Hej, i dag var det varmt.

Varmt er måske ikke det rette ord, snarere sveddryppende varmt. (omkring 39 grader)

Vi stod op kl. 7, spiste morgenmad og blev hentet kl. 8 i minibus af vores guide Miki, inde i bussen var 4 danskere, 2 hollændere og en enkelt Wales-mand. Vi kørte i ca. en time hen til Erawan National Park (Erawan er en Thailandsk mytisk elefant, Airavata). For første gang oplevede vi en chauffør der IKKE kørte vildt og voldsomt, ganske rar tur faktisk.

Nationalparken er mest kendt for dens 7 etager høje vandfald, men har også andre naturskønne ting at byde på, vandrestier og lignende.

Vi begyndte vores opstigning fra 165m over havets overflade op til toppen 996m fra havets overflade. Turen skulle tage ca. 45 min hver vej og være lidt over halvanden kilometer med let til svært terræn.

Efter at have gået i 10 minutters tid kom vi til level 1 hvor der var et flot vandfald med nogle huler og et stort basin der var et par thaiere der badede i. Vi kiggede lidt, tog nogle billeder og fortsatte. Vi så nogle store huller hvor der var fugleedderkopper i, men de sov her om dagen. Vi kunne kun lige ane benene på en, og de skulle efter sigende være meget store. Ikke lige efter Taschas smag. Efter at have gået op til level 3 begyndte opstigningen for alvor, og det var ned på alle fire og kæmpe sig opad sten, klipper, træ-rødder og vakkelvorne træstiger, meget spændende. Alt imens vi så tusindvis af sommerfugle og dinosaurer (små firben), og et enkelt egern. Der skulle efter sigende være aber "Beware of fierce monkeys" stod der flere steder, og de skulle være rimelig drillesyge og bide hvis de blev sure på os. Men vi så ikke nogen, heldigvis. Naturen var simpelthen så flot, og der var majestætiske træer, bambusskove og en masse lianer hængende ned fra oven lige til at gribe fat i og støtte sig til mens man kæmpede sig frem, og op. Vi stoppede selvfølgelig ved alle vandfaldene og tog billeder og stak fødderne i vandet. Vi kom op til toppen, ret svedige, tørstige og udmattede. Heroppe var vandet krystal blåt og utrolig flot. Nogle af de andre fra vores tur var også kommet derop og alle smed tøjet og hoppede i vandet (ret akavet idet stenene var totalt glatte og umulige at gå på). Vandet var simpelthen så dejlig koldt, sårn deromkring 20 grader vil jeg mene, så virkelig dejligt efter den lange tur derop.

Som noget helt specielt, så er der en masse fisk nede i de her bassiner, på alle levels af vandfaldet. De er mellem 2cm op til 25cm, men hovedvægten af fiskene midt imellem. De her fisk spiser dødt hud på mennesker, og når man sætter fødderne i vandet så kommer de hen til dem og napper overalt. Det føltes utrolig underligt og kildende og alligevel sjovt. Hvis man så bevæger sig så svømmer de så væk igen lige så hurtigt som de kom derhen. Ganske ufarligt, og endda noget som man betaler 250 baht for rundt omkring. De kalder det for fod massage med fisk. Tascha var ikke så vild med det, så hun nøjes med at sidde i kanten med benene i og bevægede dem frem og tilbage. Jeg var nødt til at hoppe godt og grundigt i, som den vandhund jeg nu engang er. Det var forholdsvis dybt, men kunne nemt bunde alligevel. Jeg gik hen hvor vandfaldet fortsatte ned og gled af de glatte limestones ned i et nyt vandfald. Det gjorde jeg indtil jeg var kommet ret langt ned, og gik så op igen. Nemt nok fordi jeg havde taget mine sandaler på.

Efter en times tid her og nogle tarzan billeder oppe på det øverste vandfald besluttede vi os for at komme nedad igen da vi begge var godt og grundigt sultne. Vi hastede ned og det tog ca. en times tid, jeg havde selvfølgelig smidt trøjen for at ligne tarzan på bedst mulige måde, så godt smurt ind i solcreme, myggespray og sved ankom vi til vores destination, restauranten. Vi var en time for tidligt på den, så vi købte noget at drikke og jeg købte en halv kylling på et spyd som jeg gnavede lidt af imens vi ventede på at vi fik serveret frokost kl. 13.45 i fælles flok. Vi sad ved et lille bord og snakkede med to hollandske piger imens vi ventede på at de andre skulle komme ned.

Efter at have spist middagsmad skulle vi videre til Death railway en times kørsel fra parken, og chaufføren satte bilen i frigear og gled stille og roligt derhen.

Som de store og rige personer vi nu engang er bliver vi mødt af en masse smilende ansigter fra de boder der omringer gaden ned til dødens jernbane. Alle er simpelthen så venlige og smilende og glade for at lige netop vi er ankommet til deres lille ydmyge hjørne, hvis altså vi køber noget af deres ubrugelige bras. Vi har her en time til at gå frit og kigge, jernbanen som går langs bjerget og med ca. 20 meter ned til jord og flod overfladen er jernbanen utrolig voldsom at kigge på, og ikke mindst må den have været voldsom svær at bygge. Grunden til at den hedder dødens jernbane er pga. alle de tusindvis folk der døde på de kun 17 dage det tog at bygge den. Utroligt. Jeg gik lidt hen af de halv islået brædder der sparsommeligt var lagt der så vi kunne gå ud på jernbanen og kigge, mens Tascha blev i sikkerhed på den anden side og ventede.

Da vi havde spist en is og ventet lidt skulle vi køre med toget som de har indsat på den rute til vores by. Vi kørte af den her farlige jernbane, i et tog som muligvis er sendt herop af DSB for 50 år siden, primitivt var det. Af frygt for vores liv, og om jernbanen holdt ventede vi spændt på at vi kom over på den anden side, men det gjorde vi da. Vi kørte en halv time og ankom til byen igen hvor vi skulle gå over jernbanen over floden. Dejlig udsigt, og meget langt ned til vandet var der. Klokken var nu snart 5, og det var tid til at komme hjemad så det blev kun lige til et hurtigt kig. Men det gjorde skam ikke noget, for vi er begge meget trætte efter det lange trek op af bjerget.

Endelig hjemvendt, trætte og svedige skyndte vi os at hoppe i poolen for at køle ned. Dog er det ikke muligt at køle ned i pools i Thailand, men dejligt var det da. Vi fik plasket lidt i vand og slappet af i jacuzzien, dejlig veltrængt.

Vi fik aftensmad serveret uden for vores værelse ned til haven og med godt fyldte maver, trætte ben og rige på oplevelser er vi klar til at hoppe i seng. Morgendagen byder på utrolig meget, en cykeltur rundt i byen på egen hånd.

Kærligste hilsner Jonas & Tascha