Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det igen tid til at få opdateret bloggen, og jeg beklager at det er så langtid siden i har hørt noget fra mig :-). Men som nogen af jer ved har jeg haft friuge, og den har jeg tilbragt på nogen af de andre øer som hedder Big Island og Maui sammen med fem andre piger fra holdet.
Turen til Big Island begyndte fredag den 6. April hvor vi om morgenen blev hentet af en limousine fra vores hotel i Waikiki og kørt til lufthavnen. Man fik næsten helt følelsen af og være en smule "famous", men samtidig var det også den eneste taxa de havde til seks personer. Vi ankom til lufthavnen og fik tjekket ind. Flyveturen til Big Island tog kun 20 minutter, så man følte nærmest ikke engang at man nåede i luften inden man skulle ned igen. Da vi fløj henover Big Island og var på vej nedad, kunne man virkelig fornemme at dette var øen men vulkaner. For det var stort set sort over det hele, så man nærmest skulle tro der havde været skovbrand.
Hjemmefra havde vi bestilt bil, som vi skulle hente da vi kom til lufthavnen. Bilen vi fik var en mini van. Efter vi havde fået vores bil, kørte vi mod vores hotel som ligger i byen Waikoloa. Der var egentlig ikke rigtig nogen af os som havde særlig høje forventninger til hotellet, da vi havde givet så lidt for det. Men jeg skal da nok lige love for at vi alle blev ret overrasket da vi kom til hotellet. Først og fremmest var der porte man skulle igennem for overhovedet at komme ind til hotellet, desuden skulle der bruges en kode for at komme ind på området.
Vi kunne slet ikke helt tro vores egne øjne da vi åbnede døren indtil "lejligheden". Man kan i hvert fald sige der manglede ikke noget i den lejlighed. Det var totalt american style, med friture, opvaskemaskine, amerikaner køleskab, stort komfur osv. Derudover var der en kæmpe stue, fjernsyn, dvd, badekar, to badeværelser og to soveværelser hvor sengene jo selvfølgelig var kingsize :-) Desuden havde vi vores terrasse ud til flot natur og en golfbane.
Den første dag på Big Island kørte vi mod Hilo, som tog 2,5 time fra der hvor vi boede. Med det samme vi kom til Hilo begyndte det at regne. Vi var dog hjemmefra blevet advaret om at det kunne være koldt så vi skulle både pakke sommertøj og varmere tøj når vi pakkede kuffert. Og jeg skal da love for det blev koldt. Det var helt underligt og skulle have lange bukser og trøje på igen.
Men da vi kom til Hilo kørte vi som det første ind i "National vulcano park". Parken var forholdsvis stor og der var forskellige steder undervejs på turen rundt i parken kunne holde og se forskellige ting. Det første stop, var der en huller i jorden hvor der kom varme og røg op fra. Derudover var der steder hvor vi kunne se nogle lava tubes og så var vi nede og gå på et gammelt krater hvor der havde været lava i 1959. Efter en lang og spændende dag i "National Vulcano park" vendte vi snuden mod vores hotel, hvor vi dagen før i et supermarkedet havde købt alle American pie filmene, så vi afsluttede aften med en film aften :-)
Søndag morgen kørte vi igen mod Hilo hvor vi skulle i "World Botanical Garden". I denne have havde vi bestilt tid til at vi alle sammen skulle ud at zip line. Så vi fik seler om benene og numsen også en hjelm på, man følte næsten helt at man skulle ud at klatre. Men dette zip line, vil sige at vi skulle svæve på nogle forskellige liner over en masse smukt natur og små vandfald. Linerne var forskellige længder og på et tidspunkt var der også en hængebro som vi skulle over. Som afslutningsvis var der en bane hvor man to og to skulle køre race mod hinanden. Vi havde en rigtig sjov dag, men samtidig tror jeg også myggene synes vi havde noget godt blod for vi havde alle sammen myggestik over alt på vores ben og det kløede som bare fandens :-)
