Julies rejse

Sort by date visited | alphabetical

Location	Date
Nicaragua	Jun 20091245020400
El Salvador	May 20091242860400

Sort by date visited | alphabetical

Location	Date
San Fransisco Javier	May 20091242860400
Suchitoto	Feb 20091234828800
El Tunco	Feb 20091234224000

San Fransisco Javier

Location	Date
Thu, 21 May 2009	May 20091242918391
Thu, 23 April 2009	Apr 20091240516807
Sat, 18 April 2009	Apr 20091240011807
Fri, 20 March 2009	Mar 20091237578427
Tue, 10 March 2009	Mar 20091236704557

18 Apr 2009

San Fransisco Javier, El Salvador

Apr 18, 2009

Next image Previous image Enlarge Close

Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Hej alle sammen.

Nu er det da vidst ved at være længe siden, i har hørt noget fra mig. Så nu har jeg lånt Karens computer - se, jeg kan skrive æ, ø og å, selvom det nu godt kan være, at jeg glemmer det, for jeg er snart blevet så vant til at skrive uden, så det er helt svært at vænne sig til at bruge dem igen. Men det er lidt nemmere, at kunne skrive det derhjemme, så man ikke skal sidde på en netcafé og blive stresset af piftende fyre og høj musik, og af det lille tikkende ur, som truer med, at man allerede har brugt 1 time og en dollar - det er jo mange penge J

Nå, hvor skal man dog begynde? Der er jo sket meget siden sidst…

Jeg kan ikke huske, om jeg har fået fortalt, at vi efter valget tog til stranden med hele partiet for at fejre det. Mange af vores forældre er medlem af FMLN, så vi var alle med. Det var helt vildt fedt, men vi kunne selvfølgelig ikke bare have bikini på. Det var lidt underligft at skulle have alt sit tøj på, når man var ude at bade. Men selv drengene har t-shirt på, så det har lige så meget at gøre med, at det beskytter mod solen, som at det er pga. blufærdighed. Da vi kom hjem skete der noget rigtig forfærdeligt. Rie bor hos en af COMUS' medarbejdere, som hedder Ermis, og hans bror begik selvmord, da vi kom hjem. Han havde været en meget aktiv person i partiet og havde også været med på stranden, hvor han så havde drukket sig fuld. På vej hjem havde han været sur, og da han så kom hjem, skød han sig i hovedet. Hans kone løb- ude af sig selv, selvfølgelig - over til kirken, og hele communidadet fulgte med hende hjem og fandt manden. Så det var alt sammen meget dramatisk, men folk tog det egentlig stille og roligt, og når man ved, at der bare i San Salvador er én person hver dag, der begår selvmord, så ser man det selvfølgelig også lidt anderledes. Men jeg sýnes nu alligevel, at det var lidt tæt på, og det var hårdt at se Ermis så ked af det.

Den efterfølgende aften tog vi til noget, som de kalder velación, hvor man kan få lov at se den døde en sidste gang. Det gjorde jeg altså ikke!Jeg havde det lidt underligt med at være der, som jeg overskred en grænse, så det var kun for Ermis og hans families skyld, at jeg to med. Og det var godt, at jeg gjorde det, for det betød meget mere for ham, end jeg havde regnet med. Vi deltog også i begravelsen, hvor vi først gik i optog i hele byen, og så gik op for at begrave ham. Det var ret dramatisk med både mandens kone og mor, som skreg af sorg, og hele byen var der. Selv børnene, der var i skole, kom lige forbi for at glo lidt. Det er virkelig anderledes end i Danmark, slet ikke så privat, og det virker ret urespektfuldt, fordi folk snakker og griner, mens de prædiker, synger og græder. Men det, at man dukker op, betyder, at man viser respekt for den døde, og det var der jo mange, der gjorde - dukkede op.

Så har vi været på ferie i Nicaragua her i påsken. Det var dejligt med lidt slappen af, strand og øl - at kunne slippe tøjlerne en smule uden at bekymre sig, om man nu opførte sig ukorrekt eller uanstændigt. Men det var også virkelig underligt at tage af sted og på bare en uge spendere 300 dollars uden at blinke, når ens familie aldrig nogensinde kommer til at se andet end El Salvador. Folk fra den nordlige del har jo ikke engang været ved stranden. Og så må jeg jo nok indrømme, at jeg savnede familien og mine venner her, og Chelis tortillas og bønner. Så det var godt at komme hjem igen, og så nåede vi også lige at opleve lidt af påsken (semana santa) her, som er den absolut vigtigste årstid på året. Der var optog gennem byen, afombras, som er store billeder på vejene lavet af farvet salt, messer dagen lang i den ene eller den anden kirke, og så i det hele taget bare en masse samvær med familien.

