Profile
Blog
Photos
Videos
Som jeg skrev sidst så flyver dagene bare af sted. Lige nu ligger jeg lige på værelset og slapper lidt af og havde derfor tid til at få opdateret bloggen :-)
Sidste søndag var jeg ude at parasail sammen med nogen af de andre fra holdet. Vi blev kørt ud til en havn, som ligger ca. 15 minutter væk fra vores hotel. I havnen ventede en speedbåd, som vi allesammen skulle med ud på. Da vi var kommet et stykke ud på vandet, var jeg den første sammen med to andre piger som skulle op i luften. Det var en virkelig sjov oplevelse og sidde der bagpå båden med seler om kroppen, imens båden lige pludselig bare forsvandt under en og vi blev trukket op i luften. :-) Det var en fantastisk flot oplevelse bare og blive trukket efter båden og se den flotte udsigt hvor man kunne se så langt som øjet rækker. Oppe i lufthavnen var der så roligt, og det hele var simpelthen så smukt.
Mandag var vi ikke på universitet, men i stedet havde vi en dag ude i byen. Vores klasse var ude på noget der hedder Bishop Museum, og da vi var færdig der tog vi ned i China Town, hvor vores lærer havde bestilt bord til frokost på en kinesisk restaurant. Det var noget af en oplevelse, og må indrømme det er nok ikke et sted jeg har lyst til at vende tilbage til :-)
Onsdag eftermiddag var vi så hele holdet en tur i parken, hvor vi i sportsudvalget havde arrangeret en rundbold tunering og bagefter en tur på stranden for at spille Beach volley.
Fredag havde vores leder så arrangeret en grill aften på stranden, hvor der samtidig senere på aftenen ville være fyrværkeri på stranden. Så Mille og jeg havde rigtig været ude og købe nogle bøffer :-) og de blev rigtig gode. Senere på aftenen kom der mange mennesker på stranden for at se fyrværkeriet, og det var rigtig flot. :-) Derudover var der kommet en ny gruppe danskere til Hawaii, som rejser med det samme selskab som jeg. Så vores leder havde arrangeret at de skulle komme ned og mødes med os i parken. Det var helt mærkeligt at der lige pludselig var så mange danskere samlet på et sted, når vi igennem længere tid kun har været vandt til at være opgået med engelsk talende folk. Men alt i alt var det en rigtig god aften vi havde, og der var en rigtig god stemning i parken. Det virkede som et sted som var meget besøgt i forhold til at folk selv kunne tage deres mad med og grille det. Derudover var der mangeaf hotellerne som ligger lige ud til stranden og der foregik noget forskelligt underholdning som man også kender til når man er sydpå om sommeren. :-)
Idag er vi nogen stykker fra holdet som har været ude at hike ved noget der hedder Diamond Head. Vi tog bussen derud kl. 10 og gik helt op til toppen. Turen op til toppen tog ca. en halv time :-) Udsigten er ikke til at beskrive, det var så fantastisk. Det var en total panoramaudsigt vi havde fra toppen og udover Waikiki. :-) I aften er der en af de andre piger som har inviteret til hygge/tøseaften, så er sikker på det nok skal vi en hyggelig aften.
I morgen har vi så et fællesarrangement med hele holdet hvor vi skal ud til noget der hedder Kualoa Ranch. Det er en jungle hvor nogle forskellige film er optaget. Derudover kan man vælge og ride på heste eller kører på ATV. :-) Så det skal nok blive en god dag, men også lidt hårdt for vi skal allerede afsted klokken 7 i morgen tidlig.
I næste uge skal vi så alle klasser se filmen Pearl Harbor, for på torsdag skal vi vi så ud og se Pearl Harbor, så det skal nok blive en spændende dag.
Derudover har vi vores friuge fra på torsdag, hvor vi fredag rejser til to af de andre øer. Vi skal starte med at være fem dage på Big Island og derefter fire dage på Maui. På Big Island skal vi bo på et hotel og på Maui har vi har lejet et hus som ligger helt nede ved strandkanten. Så det bliver rigtig spændende og sjovt at komme ud og opleve nogle af de andre øer. For jeg har hørt at de andre øer skulle være helt anderledes end øen Oahu som vi bor på. :-)
Jeg ved ikke om jeg får opdateret bloggen inden jeg tager afsted, ellers bliver i opdateret når jeg er hjemme igen.
Men det er sådan set situationen pt. her på Hawaii. Derudover har jeg fået en god nyhed at Mathias kommer til Hawaii, så det var en rigtig god overraskelse. Så jeg glæder mig rigtig meget til at han kommer herover :-) Jeg håber selvfølgelig at i allesammen har det godt derhjemme, og jeg glæder mig til at se jer igen når jeg vender snuden mod Danmark.
Aloha!
- comments
Andrea Svendsen. kære Kathrine så har jeg igen fået gang i min pc.den har været ude et stykke tid ,men nu når du igen er hjemme og faldet ned oven på alle de oplevelser håber vi at høre alle de ting du har oplevet,det bliver nok lidt hårdt at komme igang igen.Her hos os går dagene bare hurtigt , det er bedre hver ,og solen skinner flere timer dag for dag ,så det går den rigtige vej.Kærlig hilsen og knus fra morfar og mormor .