Senere på dagen var vi oppe og se et rigtig flot vandfald som hedder Akaka Falls som er 129 meter. Derefter kørte vi til Hilo. Vi var nemlig blevet fortalt at de på Big Island havde en berømt chokoladekage. Først endte vi på noget der hedder Big Island Candies, det var dog ikke her man kunne få denne chokoladekage, men det var slet ikke værst lige og komme der forbi, for herover er de rigtig gode til at give smagsprøver, så vi tog lige en tur rundt i butikken for at smage deres forskellige chokolade, småkager osv. Derudover fik vi fortalt hvor vi kunne finde den berømte chokoladekage, så vi kørte ned til en cafe pesto, som skulle være stedet hvor kagen kunne købes. Vi fik bestilt et stykke hver og fik dem som take away så vi kunne tage dem med hjem til hotellet og nyde det. Denne kage kan helt klart anbefales, den smeltede helt på ens tunge, og smagte så godt :-)
Men inden turen om aftenen gik tilbage til vores hotel, havde vi fået fortalt at man oppe i denne "National Vulcano Park" kunne komme når det var mørkt for så skulle man kunne se lys fra den aktive vulkan. For ja, vi var nemlig så heldige at der var en vulkan som var aktiv i mens vi var på øen. Vi havde egentlig overvejet og tage køreturen helt hen til den aktive vulkanen, men den var så aktiv på det tidspunkt hvor vi var på øen, så derfor var vejene ned til vulkanen lukket. Så vi tog i stedet turen tilbage til vulkan parken, og samtidig var det blevet mørkt da vi nåede til stedet. Da vi steg ud af bilen og gik hen for at se vulkanen kunne man snart ikke få lukket munden igen, det var simpelthen så smukt. Det var en helt fantastisk oplevelse og være så tæt på den aktive vulkan og se røg og det røde/orange lys komme op fra vulkanens lava. Det kan slet ikke beskrives, den følelse man havde da man stod der i mørket sammen med en masse andre mennesker. Det var en god stemning, for alle folk synes bare det var så smukt og samtidig så roligt.
Om mandagen var vi så på farten igen. Denne gang gik turen bare sydpå hvor vi skulle ned og se det sydligste punkt af USA, en grøn og sort strand.
Vi havde fået af vide at hvis man ikke havde lejet en firehjulstrækker, så ville man ikke kunne køre helt ud til de grønne strande, og efter at have oplevet det selv så forstår man godt hvad de mener. Da vi kom til stedet valgte vi at stille bilen også bare gå derned. Vi troede egentlig ikke det passe når folk havde sagt at det ihvertfald ville tage 1,5 time eller mere og gå til den grønne strand. Men vi var rimelig optimistiske, og nogen endda vandrede af sted i klip klapper :-). Da vi startede med at gå mødte vi en der spurgte om at for et lille beløb skulle køre os ud til stranden, men det ville vi ikke betale penge for da vi jo ikke troede der var så langt, men det skulle vi aldrig havde sagt nej til. Efter at have gået i over en time og endnu ikke være nået frem troede vi at vi var faret vildt. For der hvor vi gik var der ikke rigtig nogen rigtige veje som kunne hjælpe os med hvilken vej man skulle gå, derimod var der mange forskellige veje så nogen gange var det bare og prøve en vej og se hvor vi endte. Men til sidst kunne vi ikke lige overskue situationen. Så vi valgte egentlig bare og stille os og vente til der kom nogen forbi, tilfældigvis kom der en kørende som var så sød at han ville køre hans familie helt tilbage også ville han sende hans bror ud for at hente os og køre os til stranden. Efter et stykke tid vente han tilbage, og sikke da en type :-), men vi fyldte bilen op og kørte mod den grønne strand, jeg skal lovede for da vi sad i bilen at det var lige som at sidde i en rutsjebane for det gik op og ned og rystede helt vildt eftersom det egentlig ikke var en vej eller noget der minde om en vej vi kørte på.
