Profile
Blog
Photos
Videos
I denne uge var Mette og jeg på MCH (mother and child health). Det er en klinik på hospitalet, som består af flere ting. Når man kommer ind, er der et stort venteværelse. Her er der et sted, hvor de børn, som er syge og skal til læge, først skal vejes, have målt højde og temperatur. Derefter kan de sætte sig over og vente på at komme ind til lægen. Derudover er der et sted, hvor gravide kommer og får målt højde, vægt, temperatur og blodtryk, før de skal ind til undersøgelse. Der er 9 rum. Rum 1 er family planning, hvor sygeplejersker rådgiver om prævention, sex, børn osv. Rum 2 er vaccinationsrum, hvor børn kommer ind og får målt temperatur, højde og vægt og derefter får de vacciner fx imod hep B. Rum 3 er rummet, hvor de undersøger de gravide. Rum 4, 6 og 8 er lægekonsultations rum. Rum 7 er depot og rum 9 er hvor gravide kommer ind og får den første undersøgelse, bliver testet for hiv og får rådgivning omkring dette (dog er de løbet tør for test, så de kan ikke teste for HIV lige nu, sådan har det været hele ugen).
Morgenen starter med at vi klæder om, derefter går vi over til morgenmøde, hvor der bliver læst højt fra biblen og bedt. Det er som sådan meget fint, men hvad med dem, som ikke er troende eller som har en anden religion? Det bliver der i hvert fald ikke taget hensyn til. Derefter bliver der snakket om, hvad der er sket dagen før i de forskellige rum og de sygeplejestuderende skal dele med de andre, hvad de har lært. Efter mødet bliver de studerende delt ud i de forskellige rum. De 2 første dage var jeg i rum 2, som var vaccinationsrummet. Mandag var en rigtig travl dag, hvor jeg vejede og målte højde på en masse børn og noterede det i deres hæfter, som de får udleveret, når de er gravide. Den bruges til at holde øje med udviklingen af barnets vægt og højde og meget mere. Der bliver registreret rigtig meget i bøger, når de har et barn, som har fået målt vægt og højde, skal det noteres i 2 bøger. Alle børn skal noteres i en anden bog med navn osv. Og når de får vaccinationer skal de også noteres i en bog, så de kan holde øje med og børnene har fået alle de vacciner, de skal have. Det bliver også noteret i barnets hæfte. Der skulle være system i det, men det kikser ofte og flere børn bliver registreret med det samme serie nummer, så skal man sidde og lede efter det rigtige barn. Da jeg skulle måle temperatur på et barn, stak jeg termometret ind under armhulen på barnet og holdte det. Så fik jeg straks at vide, at det skulle jeg lade være med, det var moderens job at sørge for at holde det. Moderen havde dog hænderne fulde, så jeg hjalp hende nu alligevel. Det var en dag, som gik hurtigt. Det var lidt ligesom at arbejde på samlebånd. Tage højde, vægt, temperatur, notere i bøger, give vaccinationer og notere i bøger og så næste barn. Det var nogle ret sure sygeplejersker, som var derinde og jeg kunne godt fornemme, at man ikke følte sig velkommen. Der havde ugen før været problemer med at nogle af de andre sygeplejestuderende fra Danmark ikke kunne få lov til at give vaccinationer til børnene og at de havde følt sig dårligt behandlet. Så jeg vidste godt på forhånd at det kunne blive lidt af en kamp at være der. Jeg havde det fint med bare at veje o.l. og observere den første dag, men jeg ville også have lov til at vaccinere børnene. Så dag 2 efter morgenmøde skyndte jeg mig over i rum 2 og satte mig på den stol, hvor man sad, når man gav vacciner. Da sygeplejersken kom, sagde hun at jeg havde sat mig på hendes plads. Og jeg sagde ja, men det var fordi at i dag ville jeg lære at give vaccinationer. Det sagde hun så okay til, men var ikke helt tilfreds. Så hun viste mig de første og de næste mange fik jeg lov til at give. Dog var der et barn, som var meget urolig og som jeg havde svært ved at give vaccination til. Så da jeg havde givet en i det ene lår, tog hun over og ville give den anden i det andet lår. Moderen havde svært ved at holde barnet i ro selv og tog min hånd og på den måde bad mig om at hjælpe med at holde. Da sygeplejersken så det, gav hun mig et slag over hånden og sagde at det var moderens job. Det er helt sikkert at omsorg og hjælp ikke er kendt hernede! Jeg blev virkelig forbavset over det! Derefter tog sygeplejersken helt over indtil jeg igen kæmpede mig til at få lov til at give vaccinationer igen. Det var en hård kamp, men det værd, for hold da op hvor var det fedt at prøve! Ellers normalt plejer der ikke at være problemer med at vi kan få lov til at prøve ting eller lære noget, men de er nu noget anderledes inde i rum 2. Endnu et eksempel på manglende ressourcer var at vi ikke kunne give BCG og polio vacciner til børnene, da de ikke havde flere.
