Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en uges tid på Hawaii, hvor den kendte "aloha-spirit" overskygger hverdagens stress og jag, er det nu endelig tid til et blogindlæg.
Vi ankom til Hawaii kl. 18.30 lokal tid, efter en elleve timers flyvetur, som egentlig ikke føltes så lang igen (vi må have vænnet os til lange flyveture). Det første, vi mødte i lufthavnen i Honolulu, var tre hawaiianske mænd iklædt hawaii-skjorter, som bød os velkommen og fulgte os til bussen. På vores hotel, White Sands, blev vi budt velkommen med blomsterkranse af de smukkeste, ægte, hawaiianake blomster i farverne lilla, orange og hvid. Nu gik det virkelig op for os, at vi var på Hawaii! Med en tidsforskel på endnu fem timer fra New York gjorde, at vi var meget trætte, og efter en kold cola, gik vi i seng. Tidsforskellen på Hawaii minus 11 timer i forhold til Danmark, så vores rejse har krævet en 180 graders drejning i forhold til døgnrytmen.
Vi bor i byen O'ahu, og vores hotel, White Sands, er pragtfuldt. Vi bor på anden etage, med udsigt ud til vejen, i en lille lejlighed med bad, køkken og stue i et og en dejlig altan. Endvidere er der swimmingpool, jacussi og et lille vandfald, som er omringet af eksotiske palmer, her på White Sands. Området omkring os er livligt og præget af turisme, hvilket gør, at der er mange butikker og hoteller. Vejret er fantastisk og med en gennemsnitstemperatur om dagen på ca. 27 grader, er det ikke det store problem at få en god kulør. Vores nærmeste strand hedder Waikiki Beach, og er den mest populære strand på Hawaii; himlen og havets koralblå farver smelter sammen i horisonten, mens bølgernes brusen slår mod det kridhvide sand, som er overbefolket med turister, hvilket også har charme på sin vis.
Vi studerer engelsk på University of Hawaii fire dage om ugen, hvor vi hver dag tager bussen til. Lærerne er gode og imødekommende, og vores første uge har været spændende. Endvidere er universitetets udbud af aktiviteter uendelige, hvilket vi i Danmark godt kunne lære noget af. Det er meget motiverende at være i et miljø, hvor faciliteter og aktiviteter er i top. Nogle af de aktiviteter, skolen udbyder, er eksempelvis; basketball, vollyball, hula-dans, softball, bjergbestigning, snorkling og at sejle i kajak. Faciliteterne er også gode, og der er fri adgang til fitnesscenter og svømmehal. Endvidere er der et uoverskueligt fantastisk udbud af mad, hvilket selvfølgelig er nice; på universitetet er der alt fra sushi til burger, og der er både Subway, Starbuks, Tako Bell, Pizza Hut og Jamba Juice, hvilket er meget fascinerende, når man tænker danske forhold.
I tordags var vi på tur rundt på O'ahu med universitetet, hvor vi blev hentet i den velkendte "yellow school bus", hvilket var en ret sjov oplevelse. Vi så bl.a. Punahua School, hvor præsident Obama har gået, Nu'aunu Pali Road, hvor temperaturen var lav og naturen mere vild end resten af Hawaii, Kailua Beack, hvor stranden var eksotisk, og Præsident Obama har sommerhus og tilbringer mange ferier, Waimanalo Beack, hvor tv-serien "Lost" blev optaget og til sidst Hálona Blow Hole, hvor vi så hvaler ude i havet. Det var en rigtig god tur, hvor vi fik et indblik i, hvad Hawaii har at byde på af forskellige naturfænomener.
Dagen efter var der reggae-koncert på universitetet, hvilket hawaiianerne åbenbart lytter meget til. Det var spændende at opleve det hawaiianske universitetsliv på tæt hold, hvilket ligger så lang væk fra de danske forhold. Grundet lovgivningen om salg af alkohol til folk under 21 år, var der over alt fyldt med uniformerede politimænd med våben - men de studerende syntes ikke at være påvirket af deres tilstedeværelse, hvilket vi syntes, virkede mærkeligt, da vi ikke er vant til denne massive tilstedeværelse af politi med våben til skolerelaterede oplevelser.
I lørdags havde Martina fra vores gruppe fødselsdag. Det blev fejret med en middag om aftenen, som samtidig var en velkomstmiddag for vores gruppe. Vi sad uden for det meste af aftenen og spiste, snakkede og hyggede os. Dem, vi rejser med, er super søde, så aftenen kunne kun blive fantastisk.
Vi er en del af aktivitets-gruppen, som vil sige, at vi er med til at arrangere aktiviteter og ture for gruppen. Vi står bl.a. for koordinering og klargøring af aktiviteter. Vi begyndte med at arrangere en fodboldturnering på stranden i fredags, som gik super godt; useriøst men rigtigt sjovt.
Alt i alt går det godt; vi har taget den kendte "aloha-spirit" til os, som egentlig gør, at man mest har lyst til at gå rundt med en blomstret kjole, en blomsterkrans og en blomst i håret, som de fleste hawaiianere gør.
Mahalo
Kærligst Anne og Cecilie.
- comments
Ann-Katrine Hej Cecilie og Anne :-) Det lyder virkelig fantastisk! Man kan ikke andet end at blive misundelig, når man sidder herhjemme og de lover sne i weekenden! Ha' en fortsat god tur. Knus Ann-Katrine.
Sanne Hej Cecilie Det var dejligt at høre fra dig. Vi har lige læst Jeres blogindlæg og det lyder helt vildt fantastisk alt det I oplever. Vi glæder os på Jeres vejne. Der er blevet meget stille på Nørrevej 16 efter at dig og Emil er rejst. vrææææææl Vi vil glæde os til at følge Jeres videre færden. Pas godt på dig selv og hinanden. Mange knus fra Tage og Sanne
Heidi Johansen Hej i to tøser..... Det lyder rigtig spændende og lyder til i oplever en masse i aldrig vil glemme... Glæder mig til at læse mere fra jeres ophold..... Nyd nu alle de magiske oplevelser i fulde drag... Pas på hinanden..... Knus og kram
Gitte Nyquist Mahalo Cecilie og Anne ( selv om jeg ikke kender dig ! :) Hvor er det dejligt at høre at I har det godt. Nyd det, det er en tid som ikke kommer tilbage. HUSK nu som "den gamle sagde" PAS på jer selv og hinanden - og bliv nu ikke forelsket i i hawaiianer - der er så langt hjem :) knus og god tur videre Gitte
Cecilie Vangsted Hej alle. Tusind tak for jeres søde beskeder - det varmer. Vi har det fantastisk, og skal nok passe godt på hinanden. Knus fra Cecilie.