Profile
Blog
Photos
Videos
Den fjerde uge på hospitalet var Mette og jeg på Casualty (skadestue) og Minor theatre (mindre operationer eller skader). Vi skulle være startet mandag, men da jeg stadig var syg efter weekenden med ekstrem dårlig mave, kunne vi først starte tirsdag og vi skulle kun være der til og med torsdag, da fredag var helligdag.
Vi mødte ind på afdelingen og klædte om i et rum, som er beregnet til, at lægerne kan tage sig et hvil i deres vagt. Der lugtede så slemt derinde! Vinduerne i rummet var uden gardiner, så jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne for at klæde om uden nogen kunne se det.
Så fik vi en kort orientering. Før patienterne kommer ind, skal de først registreres og tilses af en clinical officer (ikke så højt uddannet som en læge), herefter bliver de sendt videre til henholdsvis skadestue og minor theatre. Der kan også komme patienter i ambulance fra andre hospitaler, der bliver ringet først og varslet. På skadestuen er der 3 små afsnit, til højre er for kvinder, i midten for børn og til venstre til mænd. Patienter kommer herind før de kommer videre på den afdeling, som de nu skal på. I Minor theatre er der 2 rum, hvor de tilser patienter og laver små operationer og syr småskader sammen. Ude på gangen bag et klæde ligger de katedre på mænd.
Den første morgen inden morgenrapport, kom en ny patient ind. Men lægen og sygeplejersken ville ikke tage imod patienten, da de jo lige havde vasket hænder og ville give morgenrapport, så de kunne komme hjem! Som på de andre afdelinger starter vi jo så morgenen med morgenrapport, hvor der gives kort information om de patienter, der nu engang er der. Vi gik rundt til hver patient og fik rapporten. Derefter går man en runde på skadestuen for at se, om der skulle ligge nogle patienter rundt omkring, som de ikke kender til! Derefter er der morgenmøde, hvor tallene fra i forgårs gennemgås - hvor mange patienter der har været, hvad har de fejlet osv. Og så slutter man af med en bøn om en god dag. Jeg bad den første dag (på dansk) hvilket de var helt vilde over og afdelingssygeplejersken pralede også til en anden sygeplejerske om det (lidt sjovt!). Så gik vi tilbage til skadestuen, hvor sygeplejersken bruger meget tid på journalføring og lave ingenting! Jeg er overrasket over den måde tingene foregår på. Når en ny patient kommer ind, er det lidt ligesom på Medical Ward. Man lader bare patienten ligge, ikke noget med at tage sig af, at manden ligger med mega smerter eller gå hen og finde ud af hvem det er og hvad de fejler. Det tror jeg næppe, at det var sket sådan i Danmark!
I løbet af de 3 dage på skadestuen og Minor Theatre, hvor vi hoppede lidt frem og tilbage imellem for at være med der, hvor det spændende foregik, har jeg oplevet mange spændende og nye ting. Den første dag var der en patient, som lå i en seng, som var fyldt med blod. Manden havde lagt der siden søndag og det var tirsdag. Han havde en flænge bag øret, og en masse andre små skrammer. Han var tydelig vis påvirket af smerte, men havde selv nægtet at blive syet. Dog kunne han godt se mandag, at det var nødvendigt at blive syet, da det blev ved med at bløde. Der blev tilkaldt en specialist, da flængen bag øret sad, som den nu gjorde. Men denne specialist kom først tirsdag, så det måtte han jo vente på. Specialisten syede ham ganske hurtigt og så hold blødningen op. Manden var blevet tæsket af en stor gruppe folk. Senere på dagen havde han også fået gips på benet, så det var også brækket, han havde så lagt i 2 dage med et brækket ben!
En anden patient var også blevet tæsket, fordi han havde stjålet, så var der en gruppe, som havde tæsket ham. Han havde så flækket sit øjenbryn og havde en masse småskrammer. Det var nogle medicinstuderende, som skulle sy ham. De vaskede såret og gav ham lokalbedøvelse. Dog virker lokalbedøvelserne ikke særlig godt hernede eller også bliver de ikke givet ordentligt, for stort set alle, som blev lokalbedøvet gav udtryk for smerte, når de blev syet. Der var også nogle, som blev syet i hovedet, fordi de var faldet og have fået en revne i hovedet. Der er godt nok bare nogle læger, som ikke skulle have lov! Den ene læge syede en mand, så grimt og hurtigt. Han gav ham 3 sting, hvor jeg ville tro, at der skulle have været 5 sting. Det var så sjusket!!
