Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle Sammen,
Så er det vist tid til, at jeg får skrevet noget på min blog :)
Da jeg rejste fra København d. 21 april, var det rigtig hårdt at sige farvel til min kæreste og familie. Efter en tårevædet afsked, gik Mette og jeg gennem sikkerhedskontrollen og så var vi på egen hånd. Det er første gang, jeg prøver at flyve uden mine forældre, så jeg har været vant til at de har sørget for det hele og man bare skulle gå med. Så det var lige det med at finde gate osv. Men vi nåede det trods kø, hvor de skulle tjekke vores pas og kø for at komme ind i flyet. Så ankom vi til London og skulle få tiden til at gå. Vi kiggede lidt i butikker og spiste lidt aftensmad på en bar i lufthavnen. Så skulle vi med flyveren fra London til Nairobi. Vi fandt gaten forholdsvis let og kom ind i flyet. Men der skete ikke rigtig noget og der blev sagt i højtalerne, at der var nogle problemer med en passagerer. Det viste sig så, at i bagenden af flyet, sad en kenyansk mand, som var blevet udvist af England, som skulle flyves hjem ifølge med 2 vagter. Han havde lavet rigtig meget ballade, da flyvet skulle til at lette, så de var nødt til at få ham og hans bagage af. Det betød at vi sad i flyet i 1½ time, før vi kom afsted. Så vi ankom til Nairobi lidt for sent også pga. det. Ved ankomsten i Nairobi fandt vi en mand med et actionaid skilt, så vi kunne komme videre. Men vi manglede ca 10 personer, som ikke var kommet endnu. (Vi er 33 ialt). Det var fordi, at der var en, som ikke havde fået sin bagage. Så vi måtte køre uden det og kom også for sent afsted der og skulle køre i ca. 6 timer for at komme til platformen på Daraja Academy.
Så gik turen i de såkaldte Matatus (minibusser) til Daraja Academy, som ligger tæt på Nanyuki (ca. 1 times kørsel pga. huller i vejene). Det var en flot tur, hvor vi fik set en masse og det at køre i en Matatu første gang er ikke særlig sjovt. Man er godt nok bange for at de kører ind i andre eller kører i grøften eller lignende.
Vi ankom til platformen efter ca. 6 timers kørsel med 2 stop på vejen. Første gang i en dyr tourist butik, hvor de sælger en masse souvenirs og en lille shop, hvor man kunne købe nødder, chips, vand osv. Derefter i et supermarked i Nanyuki, hvor vi kunne købe lidt mere ind og det var muligt at købe et simkort med taletid til sin tlf. og internet. Jeg fik købt et simkort med taletid, så jeg kunne ringe hjem. En lille time senere ankom vi så til platformen, som ligger midt ude i ingenting nærmest.
Vi startede med at få vores bagage ind på værelset og så skulle vi skynde os op og få frokost, fordi vi var kommet så meget for sent. Derefter fik vi lige lidt tid til at komme på plads og så blev vi vist rundt på skolen i grupper af nogle af pigerne fra skolen. Det var en meget forvirret dag, hvor man følte, at man manglede en del information, men vi klarede det da alligevel. Efter at have rejst i næsten 30 timer, var det helt fantastisk at få en seng at sove i. Så jeg gik tidligt i seng efter aftensmaden.
Platformen ligger ude midt i ingenting. Der er "varmt" (lunkent) vand om aftenen, når solcellerne har varmet det op. Der er strøm om dagen ved hjælp af solcellerne, men det svigter lidt engang imellem. Det er ikke alle strømstikkene, som virker. Om aftenen fra ca 18 til kl 22 er der en generator, som starter og så er der strøm og lys. På badeværelserne er der 2 toiletter, som ikke kan trække ud og brætter er lidt i stykker, så det niver en. Der er 4 brusere, hvor man kan tage koldt bad om morgenen eller "varmt" bad om aftenen. Der er 4 håndvaske, som virker lidt. Vandet som kommer ud fra håndvaske og brusere er lidt brunt, så det er ikke vand, man skal drikke. Om aftenen når der har været tændt lys på badeværelset, er der altid fyldt med store biller, som flyver rundt. Myrerne er der også masser af, som kommer og tager billerne, når de ligger på gulvet. Hvis de lander på ryggen, kan de ikke vende sig om og flyve videre. Der er også masser af dyr rundt omkring, jeg har set tusindeben, firben, en meget stor edderkop, myrer, biller, store todelte hvepse - wasp. Rundt på platformen går køerne og høns frit rundt. Der er også masser af forskellige fugle og et par sommerfugle. Vand til drikke, kommer fra regnen, som man kan få oppe i spisesalen på skolen. Så man skal huske at have en vandflaske med.
