Profile
Blog
Photos
Videos
Ja så er anden uge også gået og jeg er i gang med uge 3. Jeg er desværre ikke så god til at få skrevet på min blog, men mon ikke det hjælper, når jeg får en mere fast hverdag :D
Tirsdag d. 1 maj stod vi tidligt op, vi havde overnattet på YMCA i Nairobi. Vi spiste morgenmad og pakkede de sidste ting, så vi var klar til at komme videre til vores næste destination. Vi blev hentet af en matatu af den fine slags! Selvfølgelig var der ikke taget højde for, at vi er 6 piger med både bagage og håndbagage, så vi måtte vente på en bil mere, som kunne transportere vores bagage. Vi ankom til busstationen i Nairobi og ventede lidt. Så kunne vi komme af med vores bagage i bussen, som foregik ved at de satte mærke på vores tasker og lagde dem i bagagerummet, så kunne vi ellers tage plads i bussen. Lige når man kommer ind, så er de første 2 rækker i bussen VIP pladser, der skulle vi selvfølgelig ikke sidde :D Det er større sæder og bedre plads. Vi satte os til rette og så kørte bussen afsted til tiden og vi skulle køre i 8,5 time. Da vi havde kørt lidt, stoppede bussen, da den skulle have flere passagere med. Derefter kørte den videre og havde kørt en halv time, da den stoppede igen, her holdte vi næsten en time, før den kørte igen. Det var åbenbart fordi der var nogle trafikproblemer, så han ville køre en anden vej. Vi kom så afsted og havde kørt i et godt stykke tid, ca. halvvejs, da den stoppede, så man kunne komme på toilet og sådan. På toilettet var det et toilet, som er nede i gulvet. Ja så har jeg også prøvet det :D hehe.. Så kørte vi videre efter en kort pause. En 45 min senere kørte bussen et sidespejl af en bil, da den prøvede på at komme uden om en politikontrol, hvor der holdte nogle biler. Bussen stoppede så ind til siden og chaufføren gik hen og snakkede med politiet og føreren af bilen. Det tog rigtig lang tid og der skete ik rigtig noget, så kom chaufføren tilbage og vendte bussen og kørte til den nærmeste politistation, hvor de skulle finde ud af noget med betaling osv. Derefter kunne vi køre videre, endelig!!! Vi skulle være ankommet i Mombasa kl 18.30, men ankom først kl 22. Det var godt nok en laaaang tur! Vi mødtes så med vores værtsmor og vi tog en tuk tuk til hvor vi skulle bo.
Da vi ankom, kom de 2 ældste sønner ud og hjalp med at tage vores bagage ind. Vi fik sagt hej til dem alle. De havde gemt noget aftensmad til os, så vi fik lidt at spise. Efter det blev vi lige hurtigt vist rundt. Familien var meget anderledes end hvad vi havde fået fortalt. Der er en mor, som har sin egen lille butik inde i byen med kopi/print ting og en far, som arbejder i shipping i havnen, som vi bor ved siden af. Der er 4 børn. Den ældste, som er 21 år, hedder Eric, han går på universitetet. Den næstældste hedder Merlin og er 19 år, han laver ik noget pt, venter på at komme i gang med university. Den næste hedder Bryson og er 17 år, han går på en kostskole langt langt væk og den yngste er en pige, som er 16 år, går også på en kostskole langt væk. Bryson er lige i går taget tilbage på skolen, så ham ser vi ikke mere og datteren er på skole og hende, kommer vi ikke til at se.
