Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg vil igen starte med at beklage at jeg har været så dårlig til at få opdateret bloggen, men der sker simpelthen så meget hele tiden, at det kan være svært og finde tid til at sætte sig ved computeren. Men nu skal i nok få hele historien om hvad der er sket siden sidst :-)
Jeg afsluttede sidst blogindlæg med at fortælle at jeg skulle ud at svømme med delfiner. Vi blev hentet om morgenen ved hotellet hvor vi efterfølgende blev kørt ud til noget der hedder Sealife park som ligger ca. 1 times kørsel fra Waikiki. I bussen fik vi tidspunktet på hvornår vi skulle i svømme med delfinen.
Jeg skulle først svømme ved middagstid, så derfor brugte jeg tiden inden til at kigge lidt rundt i parken. Her kunne man opleve havspilpadder, pingviner, søløver osv.
Da vi så kom til middagstid blev det så min tur til at komme i vandet og svømme med delfiner.
I bussen var vi blevet inddelt i nogle grupper så jeg skulle i vandet sammen med ni andre piger fra holdet. Først fik vi udleveret en dykkermaske hvor vi efterfølgende skulle svømme ud i bassinet hvor vi under vandet kunne følge med i hvad delfinen lavede. Det var en lidt speciel oplevelse at man hverken havde hilst eller rørt ved delfinen inden man bare skulle svømme ud i vandet også svømmede delfinen bare rundt under en.
Delfinen jeg svømme med hed Laka, og den var rigtig sød :-)
Vi blev alle sammen bedt om at stille os op på en række hvor vi fik lov og røre samt fodre delfinen. Efterfølgende skiftes vi til at kysse delfinen og derefter blive trukket af den . Det var en fantastisk oplevelse og få lov til at svømme med en delfin, men samtidig også skræmmende og se hvor trænet de er. Bare det mindste klap i vandet eller fløjt ved delfinen med det samme hvad den skal gøre :-) Men det var en rigtig god oplevelse.
Om søndagen var det så lidt overskyet, derfor valgte en af pigerne fra holdet og jeg at tage ud til noget som hedder Koko Head for derefter at bestige dette bjerg. Dette var noget af en flot men hård tur op til toppen. For at nå toppen af Koko Head skal man bestige 1100 trapper. Og dette er ikke bare almindelige trapper men det er sådan nogle træstolper. Det er faktisk et gammelt jernbanespor man går på, som man i gamle dage blev brugt af militæret til at transportere forsyninger op til et udkigssted på toppen af bjerget.
Efter ca. 45 minutters vandring men nogle små stop nåede vi toppen. Man kan også sige at det var hele turen hver. Udsigten deroppe var så flot. På toppen var der nogle forskellige siddepladser, så Lotte og jeg sad lige lidt og nød udsigten inden vi skulle bevæge os ned af bjerget igen. Men oppe fra toppen kunne man på den ene side se ind over byen og et stykke ude kunne man høje bygger der stak op i luften inde fra Waikiki. Og på den anden side kunne man se ud over smukke strande :-)
Mandag stod der så skattejagt på skemaet, men ingen af os vidste rigtig hvad det gik ud på. Vi mødtes ved poolen efter skole, hvorefter vi blev inddelt i fire hold. Der ville være nogle forskellige poster rundt i Waikiki. Derudover fik vi udleveret en pose hvor der var noget papir, en kuglepind og en snor. Den første post skulle man på tid se hvor mange knuder man kunne lave på snor. Anden post skulle man med ordet Dansk Studie Center inden for en hvis tid se hvor mange ord man kunne finde på, ved at bytte rundt på bogstaverne i ordet Dansk Studie Center. Tredje sted skulle man lave en papirflyver som man skulle bruge i en konkurrence når alle holdene mødtes igen. Og ved den sidste post skulle man finde på en vittighed om en elefant, og den skulle også læses op når alle var samlet igen.
