Tiden gaar

/Christian

Den Store Kinesiske Gastronomiske Mur

De af jer som kender mine spisevaner vil vide at jeg normalt ikke hoerer ind under katagorien "kraesen". Ikke desto mindre har jeg paa bare de foerste faa dage ramt den store kinesiske gastronomiske mur. Jeg har oplevet retter som jeg har vaeret noed til at laegge fra mig. Jeg har ytret: "Det der naegter jeg at spise." Jeg har kritisk gennemgaaet menu kort, og i stedet for at gaa after det mest f***ed op som jeg plejer, har jeg valgt noget midt imellem.

Historien bag er at vi har vaeret ude og spise med en af Martin og Sabines gode venner, Freda, som vi bad om at bestille noget sjovt og specielt. Det endte med at vi fik noget svampe-et-eller-andet, stegt lever, blomkaals-et-eller-andet. Disse var i sig selv glimrende, bortset fra leveren. Men den fjerde ret var 6 nydeligt anrettede andehoveder. Jeg spiste det, bevares, og det smagte laekkert, men det var sgu lidt.. ja.. klamt.

Naeste morgen skulle vi saa have nogle dampede hoensefoedder i noget sovs af en art. Og her kunne jeg ikke engang tygge ud.

Det er et f***ed op land det her.

Som note skal det siges at der ogsaa er rigtig meget godt mad og vi vil se om vi ikke kan faa taget nogle billeder saa i kan se det.

Bonus info: Freda fortalte os en om en ret fra sydkina. Retten hedder direkte oversat: "3 skrig", og det er der selvfoelgelig en grund til.

Naar du faer serveret retten bliver den serveret med en lille gryde med varm sovs og en kurv. Nede i kurven er 1 dag gamle museunger. 1. skrig er naar man samler en unge op, 2. skrig er naar man dypper den i sovs og 3. skrig er naar man spiser den. 3 skrig. Paent nasty.

Dagene i ningbo
Tiden gaar stille og rolig. Ningbo er f***ing stor. Her fra 20 etage kan man ikke se enden af byen. Den fortsaetter bare ud i horisonten. Epic.
Vi bor jo paa et 4 stjernes hotel. Det hedder Citic Ningbo International og er et af de steder hvor man ikke baerer sin bagege selv.

Det er et vildt sted det her. Og man foeler sig lidt som en rockstar fordi alle kigger saadan. Vi har vaeret lidt rundt i byen. Der er enormt meget laekkert toej og laekre forretninger. Men der er ogs markeder hvor tingene ikke har prisskilt. Vores paene hvide ansigter betyder at vi oftest faar en pris der er alt alt for hoej. Saa maa man jo bare haggle lidt.
Derudover har vi vaeret ude og spise med Freda igen. Hendes kinesiske navn er egentlig Danna Shen, men hun bliver kaldt Freda af udlaendinge. Vi kalder hende Danna Shen. Den her gang var vi paa vegatarrestaurent. Desvaerre tog vi ikke billeder af det. Men det var rigtig godt. Paa en eller anden maade fik de tofu til at smage af koed. Nice.
Til jer der ikke ved det, saa forstuvede Rued sin ankel kort foer vi tog afsted. Lidt noget lort fordi det har tvunget os til at holde lidt low profile. Men den er ved at vaere i orden inden alt for lang tid. Maaske naeste uge.
Ankelen har dog ikke forhindret os i at tage i byen. Wup Wup! Mere om det senere.

Nyt hotel
Det gik ligesaa stille op for os at det blev for dyrt at bo paa et 4 stjerners hotel. Egentlig havde vi lidt regnet med at have en lejlighed paa nuvaerende tidspunkt. Men det har vi ikke. Og nu er vi noedt til at vente weekenden over paa vores lejlighedsagent. Saa mandag morgen skulle der gerne ske noget.
Vi har vaeret ude at kigge paa 2 lejligheder so far. Det var for dyre. Saa vi bad hende om at finde noget billigere. Agenten hedder forresten Sally Sjang, eller det kalder vi hende i hvert fald.
Nu bor vi saa paa et 1 stjernes hotel der hedder Super 8 hotel. Det koster ca. en tredjedel af det andet, men paa mange omraader er det bedre. Her skulle vi bare have boet fra starten.
Nu begynder hjulene at rulle ligesaa stille. Planen er at hurtigts muligt at faa fat paa en ordentlig lejlighed. Derefter job, kinesisk undervisning og hverdag.
Nok flandervaerk! Arbejd.