Hej alle sammen!

Nu har jeg vaeret i den lille landsby San Fransisco Javier i delstaten Usulutan i snart to uger og er saa smaat ved at falde til og vende mig til rytmen her. Og den gaar laaaangsomt! Hvis man taenker paa begrebet "mañana, mañana" (imorgen, imorgen), saa skal man laegge lidt til det, og saa er vi ved at vaere der. Intet sker til tiden, og aftaler kan man ikke regne med. Det er utroligt, at det lykkedes folk at naa bussen, som faktisk koerer ret praecist, men det kan selvfoelgelig vaere, at de i virkeligheden stasede paa den, der gik tidligere. I kan sikkert forestille jer, at denne lidt ineffektive arbejdsrytme ikke lige huer mig, som jo godt kan lide at faa noget fra haanden. Saa det er rigtig godt at have en god bog med, saa er ventetiden lidt nemmere!

Familien, som jeg bor hos, er smadder soed. Jeg bor hos én af "las compañeras" fra COMUS, som er den organisation, jeg arbejder for. Hun hedder Gloria og arbejder som sekretaer i organisationen. Og hun er en ret essentiel person, da hun er den eneste, som kan finde ud af at lave kaffe. Hun bor sammen med sit aeldste barnebarn, hvis foraeldre bor i USA. Barnebarnet hedder Fernando José og er 9 aar. Hans far har vaeret i USA i 6 aar og hans mor i 3 aar, saa det er ikke meget han har set til dem. De to er officielt de eneste, der bor i huset sammen med mig, men saa sover Glorias andet barnebarn, Kevin, der normalt ogsaa. Han er soen af Glorias soen, som ogsaa er i USA, men som faktisk er blevet bustet at politiet og nu bliver deporteret hjem til El Salvador. Noget, som Gloria ser paa med lidt blandede foelelser, for selvom hun selvfoelgelig er glad fopr at hun kommer til se ham, saa er hun jo ogsaa bekymret, fordi hun ved, hvor svaert det bliver for ham at finde arbejde her. Vi ved ikke endnu, hvornaar han kommer, men jeg haaber, at han kommer, mens jeg er her. Det er ret vildt at have alt det her med immigration, illegalt arbejde i USA og deportation saa taet inde paa livet! Naa men ud over lille lille Kevin, saa sover der ogsaa en ung muchacho (fyr) paa 19 aar, som bliver kaldt Chungo (fordi han hedder Jesus, og aabenbart kalder man alle, der hedder Jesus, for Chungo). Saa vidt jeg har forstaaet det, saa er det Glorias soen, som har bedt ham om at sove hos Gloria, for at hun ikke skulle vaere der alene om natten. Saa han sover i haengekoejen. Saa er der ogsaa Cheli, som er Glorias niece, som kommer og laver mad til os. Nu hvor Gloria arbejder hele dagen for COMUS, saa har hun jo ikke tid til at passe huset ogsaa, saa den klarer Chele, mens hun selv har hjem og 4 boern.

Huset er egentlig ret fint. Nu ligger det jo ogsaa inde i landsbyen og ikke ude i et af de smaa communidads. Der er en ret stor stue med spisebord, hvilket man bestemt ikke ser i alle hjem. Saa er der sat en skillevaeg op, som dog ikke naar helt op til taget, indtil sovevaerelset. Her er rummet saa delt op af en reol, saa Gloria sover paa den ene side, og fernando og jeg sover paa den anden side. Ikke meget privatliv, men vi sover der jo ogsaa kun.
Ved siden af stuen ligger koekkenet, og det er ogsaa ret luksurioest paa trods af, at der er jordgulv. De har da baade gaskomfur og koeleskab. Opvask, vaske toej og vaske sig selv bliver gjort udenfor, hvor de har et lille basin, som de fylder op med vand fra en hane. Ved siden af, er der en slags haandvask, og saa er der "brusekabine" ved siden af. Men da de ikke er saa hoeje hernede, syntes de jo ikke, at det var noedvendigt at bygge den saerlig hoej. Saa den daekker kun lige det, den skal, men jeg kan da sagtens lige faa mig en hyggelig sludder med resten af familien, mens jeg staar splitterragende og haelder koldt vand over mig selv. For der er selvfoelgelig ikke rindende vand i brusekabinen eller haandvasken. Nej, det foregaar ved, at der er en masse baljer, som han oeser vand i, og saa pjasker man det ud over sig med en mindre balje. Toilettet er nede i haven, og det er jo egetlig bare et hul i jorden, som vi deler med omtrent 20 kakerlakker.

Udover os der bor i huset, render nabolagets boern ud og ind i loebet af dagen, saa der er altid gang i den. Nogle gange lidt for meget leg og skrig og skraal. Det kan varer lidt svaert at overskue 10 boern, som kommer en i moede og spoerger om man ikke nok vil hoppe i sjippetov med dem kl. 18.00, naar man kommer hjem efter en lang dag, hvor man har brugt rigtig mange kraefter paa at forstaa, hvad der bliver snakket om. Men de er rigtig soede alle sammen, og jeg haaber ogsaa, at naar jeg er faldet lidt mere til, at jeg saa har mere overskud til at lege om aftenen.

Det blev en lang koere, haaber ikke det har kedet jer! Nu skal jeg ogsaa snart hjem ad igen, saa jeg kan komme med til moede i et communidad, hvor vi skal forsoege at lave en plan over, hvad de godt kunne taenke sig at lave af projekter i deres communidad.

Mange knus!