Så har jeg haft mine første 2 dage på hospitalet, jeg er kommet på en kirurgisk afdeling hvor der er plads til 20 patienter, som har været eller skal opereres for forskellige sygdomme. Her på denne afdelingen kommer lægerne kun hver anden dag og tilser patienter, de andre dage er de på oprationsstuen.

I går var lægerne med til at gå stuegang, det var en noget anderledes oplevelse end på danske hospitaler, hvor hver patient har noget tid sammen med lægen og hvor de får snakket sammen, her i Ghana varer stuegang for samtlige patienter ikke over 20 min til sammen, så har lægerne set alle sår og udskrevet hvilket medicin patienter skal have og set på de patienter der skal opereres dagen efter. Lægerne er en flok på 4 som snakker sammen om patienten uden at tage hensyn til at patienten kan høre alt hvad de siger. Inden lægerne kommer, er det sygeplejerskens job at fjerne forbindinger og gøre klar til at lægerne kan kaste et hurtigt blik på såret. Sårene bliver efter at være tilset af lægen dækket til af et stykke stof, som ikke er helt rent, men det tager man ikke så tungt hernede.

Efter lægerne er gået, går man i gang med at vaske sår, her bruger de nogle lidt mærkelige væsker til at rense sår med bl.a. bliver der brugt en form for syre som kommer ned i såret og ætser betændelse væk, dette er meget smertefuldt for patienten, men de får ikke smertestillende, efter syren vasker man med "sterilt vand" eller det der engang var sterilt, inden det fik lov til at stå på gulvet med åbent låg… de gør meget ud af at tingene skal være sterile, men de bruger stadig den samme pincet til alle patienterne grundet mangel på udstyr. Her nede har de en sygeforsikring, som hvis man betaler til den dækker det meste af et hospitals ophold, mens hvis man ikke betaler, som de fleste ikke gør, skal man betale alle ting selv også bandage. Der er desværre mange som hverken har forsikring eller penge til at købe de ting der er nødvendige, så de får ikke skiftet deres sår regelmæssigt og så går der betændelse i såret hvilket mange dør af hernede.

Det er virkelig hård kost at være på hospitalet da dem der ligger der er så dårlige, personalet mangler basale ting som vi tager forgivet der hjemme, alt deres udstyr ligner noget fra før anden verdenskrig, men personalet får det alligevel til at fungere med de ting de har og de sætter en stor ære i deres job hvilket jeg virkelig må imponeres over. Deres viden er på et højt niveau og de ved godt at nogle af de ting de gør ikke er som det bør være, men de kan ikke ændre på det, grundet manglende resurser.

I dag har vi modtaget patienter som har været til opration, vi havde 4 patienter som skulle opereres og ved dem alle sammen var der sket en eller anden fejl, så som at patienten var vågnet for tidligt eller at man havde revet hul på blæren eller noget helt tredje. Personalet er godt med på at der er vigtigt at man måler blodtryk, plus og temperatur regelmæssigt, men de er ikke helt på det rene med hvad man skal gøre, hvis de ikke ligger som de skal, så her kunne jeg lære dem nogle tricks til at få blodtrykket til at stige og nogle andre ting.

Efter arbejde var Katrine og jeg på markedet for at købe lidt mad ind, under vores lille gåtur blive vi flere gange stoppet af folk som ikke har set hvide før eller som ville snakke. Der bliver mange gange råbt " hvide menneske" efter os og vi følte os en lille smule som aber i bur da der bliver snakket og peget fingre af os. Jeg håber at de vænner sig til at vi er her og at vi vænner os til at være samtaleemne de næste ugers tid.

Nu er det weekend og vi er i gang med at lavet noget kylling i karry med ris til, dette bliver kokkereret på vores gaskomfur der er helt nyt, vi er de eneste på området der har sådan et og vi har fået køkkenudstyr til den helt store omgang. Man kan også spise i en form for kantine på hospitalet, men der hører "fufu" til alle retter, fufu er en blanding af en rod der hedder kasava og madbananer der bliver først kogt og så stampet i en morter til det ligner tapetklister, så vi har ikke spist der oppe endnu.

Nu er det tid til aftensmad og hygge inden vi skal tidligt i seng da vi skal tidligt op og ud og se et stort vandfald og forbi Kumasi og handle ind.