KINESISK FESTMENTALITET

Da Rued og jeg ankom for nu knap to uger siden var vi rimeligt fast besluttede paa at opsoege de unge kinesere, finde nogle kinerser venner og generelt bare faa en kinesisk omgangskreds. Vi tog imidlertid for givet at kinerserne gaar i byen ligesom derhjemme.

Det goer de ikke. Langt fra.

Ningbo er en by paa ca. 6 millioner mennesker, men det samlede antal vaertshuse, diskoteker m.m. i centrum, er rundt regnet det samme som i Esbjerg. De faa barer, der saa findes er oftest oprettet af udlaendinge der ligesom os godt kan li' bajer. Men der ogsaa findes the huse, starbucks, kinesiske diskoteker og kareoke.

Paa en af vores foerste byture naaede vi faktisk mere eller mindre at besoege langt de fleste steder. Og bevares, der er masser af kinesere der har adopteret vestlig skik med barer (Og starbucks/KFC for den sags skyld), saa ligesaa snart vi overvinder sprogbarrieren lidt bedre ska vi nok faa has paa dem.

Men saa spoerger man jo saa sig selv. Hva fanden laver kineserne egentlig? For langt de fleste kinesere er svaret: De arbejder eller studerer. En af de to. Og i den sparsomme fritid de har, ordner de hverdagsting eller spiller kort/mahjong.

For nylig snakkede vi med endnu en af Martin og Sabines venner, Carlos, om netop dette emne. Han fortalte at det er normalt for unge kinesere ikke at have kysset en af det andet koen foer de er faerdiguddannede. Og det er ogsaa foerst der at de saadan rigtig begynder at gaa i byen. Og med det mener jeg ikke drikke-bajer-gaa-i-byen, nej ogsaa bare at moedes paa starbucks og saadan noget. Det betyder at de er konfi/teenage-agtige laengere end herhjemme.

Som kinesisk teenager skal man, hvis man har raad, studere i endeloese timer indtil man er faerdiguddannet. Ingen sabbataar, ingen fritid, ingen kaereste, intet ansvar. Kun studie. Saa de mennesker der er vaerd at snakke med er dem der allerede er paa arbejdsmarkedet, og altsaa er en del aeldre end os.

Det ska dog siges at det i forhold til DK er meget almindeligt at gaa ud at spise. Det resulterer i et hav af rigtig gode restaurenter. Saa det er i hvert tilfaelde en god ting.

Men naar de saa er gamle nok og skal i byen for at drikke vaelger de saa enten mellem kareoke eller de frygtelige kinesiske clubs. Vi har vaeret paa de to clubs som vi umiddelbart lige kunne finde, og det var noget af en speciel oplevelse. Man finder hurtigt ud af at det handler om at flashe sit bling. Det er de badass rich kids der sidder derinde. Og pigerne er for det meste glaedespiger, i den forstand at de er der som dyr pynt som man haelder penge i, saa der er ikke meget at komme efter der. Musikken er saa hoej at du kan maerke bassen i dit toej.

Det man saa goer, er saa at man finder et bord, bestiller en flaske whisky ( koster mellem 300 og 20000 RMB (Og ja, de dyre bliver ogsaa koebt)) samt noget the. Dem blander man saa hvorefter man bruger resten af aftenen paa at feste og foere sig frem med damer og bling.

Det var ikke lige vores 'thing'.

Paa det tidspunkt vi var derinde, var vi naesten lige ankommet til Ningbo, saa det kom som lidt af et shok. Vi har ikke proevet kareoke endnu, men det ska da proeves, naar vi lige faar laert nogle kinesiske sange. The-huse og starbucks er afsindigt populaere til lige at moedes og snakke lidt, og det skal da udnyttes paa et tidspunkt.

Alt det ovenstaaende giver maaske et lidt kedeligt og traels billede af kineserne, og bevares, det var egentlig ogsaa meningen. I hvert fald naar det kommer til at feste og gaa ud. Og nu skal det ogsaa siges at vi har kun vaeret her i to uger, saa vores mening kan naa at andre sig. Og vores indtryk er til mestens dels stadig baseret paa andre udlaendinges oplevelser. Vi haaber vi er forkert paa den.

Men, og det er et stort 'men', der findes fornuftige kinesere derude. Og dem skal vi bare have fat i. Carlos havde flere venner som var gift med kinesere, saa de findes altsaa. Desvaerre er de en del aeldre end os, fordi de som sagt begynder ret sent med at gaa ud, og det er langt lettest at moede dem paa sin arbejdsplads.

Vi holder modet oppe. Det ska' nok lykkedes.

/Christian