Efter dette gjorde vi os hurtigt klar til at komme i seng, så vi kunne komme op tidligt dagen efter og ud på sygehuset. Vi stod op og den ældste søn, Eric, havde lavet morgenmad til os, toastbrød med margarine, ikke min favorit spise, men det var okay. Så gjorde vi os klar og tog afsted sammen med Eric til hospitalet. Vi gik hen til en matatu og steg på den, først stod vi af i byen, så vi kunne købe internet :D Derefter tog vi hen til hospitalet, hvor Eric viste os hen, hvor vi skulle være. Vi sad os 6 piger fra Danmark og ventede på at komme ind til director of nursing. Efter en lille time, kom vi ind og snakkede lidt og hilste på de forskellige bl.a. vores mentor James, som virker rigtig sød. Da vores tilladelse fra Nursing Council ikke var ankommet endnu, måtte vi ikke begynde, da det skal være i orden. Derfor skulle vi først møde mandag d. 7/5 kl 7.30 og håbe på at tilladelsen var kommet. James viste os hurtigt rundt på sygehuset og derefter til hans kontor, så vi lige kunne snakke med ham, om hvor vi kunne tænke os at være. Derefter kom Eric og hentede os igen og vi tog ind til byen og handlede lidt forskellige ting og så morens butik inde i byen. Da vi gik på gaden, kom der lige pludselig en mand og kiggede på mig og i løbet af ingen tid havde han hevet min guldhalskæde af mig og var løbet. Jeg skreg, men frøs fuldstændig og kunne ikke reagere andet end at se ham løbe afsted. Eric og Mette opdagede det først, da jeg skreg. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse, derfor tog vi hjem til værtsfamilien, da jeg havde brug for at komme væk fra alle de mennesker. Resten af dagen og starten af dagen efter var et rigtigt helvede for mig. Jeg var rigtig ked af det og havde det rigtig svært ved at være i Afrika. Jeg havde fået et kulturchok bl.a. pga maden, forholdene og hvordan her ser ud og meget mere, jeg havde hjemve og var rigtig bange for at tage nogen steder. Og jeg var ked af at miste en halskæde, jeg havde fået i dåbsgave af mine bedsteforældre. Efter at have snakket med familien derhjemme og min "bror" Eric, havde jeg det nogenlunde godt igen. Torsdag - Søndag har stået på afslapning, nyde solen og meget mere. Bl.a. har jeg lært at lave chapati (minder lidt om durum brød) af Eric. Mette og jeg har været i kiosken tæt på og været en enkelt gang inde i byen for at få handlet lidt vand og andet godt. Lørdag var kirkedag i familien. Det betyder, at de sætter en dvd i maskinen i stuen, hvor der er musik til salmer, så synger man 3 salmer efter at have bedt bøn. Derefter sætter man en dvd i maskinen, hvor der er prædiken på, som så varede i 1,5 time. Derefter synger man igen nogle salmer og beder en bøn. Det var 2 lange timer af mit liv, som jeg ikke har behov for at prøve igen, men det var nu alligevel en spændende og anderledes oplevelse.
Familien er rigtig søde. Børnene laver rigtig meget, meget mere end vi er vant til hjemme. Den ældste søn laver mest. Det er dem, som står for madlavning hele dagen, vaske tøj, hente vand, vaske op, gøre rent og meget mere. Når faren står op og kommer ned, skal morgenmaden stå klar til ham. Børnene skal give ham strømper og sko på. Og madpakke til frokost skal også stå klar. Så tager han på arbejde og kommer først hjem sent (kl. 21-22). Når han kommer hjem, skal maden igen stå klar og de skal komme med vand og sæbe, så han kan få vasket hænder. Han får også speciel kost, som de laver kun til ham. Moren virker også sød, men også lidt streng, hun kom hjem lørdag aften efter at have været på rejse, så vi har ikke haft så meget tid med hende.
Huset, hvor vi bor er i 3 plan. Der er stueplan, hvor der er køkken, stue, et toilet og en lille have udenfor døren. Bagved bygningen er der et udendørs sted med septiktank og et andet udendørs sted med plads til at hænge vasketøj og sådan. I andet plan er vores soveværelse, forældrenes soveværelse m. tilhørende badeværelse, et ekstra værelse, som ikke bliver brugt og vores toilet, på tredje plan er det et stor lokale, hvor de 3 sønner sover. Ud fra der er der en udgang til tag terrassen, hvor vi elsker at være! Det blæser dejligt køligt, udsigten er god og man kan nyde solen deroppe J Der er ikke vand i hanerne eller til at skylle ud i toilettet med. Så vi får 2 spande med vand op, så vi kan vaske os og hælde vand i toilettet. Det betyder også, at vi ikke går i bad så tit L Børnene skal jo også hente vandet, så vi kan ikke lide at bruge for meget vand.
Det var alt for denne gang J
- comments