Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4 <!-- /* Font Definitions */ @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-1610611985 1107304683 0 0 159 0;} @font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-1610611985 1073750139 0 0 159 0;} /* Style Definitions */ p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:10.0pt; margin-left:0cm; line-height:115%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri","sans-serif"; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;} .MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;} .MsoPapDefault {mso-style-type:export-only; margin-bottom:10.0pt; line-height:115%;} @page Section1 {size:595.3pt 841.9pt; margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm; mso-header-margin:35.4pt; mso-footer-margin:35.4pt; mso-paper-source:0;} div.Section1 {page:Section1;} -->

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Hej alle sammen.

Saa er det blevet tid til, at jeg skal skrive et afsluttende indlaeg om mit ophold her i El Salvador, inden jeg drager videre til en noget anden form for rejse i Nicaragua. Paa tirsdag skal vi sige farvel til det, der har vaeret vores hjem i 3 maaneder, til vores organisation og ikke mindst til vores salva-familier. Det bliver haardt! Mest af alt fordi man nu rigtig kan maerke, hvor forskellige liv vi lever. Det her har jo bare vaeret et lille afbraek i mit liv, foer jeg skal hjem og i gang med uddannelse, arbejde og et hav af muligheder, hvor dette lille afbraek for mig er deres liv, som det altid har vaeret og sandsynligvis altid vil vaere. Jeg kan ikke lade vaere med at taenke paa, hvordan det dog skal gaa lille Kevin og Fernando, mine to broedre. Vil de faa en uddannelse, et arbejde - eller vil de ligesom deres foraeldre flygte til USA for at soege lykken der? Og Chungo, falder han i flasken, fordi der ikke er andet at foretage sig?

Den vaerste historie, jeg tager med mig hjem herfra, er den om alle de boern, der er blevet forladt af deres foraeldre, fordi disse er taget til USA. Fernando, som ikke har set sin far, siden han var 3 år gammel, og hans mor, siden han var 6. Kevin, som foerst blev forladt af sin far, saa af sin mor, saa kom hans far hjem og allerede efter 2 dage, snakker han om at tage af sted igen. Drengen er jo kun 6 aar gammel! Og i Sigruns familie, hvor hun bor sammen med 7 boern og deres bedsteforaeldre, fordi alle deres foraeldre er taget til USA. Det goer saa ondt, hver gang jeg ser paa de unger, og man kan bare se, hvor svigtede de foeler sig.

Saa er der alle fulderikkerne! Man kan godt forstaa, at folk er saa afskraekkede af det der med at drikke, naar folk ligefrem tit gaar hen og doer af det. For et par uger siden var der én, som doede lige henne ad gaden, hvor jeg bor, fordi han var gaaet doed i solen. Der var selvfoelgelig et vaerre rend af mennesker, som lige skulle glo lidt, og Chely ville da ogsaa gerne tage mig med hen, saa jeg lige kunne se, hvor slemt det kan gaa. Manden her viste sig saa, at vaere det sidste levende mandlige medlem af Ries mors familie - alle de andre havde drukket sig ihjel, og nu ogsaa ham. Og naar man saa ser alle de unge fyre, der ikke har noget at tage sig til, fordi, der ikke er raad til at studere, og ikke er noget arbejde at faa, saa er det bare tydeligt, hvor det foerer hen. Man forstaar ogsaa, hvorfor de faar saa pokkers mange boern.

Men naar man saa ser bort fra disse ting, saa har det vaeret en smuk oplevelse at vaere en del af min deres liv og deres familie. Den glaede, der er paa trods af alt, og det sammenhold, man har i familien og i landsbyen, er noget, som jeg kun kan misunde, og jeg haaber, at jeg tager lidt af den mentalitet med mig hjem. At jeg tager mig mere tid til at vaere sammen med de mennesker, som jeg holder af, og slapper lidt af i forhold til arbejde og studier. At jeg lader tingene tage sin tid og ikke jager af sted. At jeg lever lidt mere i nuet, og ikke lader bekymringer for fremtiden oedelaegge dagen i dag. Det skal jo nok gaa!

Saa jeg tager videre med en blandet foelelse. Trist, fordi jeg skal sige farvel, og fordi fremtiden for alle her er saa usikker, men ogsaa glad, fordi jeg synes, at jeg har faaet det ud af det her ophold, som jeg gerne ville. Jeg har ikke reddet verden, men jeg har gjort en kaempe forskel for mig selv, og maaske en lille for de mennesker, som jeg har laert at kende.

Paa genhoer (eller hvad man nu siger) til jer, og farvel og paa gensyn til El Salvador.