Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom præsidentkandidaten Barack Obama til Raleigh, NC og den danske presse havde, sandsynligvis uden at vide det, udsendt to repræsententer til at dække begivenheden.
I går fandt vi ud af at Barack Obama kom et smut forbi statens hovedstad, Raleigh, og den begivenhed ville vi ikke gå glip af. Derfor blev det, ved en demokratisk håndsoprækning blandt 25-26-årige danskere i Raleigh, enstemmigt besluttet at vi skulle deltage.
Portene åbnede kl 10 onsdag formiddag - nærmest som når vi skal til fodbold og venter spændt på at komme ind og se kampen. Denne gang var det ikke hverken en Wolfpack eller en Brøndby-kamp, men derimod en valgkamp som havde alle ingredienserne fra fodbold. Med det vil sige, at da vi ankom en time før portåbningen kunne vi se en kø så langt som øjet rækkede. Derudover blev der solgt souvenirs så selv jeg, Kristian, måtte indrømme at det var større end min klub derhjemme. Man kunne købe alt bl.a. badges, hatte, håndklæder (?) og t-shirts i alle regbuens farver og afstøbninger. Der har virkelig været gang i marketing-afdelingen hos flere af de sælgende. Bl.a. var der én som solgte Obama-badges med parolen: "they'll last eight years". En anden sælger solgte hatte og gjorde alt hvad han kunne for at finde på noget som fængede. Bag os stod en mand med en baseball-hat (Yankees) og han fik virkelig på pukkelen da det jo ikke var Yankees der spillede, men Barack Obama. Og sådan blev det ved i en lind strøm. Jeg har ikke tal på hvor mange gange vi blev spurgt om hvorvidt vi havde stemt på forhånd (det kan man nemlig herovre). Da vi pænt svarede hver gang, at vi var danskere og derfor ikke kunne stemme, blev vi efterfølgende spurgt om ikke vi ville "sign up to volunteer". Til sidst svarede vi bare ja til at vi havde stemt og at vi allerede var frivillige da vi nærmest havde dårlig samvittighed hver gang vi takkede nej til tilbuddet.
Politiet havde også i dagens anledning valgt at træde i karakter. Opbuddet var enormt med kæmpe afspæringer og helikoptere som afsøgte området. Vi havde allieret os med kaffe og dougnuts fra Krispy Kream og var af samme grund populære hos den lokale "Politimester Striks" for nu at træde ind i præsidentkandidaternes retorik. Kaffen og kagerne var gode nok, men deres levetid var ikke så lang i ti graders (Celsius) varme og nordenvind. Vi nåede i hvert fald at blive kolde inden portene åbnede kl. 10.
Men til sidst rundede klokken 10 og køen begyndte stille og roligt at rykke fremad. Til sidst nåede vi indgangen og måtte i bedste lufthavns-security-stil af med alt metal og igennem en metaldetektor før at man kunne sluses ind. Vi måtte i øvrigt ikke have hjemmelavede skilte med ind til rally'et - men det er jo også "the land of freedom"...eller noget.
Anyway, vi kom igennem security og begav os op mod den ene ende hvor talen skulle holdes. Vi kom trods alt ret tæt på talerstolen og så startede ventetiden... Halvanden time senere gik Mr. Obama på talerstolen, men inden da skete der rigeligt til at vi ikke skulle kede os. Der var et enormt presseopbud som havde fået de "bedste" pladser foran talerstolen og så måtte vi andre stå lidt ude i siden. Snigskytter var placeret på alle de omkringliggende bygningers tage og vi følte os en anelse overvåget, men når det nu muligvis er USA's næste præsident som skal tale må sikkerheden jo også være på plads.
Men som sagt skulle vi ikke kede os inden Obama. Først kom en præst som talte på vegne af alle religioner. Han bød alle tidligere slave-sønner og døtre og slave-ejer-sønner og døtre velkommen (sådan!). Derefter samlede han os alle i fællesbøn hvorefter alle - med tryk på ALLE - bøjede hovederne og samlede hænderne (undtagen Louise der ikke er så høj og ikke kunne se hvad der foregik og som vendte sig om og begyndte at snakke med mig). Det føltes lidt sekt-agtigt hvis I kan forestille jer det.
Derefter kom en statsrepræsentant som ville have at vi alle skulle fremsige "The Pledge of Allegiance" (selvom flere omkring os højlydt gjorde opmærksom på at den kunne de i hvert fald ikke). Efter den sektagtige oplæsning igen, blev koret for Meredith College pigeskole introduceret som skulle synge nationalsangen (som flere heller ikke kunne...). Men folk var da begejstrede og med hånden på hjertet og ansigtet rettet mod Stars and Stribes går det aldrig galt. Jeg må indrømme at jeg får en klump i halsen hver gang jeg hører den.
Endelig gik Barack Obama på scenen til melodien af en af de utallige vinder/patriotiske sange vi havde hørt inden talen/kampen. Van Halens "Jump" på Brøndby Stadion er nok det man kan sammenligne det med. Det var i hvert fald pompøst og imponerende alt imens Obama Tifo (en pendant til Brøndby Tifo) som stod bag ham under talen og hold blå uddelte skilte med påskriften "We need change" og "Obama-Biden) så seerne (Joe the Plumber, Carl the Construction Worker og Becky the Teacher) ude ved kakkelbordene kunne få det indtryk at han, Obama, taler for gruppen bag ham. Det gjorde han nu nok også da vi blev orienteret om at der var samlet 25,000 til arragementet.
Talen var som en af de utallige andre han havde holdt, men den var nu interessant alligevel. Han leverer, synes vi, i hvert fald stærke taler og fremstår stærk og troværdig. Talen indeholdt de nu så velkendte verbale svadaer mod McCain og om hvad han selv vil gøre for at redde USA hvis ikke også hele verden. Sådan udlægges det i hvert fald for udenforstående... Det er lidt mærlekigt at stå blandt så mange der ureflekteret tror på at han, ene mand, kan redde USA og verden. Det virkede lidt som en gudstjeneste hvor han, Obama, talte Guds ord og alle var med ham.
Men det som vel var det mest interessante ved denne begivenhed var at høre de tilhørere som stod tæt på os. Der blev sagt "right" og "aha" rigtig mange gange, men det som høstede de højeste tilråb var da Obama gik i gang med at fortælle om hvad McCain ønskede at gøre hvis han blev præsident efterfulgt af et "Obama'sk" "That ain't right" som blev indoptaget blandt de tilhørende som svarede igen hver gang Obama lagde op til det.
Obamas tale varede en halv time og vi havde brugt 4,5 time på at høre ham. Men når det så er sagt, var det al tiden værd. For os var det virkelig interessant at være der og opleve det hele, fra køen, til "optakten" og til talen. Det er blot endnu en ting som vi propper om i vores rygsæk af oplevelser som vi tager med fremover.
Vi lægger billeder ud om lidt og oploader nok også en video.
Vi håber I alle har det godt derhjemme.
Vi ses,
Lulle og Kris
- comments