I familien sker der også en hel del. Har jeg fortalt, at min mors søn, som lige nu er i USA, er blevet opdaget af myndighederne der og bliver sendt hjem snarest. Vi ved stadig ikke, hvornår det bliver, men det bliver nok, før jeg tager afsted. Det håber jeg i hvert fald. Vil rigtig gerne møde ham og høre om, hvordan han kom til USA, og hvordan det har været deroppe. I mellemtiden er hans ekskone, Kevins mor, smuttet til USA. Hun kom en aften og fortalte, at hun ville tage af sted samme nat, og at hun ville efterlade Kevin hos min mor. Det var ret vildt. Kevin virkede ikke synderlig berørt af det, men han er jo også kun 6 år gammel, og har jo ingen ide, om hvor USA ligger, og hvilke farer det indebærer at tage derop. Han tror jo, at han ville kunne se hende i morgen, hvis han ville. Men det mærker ham mere, end man lige tror, at begge hans forældre nu har forladt ham. Han er lige pludselig blevet ret voldsom og endnu mere opmærksomhedskrævende, end han var før. Jeg tror også, at han straffer mig lidt, fordi han godt ved, at jeg også tager afsted om lidt. Det er virkelig hårdt, når han spørger mig, om jeg ikke vil tage ham med til Danmark, eller når han spørger, om jeg ikke vil blive hos dem. I forhold til hans mor, så gik der ret lang tid, før vi hørte noget. Først da hustruen til "coyoten", som er den person, der skal hjælpe migranterne til USA, fortalte, at de var blevet stoppet ved grænsen mellem Mexico og USA. Det viste sig dog at være løgn. Det der i virkelighedenvar sket, var at coyoten havde forladt dem i ørkenen i Mexico. Heldigvis var der kommet en anden forbi, og det lykkedes dem så at passere grænsen. Så nu er hun i Houston. Det er virkelig sindsygt at opleve alt det her på så nær hånd. Det er jo så vildt, hvad de opgiver her for at tage den risikable tur, som langt fra altid lykkes. Jeg kan slet ikke forestille mig nogensinde at kunne forlade mine børn, men her gør stort set alle det. Der er så mange enlige mødre, som er blevet forladt af fædrene til børnene, og som virkelig ikke har mange muligheder for at klare sig.

Med hensyn til arbejdet, så går det godt med engelsk. Det er lidt hårdt nogle gange, fordi vi ikke har et lokale og derfor må være hjemme hos Sigrun, hvor der ikke er nok stole, og hvor børnene går og kommer, som det passer dem, og der er hele tiden andre børn, som leger og larmer lige ved siden af. Og hver gang, der lyder det lille velkendte "dunk", råber alle børnene "MANGO" og løber ud for at finde den, så de kan give den til lærerinden. Udover engelsk har vi gang i en masse forskellige småprojekter, som vi planlægger, men jeg er ikke helt sikker på, hvor meget der bliver til noget. Der er ret langt fra tanke til handling her… Men næste uge starter vi en ungdomsklub, hvor vi vil tage forskellige temaer op, som vi kan snakke om og udveksle tanker og holdninger - og hygge os med snacks og film engang i mellem.J Så skal vi måske i gang med at undervise kvinder i at læse og skrive; vi har aftalt med nogle skoler, at vi skal komme en dag og lave et kunstprojekt med ungerne; vi skal holde nogle danskerevents i de forskellige communidads; vi vil gerne afholde en sportsdag; og så er vi i gang med at undersøge, om vi kan få COMUS' kaffe solgt i Danmark. Så vi har mange bolde i luften lige nu, men hvis bare nogle af projekterne lykkes, ville det være rigtig fedt!

Nu vil jeg holde! Håber ikke, at jeg har kedet jer. Der var bare så meget, jeg gerne ville fortælle! Håber også, at alt går godt derhjemme i Danmark. Jeg tænker på jer og tit ville jeg virkelig ønske, at i var her til at opleve alt det her sammen med mig!

comments

Profile

Blog

Photos

Videos

Messages

San Fransisco Javier, El Salvador

Map