Efter vi havde fået alle konkurrencerne afgjort. Havde vores leder en ting mere der skulle ske. Han havde nemlig arrangeret at vi alle sammen skulle i Honolulu Zoo. Så alt i alt havde vi rigtig god dag og skattejagten var også en rigtig god måde til at komme nogle steder rundt i byen hvor vi ikke havde været :-)
På vej tilbage prøvede nogen af os piger et is sted som hedder Yoghurt land. Det smagte simpelthen så godt. Konceptet her er at man køber et bære hvorefter der er ca. 12 forskellige valgmuligheder af softice med forskellige smag fx caramel, jordbær, chokolade osv. Derefter går man op i sådan en buffet hvor der er alverdens ting man kan putte oven på isen. Der var alle mulige slags frugter, slik, cookies osv. :-) virkelig noget lækkert is!
Onsdag var det ingen en smule overskyet så nogen af os piger besluttede os for at tage i biografen for at se den nye American pie Reunion.
Om fredagen havde festudvalget så arrangeret poolparty for hele holdet. Så der blev rigtig pyntet op til den helt store guld medajle. Også har vi fået en grill på hotellet så Mille og jeg grillede noget kylling og nogle ananas skiver, så det var en rigtig sommermenu :-)
Men som kun få vidste gik jeg i denne weekend en vild oplevelse i møde, for der stod nemlig skydiving på programmet. Jeg havde været rigtig meget i tvivl om jeg skulle gøre det, især da weekenden begyndte og komme tættere og tættere på. Men derudover vidste jeg også at hvis jeg ikke gjorde det ville jeg også fortryde det rigtig meget.
Så natten mellem fredag og lørdag blev ikke til den bedste søvn. Jeg var rigtig nervøs, for man vidste ikke helt hvad man gik indtil og hvad der egentlig skulle ske.
Lørdag morgen startede vi så med at være til brunch hos en af pigerne fra holdet som havde fødselsdag. Det var en rigtig hyggelig morgenstund, men alligevel ikke en helt normal morgenen når man godt vidste hvad der skulle sted senere på dagen.
Klokken ti kom der en bus og hentede os ved hotellet. Den skulle så kører os på nordkysten ca. 1,5 time fra Waikiki, hvor vi så skulle skydive. Det meste af turen derop blev der kun sagt ganske få ord. Alle folk var ret nervøse og spændte at man bare sad der i sin egen verden.
I bilen fik vi udleveret en formular omkring forskellige ting som skulle udfyldes inden springet. Dette handlede både om emergency contact, personlige oplysniger også var der nok 20 punkter hvis ikke mere omkring risiko for død og jeg ved ikke hvad som man skulle skrive under på. I forhold til sådan nogle formular er USA simpelthen for meget. Men problemet her er også at hvis folk kan komme af sted med det så sagsøger de bare for de mindste ting, men for os turister er det simpelthen for overdrevent. Men det skulle os udfyldes.
Da vi så kom til stedet skulle vi inddeles i grupper i forhold til hvem og hvor mange der skulle op hvert fly. Der var tre fly med fire personer også var der et fly med to personer. Jeg kom i et fly med min roomie Mille, Lotte og Tina. Vi skulle så op i det sidste flyv. Så som tiden gik og de andre piger havde været oppe og kom ned måtte det godt snart blive vores tur. For til sidst var man ved at være træt af ventetiden.
Det var så sjovt at sidde og følge med i de andre piger for nogen af dem lignede nogle der var lige ved at skride i bukserne da de tog op med flyet men da de kom ned med faldskærmen kunne de snart ikke få armene lagt nok op over hovedet fordi det havde været sådan en vild oplevelse.
Så kom tidspunktet hvor vores navne blev råbt op i højtaleren. Det var tegn på at det snart var vores tur. Damen som havde råbt i højtaleren gav os derefter navnet på den mand som skulle bagpå os. Derefter fik vi seler på, og blev introduceret omkring hvordan ens arme og ben skulle være når man hoppede ud af flyet og hvordan de skulle været når vi var kommet ud af flyet.
Men inden vi overhovedet kom op i flyet skulle vi vælge mellem to forskellige pakker. Den ene var regular hvor man var 13.000 feet oppe i luften og havde frit fald i 15 sekunder, også var der ultimate hvor man var 15.000 feet oppe i luften og havde 60 sekunder frit fald. Jeg havde så valgt ultimate.