Men da vi langt om længe nåede frem til denne grønne sand, må jeg også sige det var det hele hver. Det virker urealistisk når man siger en grøn sand, men sandet var virkelig grønt. På vej hjem fra den grønne strand kørte vi forbi en sort strand og jeg skal da lovede for at sandet var sort. :-)
Så blev det tirsdag, og dagen hvor vi skulle flyve videre til Maui. Vi skulle dog først flyve omkring spisetid, så derfor valgte vi at køre ind til byen Kona for at kigge lidt i butikker og derefter få noget frokost inden vi skulle i lufthavnen. Igen tog det kun omkring 20 minutter at flyve fra Big Island til Maui, så det er lige til at overskue de her flyvninger :-)
På Maui havde vi valgt at booke os ind på et outrigger hotel, som det også hed det vi boede på, på Big Island. Hotellet vi havde booket os ind på, på Maui lå i byen Lahaina. En rigtig hyggelig by, med lidt turister, men slet ikke på niveau med Waikiki.
Den første dag på Maui, valgte vi og bruge på stranden i byen Ka'anapali. Vi var alle sammen rigtig trætte efter så mange oplevelser på så få dage på Big Island. Men Maui er som sagt også kendt for deres flotte strande, så derfor tænke vi at det også skulle prøves af.
Om torsdagen havde vi planlagt at køre turen Road to Hana, som skulle være en helt fantastisk køretur. Det var også en smuk tur, men en meget lang og kringlede vej. Og til tider kunne man godt mærke det vente lidt op og ned i ens mave :-). Efter denne lange tur, havde jeg nok forventet mere at byen Hana, den skuffede mig egentlig. Så vi tog en gang frokost også kørte vi hjem igen. Men vi var alle meget i mod at køre samme vej tilbage eftersom vejen var så kringlet. Derfor valgte vi og køre en anden vej tilbage. Men så kan jeg godt fortælle jer at det var noget af en tur vi kom ud på. Vi havde fået af vide at der ville være et lille stykke som ville være lidt bumpede og derefter ville det gå lige ud. Men jeg har ikke prøvet noget lignende. Vi var ude at køre nogle steder, hvor vi nærmest ikke troede det var muligt at køre. Vi var oppe og køre i bjergene hvor der var sat skilte op hvor der stod "Blow Horn", for det var simpelthen ikke muligt at se rundt om hjørnerne. På nogen tidspunkter var vi så tæt på kanten at man nærmest ikke troede det var lovligt at køre der. Vi nåede endda til et område hvor GPS'en sagde at hvis man var kørende i en lejet bil så skulle man straks vende om. Men vi nægtede simpelthen og vende om og køre hele vejen tilbage, og der var også andre biler som var mindre end vores som kørte den vej så vi tog chancen. Men hold da op nogle steder vi kom ud på, på et tidspunkt da vi kom rundt om en af hjørnerne var der køer over alt, og de var ikke hegnet ind men gik rundt på vejen. :-) Derudover så vi geder, katte osv. vi følte næsten at vi var på bondegårdsbesøg. Men efter en sjov men lang køretur, nåede vi efter en del timer hjem til vores hotel. :-)
Da vi kom så sent hjem tilbage til hotellet havde vi ikke nået på havnen for at bestille en tur til næste dag for at komme ud at se hvaler. Derfor tog vi dagen efter tidligt ned på havnen for at se om vi kunne komme på "Whale Watching" samme dag. Først var vi på udkig efter en større båd eftersom der er nogle af pigerne som bliver søssyge. Men vi fik så fortalt at det var bedre med en mindre båd for den ville ikke vippe sådan, og derudover ville det være muligt at komme tættere på hvalerne. Samtidig er de større både for det meste mere proppet og derfor ville det være bedre med de små både. Så derfor valgte vi en mindre båd som var egnet