Profile
Blog
Photos
Videos
Så kommer der endelig en opdatering :-)
Lørdag den 3. marts skulle vi tidligt fra hotellet i Los Angeles for at rejse videre til Hawaii. Turen til Hawaii tog seks timer. Da vi landede i lufthavnen på Hawaii og kom ud af flyvet kan man ikke andet end sige at vi fik en god velkomst med flotte kranse om halsen. Efterfølgende gik turen så mod vores hotel - White Sands.
I bussen på vej mod hotellet fik vi afvide at når vi ankom til vores hotel, så ville de ikke være helt klar endnu med vores værelser, så der var blevet købt lidt frugt og drikkevarer til os som vi kunne nyde ved poolen imens vi ventede på vores værelse. Samtidig ville vi få afvide hvem vi skulle bo sammen med så det var lidt spændende. Jeg er kommet på værelse med en pige som hedder Mille, som også kommer fra Jylland. Hun er rigtig sød og det fungerer rigtig godt med at bo sammen :-). Hotellet vi bor på er et fint sted, hvor vi på værelset har vores eget køkken, toilet og bad. Så det er rart efter så langtid i USA hvor vi har spist de fleste af vores måltider på restaurant, at vi nu har et køkken så vi selv og kan lave vores mad.
Da vi kom til hotellet i lørdags havde vi også et informationsmøde hvor vi skulle have lavet nogle forskellige udvalg. Jeg er så kommet med i sportsudvalget :-)
Vejret den første dag var rigtig godt, men siden der har vi ikke set så meget til solen. Så det er ved at være lidt deprimerende at man rejser så langt væk fra Danmark og at det stadig regner. Men det positive er at det ikke er koldt når det regner også istedet for at bruge tid på at sole os, har vi bare shoppet og brugt en masse penge :-)
De første par dage har gået med at vende sig til tidsforskellen og samtidig at falde til. Det er virkelig rart efter næsten i 14 dage hvor man har levet i en kuffert endelig og få pakket sit tøj ud.
Men ellers har vi været en tur oppe på universitet for at få ordnet nogle forskellige praktiske ting inden vi skal starte deroppe på mandag den 12. marts. Universitet har forskellige aktiviteter og arrangementer man kan melde sig til, så seks af os piger fra holdet har meldt os på et surfer hold men det er først i starten af april det begynder, men det bliver spændende og prøve.
Igår var vi ude at sejle, det var noget af en sejltur hvor man til tider godt kunne blive usikker på om de helt havde styr på situationen. For det begyndte at blæse på og båden gyngede en del. Men det fantastiske af det hele var at ikke langt fra stranden hvor vi kom på båden så vi delfiner og længere ude så vi hvaler :-) Om aftenen var vi så nogle piger der tog ud at spise på en restaurant hvor menukortet var en helt bog, så det tog lidt tid og bestemme sig for hvad man ville have. Men det var alligevel en sjov oplevelse :-)
Jeg håber i allesammen har det godt derhjemme. Jeg har det ihvertfald godt og nyder Hawaii i fulde drag :-)
Aloha!
- comments
Andrea Svendsen hej,Kathrine dejligt at høre fra dig igen ,og om hvad du oplever, det bliver nok dejligt når i begynder på universitetet så i får en hverdag ,med lektier,sport og hygge. Her hos os er det begyndende forår dejligt lyst morgen og aften,men ikke så varmt endnu.Kærlig Hilsen og knus fra morfar og mormor Hils Mille