Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag, var dagen hvor vi skulle til Mole. Mole er den største nationalpark i Ghana den strækker sig over 4577 km2, der lever 100erevis af forskellige dyr, bl.a. elefanter, løver, aber og leoparder. Mole er en af Ghanas største turistattraktioner for folk som vil se vilde dyr i deres naturlige omgivelser.
Kl. 02:30 ringede vækkeuret og det var tid til stå op, da vi skulle være i Accra lufthaven kl. 4 for at købe billetter og tjekke ind. Hotellet havde fundet og betalt en driver til at køre os til lufthavnen omkring kl. 3, han var der til tiden så det var skønt. Efter 45 min ankom vi til lufthavnen, som så meget lukket ud, men det kunne jo ikke passe efter som der var 15 min til start tjekind. Inde i lufthavnen sad der 2 vagter og sov på hver deres stol, de blev helt forvirrede over at der kom mennesker allerede, så vi blev pænt vist ud i et telt som skulle være afgangsområdet. Omkring kl. halv 5 begyndte der at komme lidt personale til det fly vi skulle med, de skulle lige gøre klar og så kunne vi købe vores billetter og tjekke ind, der var lidt bøvl med dankort automaten så jeg måtte på jagt efter en ATM og herefter kunne vi få vores billetter og fik tjekket ind og fløj til Tamale.
Da vi havde fået vores tasker gik vi ud for at finde os en taxi som kunne køre os til busstoppestedet, hvor bussen til Mole skulle holde, han tilbød os at køre til Mole for 250 cedis men Katrine og jeg har hele tiden sagt at vi ikke vil betale mere end 200 cedis og kun hvis der er en bil med AC, denne bil var langt fra ny og lignede ikke noget der kunne gå gennem syn i Danmark så vi takkede nej tak til hans ellers fine tilbud. Ved busstoppestedet fik vi at vide at der ville gå mindst 5 timer inden bussen til Mole kom, Katrine og jeg diskuterede lidt med os selv om vi skulle vente eller finde en taxi som ville køre os til Mole for 200 cedis. Ved stoppestedet var der fyldt med taxier som nærmest sloges om at køre os til Mole, vi fandt en mand som, efter megen overtalelse, indvilgede i at køre os for 200 cedis med AC tændt, og vi var på vej igen.
Mole ligger ca. 150 km fra Tamale og vi havde fået at vide at det skulle tage ca. 5 timer at køre der ud, dette kunne vi dog ikke helt få til at passe for så skulle man jo kun køre 40 km i timen. Efter ca. 30 min kunne vi godt se at det rent faktisk var umuligt at køre mere end 40 km i timen, for vejen var en jordvej med kæmpe huller, som man hele tiden skulle forsøge at komme uden om, hvis man bare var lidt glad for undervognen på bilen. Efter de 5 timer hen ad jord, men med smuk udsigt ankom vi til Mole motel og tjekkede ind. Motellet ligger oppe på en bakketop med udsigt ud over et stort fladt areal hvor fra man skulle kunne se nogle af de forskellige dyr som lever her, samt en fantastik udsigt. På turen her til har jeg allerede set vilde aber og det jeg tror, er en vandbøffel.
Lørdag var jeg ude på min første safaritur, det var en tur på 2 timer på toppen af en jeep. Inden safarituren gik i gang fik vi en introduktion til hvilke tilbud Mole havde at tilbyde, hvilke dyr der var størst chance for at se og hvilke regler der var. De fortalte også at man skulle være heldig for at se nogle dyr da de liver frit og ikke bliver fodret. Man kunne vælge om man ville køre rundt eller gå rundt, vi besluttede os for at køre rundt for at komme mest rundt. Vi kom i en jeep med 3 andre fra Holland og så gik turen ud på savannen.
Det første dyr vi så var et vortesvin som gik og rodede i jorden. Herefter så vi antiloper af flere forskellige arter og selvfølgelig alt den smukke natur som jeg kan nyde i flere timer, vi så også flere forskellige fugle i mange farver bl.a. grøn og rød. Vi havde en guide med på turen som kunne fortælle os hvad vi så for nogle dyr og udpege dem for os. På tilbage vejen råbte han der kørte jeepen et eller andet og guiden lyste helt op og pegede til venstre. Inde bag nogle buske stod der 2 kæmpe store elefanter, der var i gang med at bade i noget mudder. Vi fløj ned fra bilen og gik tættere på for at se. Elefanterne er virkeligt et fantastisk dyr når man ser dem så tæt på, vi fulgte efter dem at stykke tid og gik der efter tilbage til jeepen, og kørte tilbage til motellet. Efter denne oplevelse var Katrine og jeg helt solgt, vi skulle helt sikkert ud igen, så vi besluttede at tage ud igen om eftermiddagen.
Fra motellet kunne vi se en elefant der badede i et af vandhullerne mens Katrine og jeg nød den flotte udsigt.
Om eftermiddagen kørte vi sammen med nogle fra USA, desværre var de ikke helt så gode til at være stille, så de skræmte mange dyr væk, men vi fik dog både set antiloper og en enkelt elefant, igen blev den smukke natur betragtet med fornyet energi, jeg tror ikke jeg bliver træt af se på den skønne natur der findes her.
Søndag morgen, blev morgenmaden indtaget sammen med aberne, som sad i træet og et par elefanter, som var i gang med morgensvømmeturen, nede på savannen. Kl. 11 tog vi på middagssafari i tre timer, her fik vi igen set nye områder og flere nye dyr samt 6 elefanter der badede i søen. Katrine og jeg var de eneste på den safari så vi kunne bruge alt den tid vi ville til at betragte de forskellige dyr og naturen. Vi fik os en god snak med guiden om krybskytter, som Mole er meget plaget af, de har 80 mænd som kører rundt og forsøger at fange krybskytter og jage dem væk, men området er kæmpe stort og det er næsten en umulig opgave at komme den slags til livs. Jeg spurgte selvfølgelig lidt ind til slanger i dette paradis, og her lød svaret, at der findes 33 forskellige slanger i Mole bl.a. den afrikanske pyton som spiser antiloper. Heldigvis har jeg ikke set en eneste slange her i Ghana og jeg håber at mit held fortsætter den næste uge.
- comments
Jens Chr. Det er godt at I var heldig at se nogle elefamter. Det ser også ud som disse elefanter stadig har deres stødtænder. Jeg går ud fra at det er en krokedille der svømmer i vandhullet.
Solveig Tak for endnu en spændende beretning fra det vilde liv på savannen. Og så tillykke med fødselsdagen. Må dagen bringe nye spændende oplevelser,
Anne Spændende spændende!! TILLYKKE med føsdaen!!