Hele ugen var planlagt for os pånær lørdag og søndag. Vi havde undervisning i Swahili, kropssprog, HIV, fattigdom og meget mere. Vi var bl.a. ude at se, hvordan fattige kan arbejde for at tjene penge ude i bushen. Ham, der gjorde mest indtryk på mig, var en mand, som lavede kul for at tjene penge. Det er ulovligt i Kenya, fordi man ikke må fælde træerne uden at få lov. Hvis han skulle have tilladelsen til det, ville det koste ham 2000 kenyanske shillings pr. måned og det er knap nok, hvad han kan tjene på det. Men han er nødt til det, alternativet er at stjæle eller andet. Hans største frygt var at blive arresteret (2 år), fordi så ville han ikke kunne brødføde sin familie.
Derudover var vi ude på besøg på en lokal skole, hvilket også var rigtig spændende. Det er vildt, hvad de kan gøre med så få midler her i Kenya. Hvis de vil have en chance for at få en god uddannelse eller job, skal de virkelig kæmpe hårdt for at få deres uddannelse. Men til gengæld er det også rigtig fedt at se dem kæmpe så hårdt, det er en helt anden mentalitet de har i forhold til skolebørn hjemme i Danmark.
Vi var også ude og spise ved en lokal familie. Det var spændende, men ikke som jeg havde regnet med. Vi blev delt ind i grupper på 4 personer og fordelt ud på familier. Jeg kom sammen med Mette og 2 andre piger. Tæt på platformen ligger en lille landsby, hvor der er en shop. Denne shop er som mange andre lavet af ler eller komøg. Der er et lille vindue, hvor man kan købe ting igennem fx sodavand, cigaretter, slik m.m. Ved shoppen bor en dame med sine 4 børn. Hun bestyrer shoppen sammen med sin datter. Det var ved hende, vi skulle spise. Det var kun hende, som var hjemme, da den ene datter var ude at passe deres grund, så bavianer ikke spiste deres afgrøder. Det skulle hun gøre indtil det blev mørkt, for så kravler bavianerne op i træer og sover. De andre børn var udenbys ved familie o.l. Så hver gang, der kom kunder i shoppen, skulle hun gå og passe den. Så det var ikke meget tid, vi havde med hende og hun havde forberedt næsten al maden inden vi kom. Det var ikke helt, det man havde forestillet sig. Jeg havde regnet med, der var små børn og at vi skulle have lavet maden sammen med familien.
Vi var også inde os se Nanyuki District Hospital, det var en meget overvældende oplevelse, men også rigtig spændende. Vi ankom til hospitalet, som bestod af flere bygninger. Vi blev modtaget af en sygeplejerske, som arbejder på et privat hospital i byen. Hun har aldrig arbejdet på et offentligt hospital, da hun ikke mener, at forholdene er i orden. Hun viste os over til oversygeplejeren på hospitalet, som bød os velkommen. Det var hans underchef, som viste os rundt på hospitalet sammen med hende fra privat hospitalet. Vi startede med at se et mande afsnit, hvor der i den ene side var et kirurgisk afsnit og i den anden side et medicinsk afsnit. I det medicinske afsnit var det alle medicinske årsager og i kirurgisk var det folk, som fx var kørt galt på motorcykel, som der er mange, som gør hernede. De ventede enten på operation eller var blevet opereret. På denne male ward kunne der ligge 26 patienter, men nogle gange helt op til 50 i samme antal senge og der vil kun være en sygeplejerske til alle disse patienter. Sengene var slidte, gulvet beskidt, patienterne havde deres eget tøj på. Der var så mange indtryk, at det er svært at beskrive dem alle. På vejen ind lå der også bare et brugt venflon på jorden. Derefter gik vi videre over til fødselsafdelingen, hvor patienterne lå flere i sengene med deres babyer. De er indlagt pga. eventuelle komplikationer. Normalt bliver man hurtigt udskrevet efter at have født, hvis alt går godt. Inde på dette værelse, hvor sengene osv også var meget slidte og gulvet beskidt, var der også venteværelse på at komme til at føde. Der sad 5 kvinder og ventede på at komme til. Der er ikke mange, som kan holde veerne ud, men de her damer sad meget tålmodigt og ventede på at det blev deres tur. Vi så fødsels stuen, som var meget lille og udstyret meget slidt og gammelt. Det var virkelig svært at forestille sig, at nogen kunne føde derinde. Derefter gik vi videre til afdelingen for fortidligt fødte, eller syge babyer, hvor der var enkelte rum. Der stod en kuvøse, som ikke var slået til. Det var en underlig oplevelse at se.
