Profile
Blog
Photos
Videos
Tur til Savannah, GA fredag d. 17/102008
Hi ya'll,
efter en lille pause fra blog-skriveriet er vi tilbage i fuld firspring igen. I den mellemliggende periode er der sket store og små begivenheder/tragedier som nogle af jer måske allerede har hørt om.
Siden vores tur til New York har vi begge været optaget af studierne, Louise har fået vejleder til specialet så hun kunne komme rigtigt i gang og jeg har været beskæftiget af en mindre terminsprøve indenfor et område som ikke var min kernekompetence. Nå ja, og så var der tragedien: Louise var så uheldig at et glas diet 7UP fandt vej til hendes MacBook. Da det hurtigt stod klart at den ikke var til at redde måtte vi redde hvad reddes kunne. Vi fik reddet harddisken og placeret gamle filer på den nye Mac som hun har måttet investere i. Når det så er sagt går alt godt igen. Den nye virker perfekt, så der er jo ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget :-)
Efter min terminsprøve som blev afleveret i mandags (13/10) var jeg helt udmattet og Louise som havde været rigtig sød og hjælpsom hvor hun kunne var egentlig også lidt træt. Derfor besluttede vi os for at tage på en lille udflugt i førstkomne weekend. Min sidste time er torsdag aften 1800-2045. Jeg tog afsted kl 1720 for at være sikker på at komme til tiden - det tager ca 15 min at køre i skole. Desværre endte det med at jeg kom 10 min for sent. Årsagen var en blanding af to begivenheder. Dels at 57,000 havde indstillet sig på at overvære de lokale helte, Wolfpack football, få klø. Denne gang af Florida State. Det kører bare ikke for dem. Det har vi for længst indset og er begyndt at kaste vores interesse over basketball som NC State efter hvad vi har hørt skulle mestre lidt bedre. Den anden begivenhed var at den årlige State Fair begyndte samme aften. Vi taler bunkevis af kylling tilberedt på 117 måder (nærmest ligesom rejer i Forest Gump) og grise-væddeløb. Food and Fun, står det på plakaten, vi har allerede sat et kryds i kalenderen hvor dette er et 'must see'. Nå, men jeg kom for sent. Det er egentlig historien uvedkommende, men nu ved I det.
Jeg talte forleden med en fra mit MBA-hold og jeg fortalte ham at jeg var fra Danmark hvorefter han straks gjorde mig opmærksom på at han for nylig havde talt med tre gutter fra Finland........man undres...
Tilbage til vores tur til Savannah. Vi stod op kl 0330 og kørte kl 0400. Seks timer senere befandt vi os i Sydens Perle som den også kaldes hernede. Savannah er virkelig en oplevelse. Klart anbefalelsesværdigt. Vi parkerer, køber on/off-billetter til et af de talrige tour-selskaber som lever af turisterne og placerer flotte bustours-klistermærker på vores tøj - bare så de lokale er HELT sikre på at vi er turister. Det er ikke så sjovt for to som os som helst bare vil 'blende' ind i byen at skulle stemples sammen med de andre turister. Men vi må nok også bare sande hvad vi egentlig er: turister som tager med de samme tour-busser, spiser de samme steder og tager billeder af de samme ting som alle de andre turister. Vi er stadig i benægtelsesfasen. Måske man bare skal gi' op, købe mobilhylstret til at sætte i bæltet, tage løbesko på (de er jo også meget mere praktiske når man skal gå rundt en hel dag), tage hatten på som er købt på hjørnet i en souvenirbutik, hive mine strømper op til knæene og se at få poloen inden i bukser - det ser også pænt ud. Nå ja, og så få mig et spejlrefleks-kamera. Men det må jeg nok hellere ønske mig. Eller tage noter på den guidede tour - så man er sikker på at få det hele med (og ja, det var der nogle der gjorde!!).
Ellers bød dagen på cajun krebsespiseri og crab cakes ved vandet, cup cake og latte i en af de mange grønne squares og kilometervis af slentren rundt i de gamle kvarterer. Da vi skulle til at hjemaf, sprang vi på en bus det sidste stykke hen til bilen. Det skulle vise sig at være en særdeles god idé eftersom at guiden var hele turen værd. Han fortalte sjove historier og digtede måske også en gang imellem - for eksempel da han fortalte hvor smart det var at der var en square med store, høje træer lige uden for byens retsbygning for så kunne man gøre kort proces efter en retssag hvor den skyldige var blevet dømt til døden ved hængning, for så kunne man, til den dømtes store ærgrelse og højlydte protesteren, klynge ham/hende op med det samme. Ikke så meget bøvl. Og dette er naturligvis i gamle dage - sådan foregår det ikke i nutiden...her for man lov at angre sin forbrydelse, hvis man overhovedet har begået én, for derefter til sidst efter at man har afsonet 100 gange livstid -4400 års fængsel, at få noget så kedeligt som en dødbringende sprøjte eller en tur i den elektriske stol. Og der er ikke en gang blod eller noget - ingen offentlig henrettelse. AMERIKA ER ET MEGET MÆRKELIGT LAND PÅ VISSE PUNKTER. Denne blog skal ikke gå op i etik og politik, men man undres en gang eller to ind imellem over den måde som systemet herovre er tilrettelagt.
Tilbage til den guidede tour. Vi har oploaded en film med ham som vi vil anbefale jer alle at se og ikke mindst høre. Den er ca på 30 sekunder men det er bare sjovt at høre hans udtalte southern accent, historien han fortæller og ikke mindst måden han fotæller den.
Turen hjem, på seks timer, var ikke så spændende. Eller det vil sige, på I-95 North/South skal man virkelig holde øjnene på vejen og begge hænder på rattet - fuld koncentration - da store huller i vejen ofte forekommer, afrevede dæk midt på vejen og generelt amerikanernes, i mine øjne latterlige, køreegenskaber.
På tankstationer er det ikke tilladt at have 'conceiled weapons' (hvad er det da også for noget/nu har jeg aldrig kendt mage), så en gut fik lige gjort Louise opmærksom på hvad han havde medbragt i shoppen da vi skulle betale for vingummi, chokolade og cola. Mærkeligt, men vi er selvfølgelig også blåøjede danskere som ikke fatter den individuelle frihed som hersker her i landet. Men vi kom da helskindede hjem igen - mange oplevelser rigere. Vi er allerede klar til nye eventyr. Næste udflugtsmål ser ud til at blive plantagen i South Carolina hvor både Nord/Syd og The Notebook er optaget. Det ser vi frem til.
Vi håber I alle har det godt derhjemme og vi glæder os til at se jer. Tak for jeres hilsner på vores 'message board'. Bliv endelig ved med det.
See ya'll,
Louise & Kristian (pronounced like the belief) - vi er jo i bibelbæltet. Man må jo udnytte man der tæller som kapitaler hernede.
- comments