Profile
Blog
Photos
Videos
16. december: Fra Kaikoura til Banks Peninsula via Sunday marked.
Endnu engang beslutter vi os for at køre om morgenen, og endnu en gang er det en smuk morgen.
Vi skal køre ca. 300 km.mod syd i dag ud til Banks Peninsula. Efter et par timer kører vi gennem Christchurch, og der slår vi vejen forbi et stort marked. Her kan man vist købe hvad som helt i kategorierne tøj, frugt, grønt, pølser,brød, fisk, isenkram, legetøj, slik osv. Markedet ligger ved gallopbanen, der er god plads, og det er sjovt at gå rundt og studere boderne - og købe lidt hist og pist.
Derefter forsætter vi mod syd og derefter ud på Banks Peninsula til byen Akaroa. Vi kører en omvej, og her er sørme også fantastisk smukt. At det dog kan blive ved. Vi slår lejr med smukt udsigt over en bugt, og vi dovner igen. Vi er ved mentalt ved at tage afsked med New Zealand. Det er underligt, at vi snart skal hjem. Ungerne, der til at begynde med slet ikke ville med, fordi de var kede af, at det skulle undvære deres venner så længe, kan nu slet ikke forlige sig med tanken om, at denne storslåede rejseoplevelse snart er ved at være slut.
- comments