Lørdag havde vi dagen fri og vi var mange, som valgte at tage på Baboon Walk :) Kl. 6.30 skulle vi være klar, vi var 30, som skulle afsted. Der skulle komme 3 matatuer og køre os, men der kom kun 2, da den ene var brudt sammen på vej dertil. Så vi var nødt til at klemme os ind, hvor der var plads til 20 personer. Vi har flere gange lært, at det med tiden ikke er noget, som man tager så seriøst hernede. Hvis man spørger en chauffør, hvor lang tid en tur tager, hvis han siger et kvarter, så kan man godt regne med at tager en time, hvis ikke mere. Det samme var det denne dag, som vi kom for sent til det sted, hvor vi skulle være, men det gik alligevel, de er jo nok også vant til det. Vi blev delt ind i 2 hold, vi var de første, som kom ud at gå med bavianerne. Det var en helt fantastisk oplevelse at se dem i deres egne omgivelser og få fortalt, hvad de forskellige lyde, de kom med betøde og sådan. Efter dette blev vi kørt tilbage til, hvor den anden gruppe var og skulle se en Masai by. Her blev vi taget imod af en gruppe kvinder, som sang for os. Det var også rigtig spændende. Der var vi indtil den anden gruppe kom tilbage og så blev vi kørt til Nanyuki til en restaurant, som hedder Trout Three. De har deres egne fiskedamme, hvor de opdrætter ørred. Her spiste vi frokost i fantastisk flotte omgivelser. Restaurant ligger i noget træ, hvor der kravler silkeaber rundt. Når man bestiller mad, får man noget brød. Aberne kunne godt finde på at hoppe ned på bordet og stjæle ens brød. Det gjorde de ved flere borde, mens vi var der. Heldigivs ikke ved vores bord. Derefter kørte vi tilbage til platformen, hvor vi så film og pakkede, så vi kunne komme videre næste dag.
Søndag kørte vi fra platformen med vores ting, så vi kunne komme til Nairobi. Her skulle vi overnatte 2 nætter på YMCA Hostel, hvilket vi ikke havde fået at vide, før vi de sagde det mens vi var på platformen, det burde de have sagt på grundkurset i København. Da vi ankom til Nairobi, havde vi bestilt en tur til slummen i Nairobi, der hedder Kibera. Det er en vild oplevelse. Det ser simpelthen så vildt ud, der er fyldt med affald alle mulige steder og mega beskidt. Menneskerne bor i blikskure o.l. Alle børnene hilser på en og siger How are you. Men det er så også alt de kan, hvis man svarer dem og så spørger dem How are you, så kan de ikke svare. De ved ikke helt, hvad det betyder.
Mandag havde vi undervisning på ActionAid's kontor i Nairobi og fik lidt mere information om vores værtsfamilier og endnu engang information om sikkerhed osv.
Det var alt for denne gang :) Håber i har det godt derhjemme :)
- comments
Lone Hej Laila : Super fedt første indlæg. Det er så sejt at du er taget afsted, men det har jeg vidst sagt flere gange til dig nu. Det ser ud til du får en helt fantastisk oplevelse. :) Kram Lone
Laila Hej Lone :) Tusinde tak for din besked :) Det varmer! :) Ja der er masser at opleve :) Knuz