan kunne begynde at bevæge sig uden videre selvom han lå intuberet. Man får et chok når en person man tror ligger helt lammet pludselig begynder at vil rejse sig! Det viser sig, at fordi han er en ung mand der er vant til både stoffer og alkohol, skal der meget til for at påvirke ham og holde ham i koma. Han ligger nu med armene fæstnet fast til sengen, hvilket virker som lidt af et indgreb, men er for hans eget bedste, så han ikke gør skade på sig selv ved fx ubevidst at hive tuben ud af halsen.
Desuden så jeg en bronkieskopi - en kiggertundersøgelse ind i lungerne. Hvor var det smukt at se hele bronkietræet indefra, at se hvordan bronkierne bare deler sig igen og igen. Wow! Det er imponerende!
I aften får jeg besøg af Mads, Mor og Far! Jubii, jeg glæder mig!! Det bliver så skønt at få besøg af dem, at se dem og vise hvor jeg bor og vise dem byen, og så bare at have fri og tage ud og opleve noget mere - det bliver fedt! Fredag kører vi ud i Australien for at opleve lidt af landet! Jeg glæder mig helt vildt meget! Vi lejer et såkaldt spaceship - en bil der indeholder campinggrej og hvor der kan sove 2 personer, og så tager vi også telt med, og så skal vi på camping!! J Skønt skønt skønt!!
- comments