Onsdag startede jeg ved lægen i rum 6. Det er en rigtig flink læge, som er god til at forklare og fortælle om ting. Dog er hans opmærksomhed mod patienterne ikke altid til stede. Der kommer tit afbrydelser, så ringer hans telefon, så kommer der lige en han skal snakke med osv. Her kommer der flere børn med forskellige sygdomme. Der kom fx et barn, som var født for tidligt og derfor ikke havde udviklet et calcium og phosphat lager og var derfor i mangel på dette og havde en masse følgesygdomme. Lægen sagde, at det var trist at tænke på at det barn resten af livet var afhængig af sin mor. Så kom der en med skoldkopper og en med en meget forbrændt arm. En lille pige, som var brændt sin arm ganske vildt. På hånden havde hun kun tommelfingeren tilbage, de andre fingre var smeltet sammen og forbrændingen gik op til over albuen. Der var gået infektion i brandsåret, så pigen havde feber. Efter denne patient kom der 10 medicinstuderende og skulle høre med. Vi var i forvejen 3 sygeplejestuderende, så der var lidt for mange mennesker efter min smag. Lægen stoppede med at tage flere patienter ind og ville snakke med de medicinstuderende om motivation, så jeg valgte at gå ud til nogle andre sygeplejersker og se hvad de lavede. Der var så lige kommet en meget syg dreng ind i en af de andre lægekonsultationer. Drengen havde ugen før haft malaria og havde fået medicin for dette. Men var fortsat syg med 40 i feber, opkast, diarre, manglende appetit og var dehydreret. De gik i gang med at forsøge at ligge drop på drengen, som han kunne få væske. De medicinstuderende prøvede, men kunne ikke, så de fik fat i lægen inde fra rum 6, som så lagde det på patienten i første forsøg. Efter drengen havde fået tilsat væske, blev han indlagt på POW (pediatrics observation ward) til nærmere udredelse og fordi han havde diarre og opkast, skulle han være der. Derefter fandt jeg Mette, som var gået med ind i et rum, som hedder mother-to-mother, som også er på klinikken. Her var en organisation, som hedder Tjupange, i gang med at lave gratis procedurer til kvinder, som gerne ville have lagt spiral, p-stav eller blive steriliseret. De er en organisation, som arbejder med family planning, så bl.a. befolkningstallet i landet ikke skal stige så voldsomt mere, de arbejder mod HIV og så videre. Da jeg kom ind, var lægen ved at ligge en p-stav ind i armen på en patient. Jeg synes, at det er helt fantastisk at de hjælper kvinder, som ikke har råd til at få det gjort selv. Efter at have set lægen gøre det et par gange, fik både Mette og jeg lov til at ligge en p-stav ind i armen på kvinder. Det var så fed en oplevelse at få! Derefter kom der en kvinde, som skulle steriliseret. Lægen og hjælperen tog nogle sterile kitler på, kvinden kom op på briksen og ligge og fik tørret området på maven ved pelvis med jod. Så blev der lagt et stykke over, så der kun var hul, hvor de skulle arbejde. Når læger og sygeplejersker hernede tager sterile handsker på, er de ikke sterile, når de er kommet på. De kan slet ikke finde ud af det! Så blev de sterile instrumenter lagt oven på kvinden på det stykke, de havde lagt på hende og så blev hun lokal bedøvet. Så skar lægen et 2 cm snit i maven, skar inderhuden over osv. og hev den ene æggeleder op, band en snor rundt om og klippede den over og slap den igen og gjorde det samme med den anden. Kvinden mærkede smerte og ubehag, da lægen ordnede æggelederne, men det sagde lægen, at det var normalt. Det blev gjort i et lokale, som minder om et kontor med en briks i. Der er en meget beskidt blæser, som kører konstant og flytter rundt med støvet i lokalet. Lægen sagde, at lokalet var fint nok til så simpel en procedure og at det fx ikke var nødvendigt med en maske på for munden. Han sagde dog også at normalt ville det blive gjort ved en labroskopi, men da de ikke kan rejse med sådan noget udstyr, må de gøre det på en alternativ måde. Det var også en vild oplevelse, som jeg har lært noget af. Lægen var rigtig god til at forklare hvorfor han gjorde de forskellige ting osv.
Torsdag startede jeg med at være ude i venteværelset, hvor de måler temperatur, højde, vægt og blodtryk på de gravide kvinder. Da jeg havde observeret lidt der, gik jeg videre til noget andet, da jeg ikke forstår swahili og de fleste patienter kan ikke snakke engelsk, da de ikke har gået i skole så meget. Så jeg fik ikke så meget ud af det. Jeg gik så ind i rum 3, hvor de undersøger gravide. Heller ikke her fik jeg noget ud af det, da de igen snakker swahili, så jeg gik hen til lægen igen og fulgte med i hvad der skete der. Jeg blev desværre nødt til at gå tidligt hjem, da jeg endnu engang har pådraget mig en omgang dårlig mave. Og det er ikke så fedt at være på hospitalet med dårlig mave. For det første er det ikke særlig smart rent smitte mæssigt, men der er rigtig dårlige toiletforhold med et toilet, som er nede i gulvet og der er ikke mulighed for at vaske hænder, da der ikke er rindende vand. Så jeg tog hjem og plejede mig selv. Forhåbentligt går det snart over igen. Jeg tror desværre det bliver til min første sygedag i morgen :( Men skal være rask til weekenden, da Mette og jeg skal på et lækkert hotel ved Watamu beach!
- comments