Efter et par fantastisk smukke og spændende dage på Kangaroo Island kørte vi over Adelaide til minebyen Broken Hill, og kom på den måde ind i den australske ødemark, outbacken. Her er verdens største forekomster af sølv udgravet, og minedriften er stadig byens livsgrundlag. Tilfældigvis kom vi på en af årets største festdage, Skt. Patricks day. Manden i turistinformationen rystede bare på hovedet af os, da vi tydeligvis ikke vidste hvad dette betød: nemlig at årets begivenhed fandt sted netop denne dag: horse-race! Hele byen og folk fra miles omkreds var samlet udenfor byen til hestevæddeløb! Et sjovt syn, dels at se et hestevæddeløb, men lige så meget at se hvordan folk var stadset op i det fineste tøj: habbit og kjoler med fine hatte og stilletter - vel at mærke med dupper på hælene for at kunne gå på græsset! Smart hva! Om aftenen på den lokale pub var der "2-coins-up": lidt forenklet en leg hvor mændene spiller på om man slår plat eller krone. Her skiftede store pengesedler hænder mange gange og det var noget så sjovt at se sådan en rigtig "outback-dille"! Der var vi godt nok kommet på landet!

Vi besøgte også organisationen "flying doctors" hvor man servicerer et kæmpe område af australiens outback (et område på størrelse med England) med lægehjælp. Herude er afstandene så store at læger flyver rundt, dels til akutte tilfælde og dels til små lokale klinikker. I et område af outbacken på størrelse med Danmark kunne der godt bo bare 10-15 familier som levede af fore- og kvægavl. Det er vildt at forestille sig at leve så langt fra andre mennesker - her er det da mere end noget andet sted vigtigt at komme godt ud af det med sin familie!

I outbacken havde vi generelt ikke meget glæde af mobiltelefon, da der i store områder hverken var mobil eller internetdækning. Her bruger man simpelthen satellit-telefon til at kommunikere! Det var virkelig specielt at opleve at være så langt ude. På vejen fra Broken Hill tilbage mod Sydney overnattede vi på en rasteplads langt ude af den lige lange landevej som strakte sig over 100-vis af kilometer uden nogen civilisation. Det at være så langt væk fra alt, hvor stjernehimlen var så tydelig og smuk, hvor det var så utrolig mørkt som aldrig oplevet før på trods af den helt klare himmel, ingen dækning på mobiltelefon og kun en ensom road-train (kæmpe lastbiler med lange ekstra anhængere på) komme buldrende fordi en gang i mellem, var en helt speciel storslående oplevelse.

Inden vi kom helt tilbage til Sydney havde vi lige et par dage i den store nationalpark Blue Mountains udenfor byen, hvor vi vandrede i storslået natur, i dybe canyons blandt de 1000-vis af eukalyptustræer der afgiver de olie-dampe der skaber den blålige tåge-dis der har givet område navnet, de blå bjerge.

Det har fungeret utrolig godt at køre rundt med telt og campervan, overnatte hvor vi lige kom til og lave mad på nogle af de mange BBQ-grills der er stillet op mange steder. I det hele taget har det bare været helt utrolig spændende at se og opleve så meget, og australierne er generelt bare utrolig flinke og hjælpsomme, og det er dejligt at møde sådan en hjælpsomhed og åbenhed - det kunne vi godt lære noget af i Danmark.

De sidste dage af de andres ferie bruges i Sydney inden de rejser hjem mandag eftermiddag.