Så er jeg kommet godt i gang med en hverdag i Sydney. Sidste uge gik med introduktion til sygehuset og afdelingen, og i denne uge er jeg så ved at komme ind i det daglige arbejde på afdelingen. Det er meget udfordrende at det hele foregår på engelsk, og det er meget forskelligt engelsk der bliver talt, for folk kommer fra mange forskellige steder i verden og har derfor mange forskellige accenter. Derfor er det heler ikke altid lige til at finde ud af om et ord ikke er til at forstå fordi man ikke kender det eller fordi udtalen simpelthen bare er så anderledes. Tit kan det altså være en hjælp at få skrevet det ned, så min lille lommebog bliver brugt flittigt!

Lidt om hverdagen på sygehuset: Det er en noget anderledes oplevelse at være på en Intensiv afdeling, da sygeplejen er meget rettet mod behandlingen fremfor omsorgen- mere cure end care. Mange patienter ligger intuberede, i respirator, og er derfor slet ikke til at kommunikere med. Jeg har de sidste par dage passet en dame der har gjort selvmordsforsøg ved at tage 90 panodiler og derved ødelagt sin lever. Hun ligger nu i respirator og venter på en levertransplantation på ubestemt tid. De fleste sygeplejersker har kun én patient på en dag. Tiden går med at måler værdier (og der er MANGE) hver time, give forskelligt medicin, dokumentere og konferere med lægerne. Det var en noget voldsom oplevelse at se hende blive lagt i respirator, et indgreb hvor man ved brug af mange kræfter førte et jerngreb ned i halsen på hende for derigennem at føre plastiktuben ned. Hvis patienten ikke ventileres (iltes) tilstrækkeligt, må man af og til tage respiratoren fra og gøre det manuelt med en ballon. Så står man på bogstaveligste vis med patientens liv i sine hænder. Det er lidt vildt at se. Også at være med til at tjekke patienten for reaktion på Glasgow Coma Scale, hvor man råber patienten i hovedet, presser hårdt på brystbenet, og løfter øjenlågene og lyser i øjnene, nogle gange uden nogen pupilreaktion! Det virker næsten som en død person, og sådan oplever jeg også nogle af lægernes tilgang er som om det er. Ellers er man generelt god til at tale til patienten selvom denne ikke er ved bevidsthed - det kan jeg godt lide at man gør!

Generelt er det meget anderledes end jeg før har oplevet på sygehus, men jeg tror lige så meget det skyldes at det er intensiv afdeling som det skyldes at det er i Australien. Det bliver spændende at komme på en intensiv afdeling når jeg kommer hjem igen - så kan man rigtig se forskel!

En ting der dog er stor forskel på er dog hygiejnen!! Hvor vi derhjemme spritter alt af og er meget omhyggelig med bakteriespredning har man slet ikke samme retningslinjer hernede. Det skal man lige vænne sig til - og passe på ikke at tillægge sig nogle dårlige vaner! Desuden skiller man sig meget ud fra de andre fordi jeg bærer hvid kittel hjemmefra - hernede har man mørkeblåt tøj på - og ikke en kittel. Så man er ikke i tvivl om at jeg kommer andetsteds fra.

Lidt sjovt er det også at Kronprinsesse Mary er meget kendt hernede! Så meget at hun er på forsiden i ugebladende og de analyserer hendes stil i modeprogrammer på højde med Hollywood-stjerner! Vores kronprinsesse - wow!!

Vejret her er som en god dansk sommer med temperaturer omkring 27 grader, dog med regn næsten hver dag som vi tydeligt fornemmer ikke er normalt sommervejr i Sydney.

I weekenden havde vi fri og solen skinnede helt fantastisk, så vi udnyttede det og tog lørdag på marked 3 forskellige steder i og omkring hvor vi bor. Rigtig hyggelig stemning og dejligt bare at have tid til at tage rundt omkring i byen. Søndag tog vi i Zoologisk have. Det er nok den zoologisk i verden med den flotteste beliggenhed: Vi sejlede derud - lige forbi Operahuset og Harbour Bridge, og haven var beliggende op ad bjergsiden, så hele vejen med udsigt ind over Sydney skyline! Wow! Hyggeligt med zoologisk have besøg, med søløveshow, fugleshow (nemlig ja - og næsten uden problemer!), mange forskellige dyr og rigtig søndagsstemning!

Om aftenen tog jeg i Hillsong Church hvilket var en stor oplevelse, med utrolig mange folk og virkelig dygtige musikere og sangere og hele opsætningen var bare imponerende, professionelt og storslået! Folk var utrolig imødekommende og jeg snakkede med flere efterfølgende. Det er altid rart at snakke med folk fra byen, og generelt er man meget venlig og hjælpsom. De fleste viser sig dog ikke at komme fra Australien, men oprindelig være fra England, Irland, Tyskland eller et andet sted i verden! Det er ikke størstedelen man møder der egentlig er australiere!

Jeg har desværre i fået mine billeder overført til computeren. Så snart det lader sig gøre, lægger jeg nogle herind så I kan få lidt af det jeg befinder mig i at se.

Håber I alle har det godt derhjemme. Jeg har det godt rigtig hernede, men tænker også tit på Jer hjemme. Og TAK for hilsner, mails, beskeder mm. Det er så dejligt at følge med i hvad der sker hjemme også J

Kærlige hilsner fra Lene…

Ps. Mit Aus.telefon nummer er: 61468314131 (men tjekker mit gamle SIM-kort af og til) og adressen hvor jeg bor er:

Callan Park Nurses Accommodation

Building 303

P.O. Box 1

Balmain Road

2039 Rozelle