Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det igen tid til at opdater bloggen :-) Der sker simpelthen så meget hele tiden og dagene flyver bare afsted.
Som jeg afsluttede min blog med sidste gang var og fortælle at vi havde planlagt at tage en tur til nordkysten. Vi var nogle piger, der tog den lange bustur til nordkysten hvor vi var i Dole plantage (ananas plantage) og en park som hedder Wainea Valley. Det første stop vi havde var i Dole plantagen hvor vi på en tog tur for at høre om plantagen, og derudover var vi i verdens største labyrint. Det var en blandet følelse man havde da man bevægede sig rundt inde i labyrinten. Det var både en sjov følelse men også lidt underlig følelse da man fik et kort i hånden også skulle følge de forskellige gange rundt til forskellige poster. Vores besøg blev så afsluttet i souvenier butikken, og jeg lyver ikke men alt kunne virkelig købes med ananas smag det var både is, kaffe, chips osv. :-)
Næste stop på vores tur var så parken Wainea Valley. Jeg har aldrig prøvet noget ligende, det var simpelthen så smukt. Parken havde et vandfald som vi gerne ville se. Fra parkens indgang tog det omkring en halvtime og nå til vandfaldet, men selve turen op til vandfaldet var så flot. Parken havde de flottelse træer og blomster :-) Da vi nåede til vandfaldet, var vi alle enige om at vi skulle ud at svømme i vandfaldet. Vandet var rigtig koldt og det tog os også lidt tid om at komme i. Men da vi så kom i, var det simpelthen så dejligt. :-) Vandfaldet var virkelig smukt.
Det var så den weekend der gik. Man forstår slet ikke hvor dagene bliver af, med de flyver bare afsted. Mandag startede vi så i skole igen. I onsdags var der så en fra holdet der havde fødselsdag. Så der var vi alle samlet nede ved poolområdet hvor vi sang fødselsdagssang og spiste kage. Fødselsdagskagerne herover er virkelig enorme, det kan slet ikke sammenlignes med de danske. :-)
Onsdag stod der så Hula på vores skema. I Hula dansen har både fødderne og hæddernes bevægelse en speciel betydning. Så vi startede med at lære lidt omkring de forskellige bevægelser man skulle gøre med sine hænder. Derefter skulle vi lære om hvordan man skulle bevæge sig i forhold til kroppens stilling og fødderne. Vores lærer tog det hele lidt efter lidt og derefter havde vi en af dagene i undervisningen lært en Hula sang, hvor vi nu skulle lære hvordan hula dansen var til selve sangen. Der blev grint en masse især af de drenge vi har i klassen :-) Men rytme, det har jeg ihvertfald hellere ikke meget af fandt jeg ud af. Og det med at man skal gøre flere ting på en gang, er nu hellere ikke det nemmeste.
Så blev det torsdag og weekend igen. Det er nu til at overskue at gå i skole når man kun har fire skoledage om ugen :-) Fredag havde festudvalget så arrangeret en heldags tur for dem der ville med. Turen gik ud til noget der hedder Polynesian Cultural Center. Herude kunne man opleve forskellige kulturer fx fiji, Hawaii osv. Man kunne komme rundt og se forskellige shows, ved de forskellige kulturer. Vi så bl.a. et show hvor en mand kravlede helt op i toppen af en palme :-) Det var en rigtig god dag. Aftenen blev afsluttet med en kæmpe buffet, hvor der virkelig var alt fra kæmpe salatbar til lækre desserter. Efter aftensmaden var vi inde og se et afsluttede show. Det var simpelthen så smukt. Der blev danset og kastede med ild. Det er helt svært og forklar men det var virkelig flot. :-)
Idag var vi så ude ved Hanauma Bay, dette skulle være en af de flotteste strande og et af de bedste steder at snorkle. Det var virkelig også flot, og fanstastisk sted at snorkle. Der var fisk i alle regnbyens farver, og der var endda nogen fra holdet der så en havspildpadde. :-) Det var så smukt og roligt under vandet. Det var en rar følelse bare og svømme under vandet i sin egen verden og se på de flotte fisk. Jeg havde også købt et undervandskamera, for at få taget nogle billeder at de flotte fisk. Bare på den første snorkletur, fik jeg brugt alle mine billeder. Men nu må vi se hvor gode de bliver, for var lidt svært og se igennem sin maske og samtidig få taget billedet. :-)
Imorgen skal jeg så ud at parasail sammen med en anden pige fra holdet, det glæder jeg mig til, det skal nok være en smuk udsigt.
Desuden har vi i denne uge fået bestilt billetter til friugen hvor vi skal ud at se nogen af de andre øer. Vi har valgt at vi skal på øerne Big Island og Maui :-)
Som i kan høre har jeg det godt her på Hawaii. Jeg tænker på jer alle sammen derhjemme, og glæder mig rigtig meget til at se jer igen. :-)
Aloha!
- comments