til 18 personer, men da vi kom tilbage for at skulle ud på båden vidste det sig at der ikke var andre end os der havde meldt sig på denne tur, så vi gik vores helt egen private tur :-) Vi sejlede ud på vandet og inden længe havde guiden spottet to hvaler. Det var helt urealistisk at så store hvaler lige pludselig var så tæt på os. De første hvaler vi så var en mor og baby hval, og det var simpelthen så smukt. Lidt senere kom hvalen som guiden kaldte "boyfriend" tættere på, så der var pludselig tre hvaler. Vi var på et tidspunkt kun få meter fra hvalerne, og derudover havde vi hvalerne som svømmede under båden. Det var simpelthen sådan en fantastisk dag, og så urealistisk at være så tæt på hvalerne, desuden fik vi lov til at sejle båden som vi var ude på. Og inden vi nåede ind til kajen igen, så vi nogle flyvende fisk, disse fisk kan åbenbart flyve op til 30 meter :-)
Om aftenen havde vi så aftalt og tage lidt pænere tøj på og tage ud og spise nu hvor det var lørdag aften og vores sidste aften på Maui. Vi valgte derfor at spise på Bubba Gump Schrimp Co. Dette var en rigtig lækker restaurant hvor vi fik rejer og laks, og samtidig havde vi fået et bord så der var udsigt lige udover vandet. Lørdag var det så sidste dag på Maui, og vores sidste dag inden friugen var slut. Denne dag brugte vi på hotellet for rigtig at få slappet af ved poolen få pakket og derefter at flyve tilbage til Waikiki om aftenen. Det var helt underligt at komme til Waikiki det føltes som om det var meget længde siden at vi havde været der. Derudover var der mange for holdet som ikke var kommet tilbage fra deres friuge, så der var rigtig stille på hotellet. Og når man ser på de to andre øer og sammenligner det med Waikiki, har Waikiki virkelig ikke noget at gøre med den Hawaii style som man ser på film. Men denne Hawaii style kan man virkelig opleve på de andre øer. Samtidig havde vi inden vi tog af sted bestilt billetter til at vi søndag skulle op på universitetet og se Dalai Lama. Det var helt vildt så mange mennesker der på denne dag var samlet oppe på universiteter, der skulle endda være helt udsolgt. Derudover skulle man igennem security kontrol. Som sagt er det ikke hver dag at man oplever selve Dalai Lama, så derfor var det en rigtig spændende oplevelse, og især stemningen omkring det hele. Det blev holdt i noget der hedder Stan Sheriff center, som er det sted der normalt bliver brugt til volley og basketball kampe. Men alt i alt er jeg rigtig glad for at have oplevet nogen af de andre øer og har haft en rigtig god friuge med de andre fem piger. Det har været rigtig hyggelig og være en mindre gruppe :-) Søndag var der faktisk kun fire uger til jeg er i Danmark igen, så det er helt vildt som tiden bare flyver af sted. På lørdag skal jeg så ud og svømme med delfiner, og ellers så ser jeg bare meget frem til at Mathias kommer herover :-)
Men som i nok kan høre har jeg det virkelig godt og nyder livet her på Hawaii. Men derudover skal det også siges at jeg har jer alle sammen derhjemme i tankerne og glæder mig rigtig meget til at se jer alle sammen igen. I må alle sammen passe rigtig godt på jer selv og have det godt indtil vi ses igen :-)
Aloha!
- comments
Andrea Svendsen HEJ,søde tak for dit fine indlæg i får da ellers oplevet noget ,ja nu får du jo snart besøg af Mathias så har i jo meget at i skal se ,håber du ellers har det godt og vil nyde den sidste tid dernede ,en oplevelse som er for livet.Vi har det godt mem glæder os til du kommer hjem.Kærlig hilsen og knus fra din morfar og mormor.