Så blev det tid til den sidste blog for denne gang, for i overmorgen rejser jeg hjem! Det er ikke til at forstå som tiden er fløjet afsted her på det sidste! Lige nu har jeg egentlig bare mest lyst til at blive, for er lige blevet så glad for det hele og fundet nogle folk man er blevet glade for. Men men, samtidig ved jeg, og er blevet endnu mere klar over på det sidste, hvor mange dejlige mennesker man har derhjemme og hvor meget godt og spændende jeg kommer hjem til. Jeg sætter virkelig stor pris på, og er taknemmelig for, at have så mange dejlige venner, fællesskaber, familie og interesser at komme hjem til! Det er slet ikke nogen selvfølge, og jeg føler mig virkelig privilegeret for at have alle Jer i mit liv! Så det glæder jeg mig til at komme hjem og nyde godt af igen!

Nå, men nok af det sentimentale og videre til oplevelserne. Har oplevet på fulde drøn her de sidste par uger. Jeg er blandt andet lige kommet hjem fra et par dage inde i Australiens centrum, ved Ayers Rock, som nu kaldes Uluru (Dets aboriginal-navn). Det var en stor oplevelse at komme herind. Det føltes dog lidt skørt at flyve 3 timer for at komme ind og se på en sten, og hvornår prøver man lige at kunne "genkende" en sten! Men det kunne man, det er helt lige som på postkortene: En kæmpe rød klods midt i det ellers så flade røde landskab. Desværre var det regnvejr og rigtig koldt det meste af tiden, men nåede lige at se den med sol på dagen inden jeg tog hjem. Men hele stedet var også et godt udgangspunkt for at lære om aboriginal-kulturen, og man er blevet meget opmærksom på at fortælle folk om denne side af "turismen", og opfordrer blandt andet til at man ikke bestiger stenen, da det er aboriginal helligdom. Jeg kan godt lide at man er begyndt at se tingenen ra den side også, og ikke bare udnytter turismen (hvilket man dog gjorde i voldsom grad på prisniveauet, da der kun var ét resort og én turarrangør= urimelige høje priser på ALT!), og jeg valgte at gå rundt om stenen i stedet. En vandretur på 11 km i total stilhed, som nærmest virkede som en slags pilgrims-meditations-vandretur! Med Ayers rock er jeg ved at have været de steder jeg gerne ville nå at opleve i Australien, og dermed er jeg ved at være klar til at komme hjem. Jeg har afsluttet mit praktikophold på afdelingen, heldigvis, men overraskende, med ros fra vejlederen som jeg slet ikke synes at have mærket noget til! Så derfor var det overraskende at hun havde taget sig tid til at snakke med de andre og skrive en evaluering ned!

Sidste weekend var jeg så heldig at blive inviteret med til Baby-shower hos en fra afdelingen der skulle til at på gå på barsel. Det var sjovt at være til sådan et privat arrangement, og så sådan en tradition som vi ikke har: man fejrer simpelthen at hun skal have en baby ved at tage masser af gaver med og så arrangeres der små lege, som fx "gær-hvor-stor-hun-er-rundt-om-maven" og "baby-quiz" og der serveres lækker snacks og kager. En rigtig hyggelig eftermiddag. Derudover har jeg hængt ud med nogle af de piger jeg mødte i Hillsong i påsken. Den ene, som er vietnameser, serverede vietnamesermad for mig en aften, og det var lidt sjovt at få rigtig vietnamesermad som vi fik det i sommers i Vietnam - jeg er vild med det - Mums! Det er lidt mærkeligt at have mødt nogle mennesker som man er blevet glad for og har nydt at være sammen med, men ved at man måske aldrig kommer til at ses igen. Men som Susanne (min søde veninden som har sendt med så jeg får et postkort næsten hver dag hjemmefra) skrev på et af sine kort: "nogle mennesker flyver kun kort igennem ens liv men efterlader stadig spor".

Og jeg er glad for at have mødt dem, og ville ønske at det havde været tidligere i opholdet!

Og ja, så har jeg haft fødselsdag langt væk hjemmefra. Det var lidt en mærkelig følelse ikke at være sammen med familie eller veninder. Mette vækkede mig med fødselsdagssang, så det var jo en dejlig start på dagenJ Det regnende simpelthen så meget som det ikke har gjort i mange uger, og dels derfor og dels fordi jeg ikke var helt frisk, besluttede pigerne og jeg at blive hjemme og spise aftensmad i stedet for at tage ned i byen. Så vi bestilte mad udefra og jeg havde bagt kage, og så hyggede vi hjemme i stuen hele aftenen. Det var dejligt, bare alle sammen at være hjemme og hygge - jeg elsker hjemmehygge! Jeg havde herefter et par sygedage med feber og bliven hjemme i sengen - øv! Men heldigvis gik det hurtigt over! Man kan ellers nå at blive nok så nervøs og bange for hvad det kan være når man ligger syg i udlandet!

Fredag mødtes jeg med en pige fra Sydney som vi havde som udvekslingsstudent i min gymnasieklasse. Det var sjovt og hyggeligt at se hende igen. Om aftenen tog Mette og jeg i Operahuset! Det var simpelthen sådan en flot oplevelse! FEDT! Både at komme derind, hele følelsen af at være fine og være i Operaen, stemningen og så bare koncerten! Det var Sydney Symfonien der spillede balletmusik, så man kunne godt genkende nogle af værkerne, bl.a. fra svanesøen og nøddeknækkeren. FLOT oplevelse, jeg synes simpelthen det er SÅ imponerende at høre sådan et symfoniorkester spille sådan en hel sal op, og opleve hvordan de kan fange publikum, så man helt lever sig med!

Det var hermed den sidste hilsen herfra. Jeg håber ikke der går længe inden vi ses. Så vidt jeg ved skal jeg starte direkte i praktik når jeg kommer hjem, så der bliver nok at se til med det samme. Jeg glæder mig til at komme hjem og lede det dejlige gospelkor igen, til at være med i M&K igen, spille noget musik, være sammen med mine dejlige skønne venner og søde familie, se Helle og Martins lille nyfødte Alma, opleve forår og bare være i Danmark igen, for "I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går" (igen Susannes Postkort, eller H.C. Andersen!). Det er helt sikkert!

Tak til de der har læst med her på bloggen, håber I også har fået lidt ud af at læse med - jeg er beæret over I har haft lyst! J Hav det rigtig godt til vi ses igen!

Rigtig mange kærlige hilsner til Jer alle!

/ Lene