Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag ankom vi til hotellet om aftenen, det første vi gjorde var at gå i bad under rindende vand. Turen fra Mole til Tamale forgik i en bil, uden AC, så vinduerne var rullet ned for at man kunne holde ud at være til, men vejen var en jord/støv vej så da vi ankom til lufthavnen var vi dækket i et godt lag jord og støv som klistrede til kroppen, fordi vi havde svedt, så badet var tiltrængt. Efter badet gik vi ned og spiste noget aftensmad og så i seng.
Tirsdag var afslapning ved poolen.
Onsdag var vi ude på det afrikanske marked, hvor man kan købe alt i træ fra trommer til 2 meter høje trægiraffer. Jeg havde besluttet mig for at jeg ville have 2 giraffer med hjem, dog ikke på 2 meter. Efter at jeg havde besluttet mig hvilke 2 jeg ville have var det tid til at prutte om prisen. Efter ca. 20 minutter fik jeg prisen der ned hvor jeg gerne ville have den og så slog jeg til. Nu er mit næste problem så hvordan jeg får to store giraffer med hjem til Danmark.
Torsdag var min fødselsdag, den startede med hjemmebragte danske flag på sengen. Jeg fik også en lille gave af Katrine. Efter morgen maden lagde vi os ned til poolen hvor vi blev resten af dagen tæt på baren og drinksene. I løbet af eftermiddagen kom der en fyr (Sean), som vi havde snakket med dagen før, med en fødselsdaggave til mig, det var en taske og noget afrikansk klædedragt, jeg blev selvfølgelig glad over at han havde tænkt på mig. Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag, lige som jeg havde forstillet mig den ville være.
Fredag kom Sean og hentede hos på hotellet for at køre os ud på det afrikanske marked igen, da Katrine havde nogle ting som hun var ked af hun ikke havde købt første gang. På vejen tilbage spurte Sean om vi ville med i byen om aften og det ville vi selvfølgelig godt. På hotellet om eftermiddagen kom der en af drengene fra Agogo for at besøge os, han var alligevel på besøg i Accra. Ham havde vi det sjovt med i poolen, eller det vil sige Katrine og jeg var i poolen mens han kiggede på, han kunne nemlig ikke svømme. Kun meget få mennesker kan svømme i Ghana, og dem som ikke kan svømme holder sig på kanten eller tager en orange redningsvest på og ligger og padler rundt i den.
Efter aftensmaden, som vi spiste sammen med Poul fra Agogo, kom der nogle afrikanske dansere og nogle som spillede på tromme og så var der ellers dans og musik. Sean kom efter showet var færdig og tog os med ud på en bar hvor vi drak nogle øl, dansede og snakkede det meste af natten. Det var virkelig en god sidste aften her i Ghana med en blanding af både nye og gamle dansemetoder.
I dag, lørdag, er sidste dag i Ghana inden turen går tilbage til Danmark i aften. Dagen skal tilbringes med at absorbere den sidste varme og med at få pakket det sidste ned.
Det har været en dejlig tur med mange forskellige oplevelser som jeg glæder mig meget til at komme hjem og fortælle om og til at få bearbejdet selv.
- comments
Lilli Kocheb Vi glæder os også til at høre om dine oplevelser, og til du kommer hjem KH far og mor
Mano Kære Anne, Dine fortællinger er så spændende, og det er som om jeg selv oplever det. Tusind tak for det. Det vil også være en glæde for dig at se din mor og far efter lang tid væk fra Danmark. Kærlig hilsen Mano.