Så er det blevet tid til at sige "Hej Haj!", da vi nu bevæger os på det åbne hav igen.

Eller egentlig er det ikke et hav - det er en sø. Men det findes jo også ferskvandshajer. Det siger Jonas i hvert fald!

I morges stod vi op kl. 09.00, for senere at blive hentet med minibus kl. 11.30. Vi sagde farvel til vores fine værelse, og ikke mindst til vores dejlige air-condition, da vi vidste, at der i hvert fald ikke ville vente os nogen air-condition ved næste destination. Vi pakkede vores to små tasker (vi har jo ikke vores store rygsække med og hvor er det dog dejligt.), hvilket dog stadig gav lidt plads-problember, da vi har fyldt dem helt godt op. Men det lykkedese da, med Tascha's anstrengelser omkring pakningen, og Jonas' anstrengelser på sengen med en bog i hånden.

Men vi så frem til dagens begivenheder. Vi glædede os rigtig meget til at se hvad der ville vente os.

Vi satte os ind i bussen og opdagede til vores glæde, at der sad 4 danske piger, på vores alder. Vi vidste på forhånd (igennem Jacob) at der skulle fire andre personer med - men som Jacob udtrykte det, vidste vi ikke, om de var negerer, indianere, jøder, tykke eller tynde. Vi havde måske håbet lidt på nogle udenlandske folk, så vi kunne få brugt vores engelsk-kundskaber, men hvad pokker, de er rigtig rigtig søde, og fra Silkeborg.

I bussen ventede der os en 4 timers lang kørsel. Vores chauffør kørte heldigvis ikke dødskørsel, men desværre var hans højre fod og speederen ikke de bedste venner. Det var som om at chaufføren havde lidt svært ved at styrre sit ben, idet vi nærmest hoppede fremad på vejen. Han gassede lidt op, gassede lidt ned, gassede lidt op osv.

Vores kvindelige guide hedder Pet - eller det vil sige, at alle thai'ere i virkeligheden har et lang navn, som de på forhånd opgiver at fortælle os turister, og så har de et "nickname", som vi andre kan forstå. Dette nickname har deres forældre dog også givet dem.Ofte er disse nickname lidt sjove. Som f.eks. Vores guide her. "Pet" betyder jo kæledyr på engelsk, men noget helt andet på thai. Samtidig er der en fra personalet på husbåden, der hedder "Bird", ligesom fugl på engelsk, og sidst men ikke mindst er der en der hedder "Porn" - ja, I kan jo nok regne ud hvad det betyder...

Da vi efter megen bjergkørsel, smuk udsigt, og en smule køresyge ankom til Sangklaburi, ventede der en pram på søen.

Vi kunne straks se hvad Jacob havde ment med, at vandstanden var meget lav. På vej ned til pramen, gik vi på mudret jord, og en masse muslingeskaller. Vi kunne også se en masse træer bryde vandoverfladen. Det er nemlig sådan, at der engang ikke var sø, her hvor søen er. Derfor alle disse træer og derfor stor betydning for vores sejllads.

Jacob havde også fortalt os om et gammelt tempel, man også havde ladet oversvømme, som man normalt kun kunne se toppen af. Vi kunne se det hele, og det stod endda oven på en bakketop. MEGET lav vandstand.

Nå, men vi blev altså fragtet hen til vores husbåd på denne pram.

Vores husbåd er noget for sig. Helt igennem fantastisk. Da vi trådte ombord, blev vi straks mødt af en fantastisk atmosfære. Først og fremmest meget venligt og imødekommende personale. Men da vi så blev vist til vores rum, var vi helt solgt. Det er ligesom om, at vores rum, ikke er et rum, men et åbent sted, pga. Vores store vinduer, hvor vi ser direkte ud/ned på/i vandet. Jamen jeg kan næsten ikke beskrive det, og derfor henviser jeg til vores billedder :)

"fællesområdet" er ligeså helt fantastisk. Med god indretning og den smukkeste udsigt 180 grader rundt.

Efter at have pakket vores få ting ud, hoppede vi straks i badetøjet. Og som altid, var Jonas den første til at hoppe i vandet. Han fandt hurtigt ud af hvor dybt der var, (omkring 10-15 m), hvorpå han straks fandt det højeste sted på husbåden for så at springe ud. Jonas fandt hurtigt ud af, at han havde sig to gode med-vanhunde ombord. Bird, Porn og Jonas sprang om kap, det næste kvarters tid.

Derefter tog Jonas og jeg en lille rotur rundt omkring i en kajak lignende tingest. Rigtig dejligt.

Da vi begge var kølet ned, satte vi os i en dejlig sofa i "fællesområdet". Vi blev straks fortalt at der var "happy hour" fra 17.30-18.30. Men der var jo en hel time til? Så vi forlængede da lige happyhour med en time mere. "shh" - som Bird sagde.

Vi fik os hver en mai-tai og personalte sluttede sig til vores selskab, hvor vi fik et slag uno. Ved samme lejlighed, fik vi da lige lært at tælle på thai.

Her er ordlydene, fra 0-10: zun, ngn, song, sam, sie, haa, hawrk, jet, baad, gau, zip. Helt op til 30 endda, men dem får i en anden gang ;)

Efter nogen tid sluttede de danske piger sig også til os, og resten af eftermiddagen gik med hyggelig snak og Jonas der af og til hoppede i vandet med Bird og Porn.

Kl. 18.45 blev der serveret lækker aftensmad. Aspargs med rejer, kylling, og selvfølgelig ris. Mmh.

Vi sluttede alle aftenen af, med at gribe en fiskestang. Her sad vi i fredfyldte omgivelser i 2½ times tid, og fik snakket om en masse ting. Vi fangede ingenting..overhovedet..selvom vi desperat prøvede at overbevise os selv om, at "lige om lidt kommer der en fisk". Men nej.

Men det var rigtig hyggeligt.

Nu ligger vi os til at sove, og ser allerede frem til en ny dag i morgen, med en masse gode oplevelser. Uden tvivl.

Hvor er det fantastisk at rejse...

Kærlig hilsen

Tascha og Jonas