Flyet holdte på landingsbanen og det blev vores tur. Da jeg fik over til flyet var jeg rigtig spændt på hvad der skulle til og ske. Da flyet lettede fra landingsbanen var der ikke rigtig nogen vej udenom og jeg kunne godt begynde og mærke jo højere vi kom op jo mere nervøs blev jeg for der var godt nok langt ned. På et tidspunkt blev døren i flyet åbnede og en af de andre piger spurgte om det var nu, men piloten fortalte at der var vi kun halvvejs oppe i luften. Da vi så nåede de 15.000 feet op i luften, blev døren i flyet igen åbnet. Først var det Milles tur også blev det min tur. Ham der var bagpå mig begyndte at bevæge sig hen mod døren og inden for få sekunder stod vi i døråbningen jeg lukkede mine og øjne og en, to, tre tog jeg hoppet ud over kanten. Det er så svært at forklare følelsen. Men da jeg hoppede udover kanten røg man bare så hurtigt ned af og de 60 sekunder i frit fald gik så hurtigt, i starten føltes det meget som at falde men der gik ikke længe inden man i stedet følte at man fløj. Efter de 60 sekunder blev faldskærmen så udløst. Så der hang jeg langt oppe i luften og kunne nyde udsigten ud og smukke Hawaii og inden for få minutter var man nede af og skulle til at lande. Der havde jeg bare fra starten fået af vide at jeg skulle løfte benene om under mig for så ville ham manden bagpå mig først lande og derefter ville jeg lande på numsen :-)
Det var den vildeste oplevelse og noget jeg virkelig aldrig vil glemme. Jeg var også nødt til at ringe hjem til Danmark til mine forældre og fortælle at jeg lige havde gjort det fordi man var helt oppe og køre over det.
I dag altså nogle dage efter jeg har gjort det, kan jeg stadig ikke forstå at jeg har gjort det. Det er simpelthen sådan en urealistisk oplevelse, men virkelig noget af det vildeste jeg har gjort. Det at hoppe ud fra et fly havde jeg aldrig troet jeg skulle gøre :-)
Søndag havde Mille og jeg samt to andre piger så lejet en bil i lufthavnen fordi vi havde planlagt og køre det meste af øen rundt for at se nogle steder på øen hvor vi ikke havde været men gerne ville se inden vi skal hjem. Så søndag morgen tog vi til lufthavnen hvor vi fik vores cabriolet. Derefter kørte vi tilbage til Waikiki hvor vi kørte øst om øen, op til nordkysten og videre rundt så vi endte tilbage i lufthavnen hvor vi igen skulle aflevere bilen. Det var simpelthen sådan en smuk tur, hvor vi fik set en masse spændende og flotte steder.
Det var så alt hvad jeg havde og fortælle for denne gang. Men der er jo hellere ikke så langtid til jeg igen vender snuden tilbage til Danmark det er helt vildt som tiden går, så nyder bare det sidste tid så meget som jeg overhovedet kan.
På onsdag skal jeg sammen med min klasse ud til noget som hedder Manoa Falls, det skulle været et helt vildt flot sted. Og om aften kommer Mathias, så det kan jeg snart ikke vente til mere. Det bliver rigtig dejligt at få ham herover :-) Så vi skal nok også få set en masse i de dage han er her. Jeg ved i hvert fald at vi på fredag skal i et vandland som hedder Wet n' Wild sammen med resten af holdet så det skal nok blive en god og ikke mindst en sjov dag.
Jeg håber også at alt går som det skal i Danmark og i alle sammen har det rigtig godt. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se jer alle sammen igen.
Kæmpe kys fra Hawaii
- comments
Andrea Svendsen Hej,søde tak for din fine beskrivelse af alt hvad du har oplevet og det er ikke så lidt,det var godt du havde mod til at springe ud for som du siger ville du have fortrudt det ellers , og alle de flotte steder du har været,der bliver noget at ordne .med billeder ,nu glæder vi også snart til at se dig igen ,kærlig hilsen og knus fra din morfar og mormor