Den sidste patient, vi så den første dag, havde haft brækket benet og var blevet opereret og kom ind for at få skiftet forbinding. Såret var på vej til at hele, men patienten var tydeligvis smertepåvirket og såret så ikke særligt pænt ud, der var 2 store bylde. Mette og jeg snakkede kort om det og så spurgte jeg lægen, om der ikke var infektion i det. Lægen sagde, at det så fint ud, der skulle bare skiftes forbinding. Men da vi spurgte skulle hun alligevel lige tjekke og da hun trykkede let på den ene byld, fossede der bare pus ud. Så hun tilkaldte en kollega, som så på og sagde, at han skulle have skåret den anden byld op, så pussen kunne komme ud der. Men først skal han da lige betale!! Så ud og betale og så sætte i kø igen for at få ordnet det ordentligt! Det er så vildt, jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan få et hospital til at køre på denne måde.
Anden dag da vi mødte ind, kom en sygeplejerske gående med et dødt barn, som var svøbt ind i et klæde. Barnet var kommet ind om aftenen og var meget syg af lungebetændelse. Kl. 2 om natten var barnet død og moren havde sat med barnet i sine arme indtil om morgen kl. halv otte, da hun ikke kunne acceptere det og jo håbede på, at det ikke var sandt. Sygeplejersken var rigtig god til at håndtere situationen og viste rigtig god omsorg til moren og faren. Det var så rart at se! Synes generelt at omsorg er et ukendt ord hernede!
Senere på dagen kom en ambulance med en patient fra et andet hospital. Manden var ilde tilredt og havde været i en bilulykke. Det var tydeligt at se at han havde mange smerter. Måden man løftede ham fra ambulancebåren til en hospitalsbåre var at tage ved ham i hoved og r.. og så løfte ham over. Det så godt nok ikke særlig rart ud og desuden vendte hans ben meget forkert og han så noget skæv ud i hoften.
Der var også en mand, som var Matatu (minibus) chauffør, som var kørt galt og kom ind. Han skulle til røntgen og have taget et billede af sin hofte, da han havde store smerter der. Vi gik med og så hvordan det foregik, det er stort set på samme måde, som hjemme i Danmark. Han kom rigtig hurtigt til og heldigvis var der ikke noget brækket. Vi kom tilbage til skadestuen og igen, så får manden jo bare lov til at ligge, man gør ikke noget ved ham. Mette og jeg snakkede med lægen, da de fik svaret på røntgen, lægen spurgte os om han havde fået lavet en ultralyd skanning. Men det havde han ikke. Imens vi ventede på, at han kunne komme videre, var jeg blevet træt af ingenting blev gjort og jeg kunne se, at manden blødte fra et sår på foden. Så jeg gik hen og rensede det godt og grundigt og spurgte om det skulle syes. Men det skulle det åbenbart ikke, så jeg lagde en god forbinding på. Inden patienten og hans familie gik videre, nikkede de alle og viste at de var glade for min pleje og takkede. Det var så super fedt!
Inde i Minor theatre kom der en ung pige ind, som havde fået et kejsersnit for et stykke tid siden og der var kommet betændelse og en stor fistel, så der var åbent ind under huden ved såret. Kun få steder var 0,5 cm hud vokset sammen. Lægen, som tilså hende, var gift med en svensk mand og fra Kenya, men fordi der er barsels regler, som gør at hun ikke kan arbejde i Sverige, er hun taget til Kenya og arbejde i et år, så hun ikke glemmer sine færdigheder. Hun var rigtig dygtig. Hun startede med at skylle og jode det godt og grundigt til. Derefter skar hun kanterne på såret, så det kunne vokse sammen igen og gik i gang med at sy. Mette og jeg fik lov til at prøve at sy nogle sting også :D Det var så fedt at prøve!
Der kom også en mand ind, som arbejdede med at skære træer ned med motorsav. Han havde så været rigtig uheldig og havde skåret sig selv i hånden med den. Det var godt nok et vildt sår og ekstremt smertefuldt for ham. Først rensede lægen det og gav lokalbedøvelse, men det virker jo som skrevet ikke særlig godt, men det er jo også klart, når halvdelen af det, ryger ud gennem såret og skyller lidt blod væk. Jeg tænkte til at starte med, at det kunne aldrig blive særlig godt, men lægen syede det rent faktisk rigtig pænt sammen. Jeg spurgte indtil om senerne eller andet ikke var beskadiget, hvilket de mente, at det ikke var, dog lignede det at han havde ramt brusken ved det ene led i pegefingeren. Efter han blev syet sammen, skulle han så til røntgen.
Generelt så jeg rigtig mange ting: mange kom ind fordi de var blevet tæsket enten af en gruppe eller af politiet, mange var kørt galt på motorcykel eller i matatu, nogle fik opereret knuder ud af brystet og en fik opereret forstørrede lymfeknuder væk fra lysken.
Jeg synes, at det var en rigtig spændende afdeling og fedt at der skete en masse forskellige ting, jeg kunne godt tænke mig at have været der noget længere tid. Jeg kunne godt forestille mig at arbejde på skadestue hjemme i Danmark, når jeg er færdig.
- comments