Ohøj.

Vi vågnede kl. 07.39, 1 min før vores vækkeur. Kl. 07.45 skulle vi mødes til en morgendukkert, med de andre piger, der dog hurtigt blev overstået, så efter et hurtigt bad var det tid til morgenmad. Buffeen her, bestående af pandekager, toast, æg, yoghurt, museli, frugt, cornflakes, juice, kaffe og the, er større end hele morgenmads menukort vi hidtil har set på diverse restauranter. Lækkert.

Vi havde god tid til at gøre os klar til dagens eskapader, vi skulle først afsted kl. halv 10. Så efter at have sejlet til land i ca. 25 min skulle vi op på ladet af en pickup truck. Her sad vi alle sammen (Jonas, Tascha, 2x Jeanette, Charlotte, Tanja, Pet, Bird og Mr. Uno) så vi var en smule klemt, men sad forholdsvis godt. Vi kørte i en halv times tid da vi ankom til en lille bitte landsby, faktisk der hvor Mr. Uno kom fra, og vi kørte da også lige forbi hans forældres hytte med noget drikkevand til dem. Her i landsbyen blev vi mødt af nogle okse-lignende dyr og en gammel vogn som vi skulle ud og køre i, vi sad 4 i hver + chauffør. Vi kørte igennem landsbyen og forbi rismarker og gummiplantager og floder, ret flot natur men utrolig bumpende at sidde i sådan en vogn med træhjul. Meget sjovt, men lidt lang tid at sidde der i 45 min. Da vi så ankom til vores destination, en lille bæk og en halv-overdækket bambus hytte var vi glade for at slippe ud af karaten og komme i vandet og bade lidt. Vi fandt hurtigt ud af at der var en skrænt, på ca. 4 meters højde vi kunne hoppe fra, men da vandet kun var ca. 2 meter dybt skulle vi passe lidt på. Det blev til lidt forskellige udspring, alt efter hvor meget man lige havde nerver til, fisk, det var her skam også, bare ikke så store. Efter at have fået lidt god mad som vi havde slæbt med os, og noget frugt blev vi spurgt om vi ville køre tilbage med vognene eller køre i bilen, det blev bilen bestemte Tascha for os alle sammen, ganske god beslutning blev vi enige om.

Vi kørte herefter til vores anden destination, Thai-Burma grænsen hvor der skulle være et marked. Mens vi kørte fik vi set en masse flot natur fordi vi hele tiden kører oppe midt i bjergene og sørme så om vi ikke også skulle køre igennem en flod, bilen druknede næsten helt, men vi klarede det alligevel. Efter dette lille vandpjaskeri bestemte vorherre sig for at vi ikke havde fået nok vand, så han tændte lige for bruseren og så fik vi ellers lige et stort regnskyl omme på ladet de sidste 10 km til Burma. Trætte og lidt våde ankom vi til markedet der egentlig bare var et par boder med en masse smykker og lignende, men sjovt nok at kigge på alligevel. Vi fik også lige et billede hvor vi står lige over grænsen til Burma. Vi blev herefter spurgt om vi ville hjem, eller om vi ville tage til et vandfald. Det ville tage lidt over 3 timer i alt at besøge vandfaldet, og da klokken allerede var 2 besluttede Tascha igen at vi tog hjem, også en beslutning alle tog godt imod. De andre piger ville gerne se et vandfald, men dog ikke i dag så de regner med at tage over til det vandfald som vi besøgte for et par dage siden, på vej hjem.

På vejen hjem kørte vi lige forbi et lokalt marked hvor vi fik købt nogle ting til aftensmaden, og vi købte lidt forskellige frugter vi endnu ikke havde smagt. Dem fik vi prøvet da vi kom hjem ved en 4 tiden, ingen af dem særlig gode faktisk. Specielt ikke durian frugten, den smager af en blanding af løg og rådden frugt, meget ulækker. Så resten af den gav vi til personalet på båden, de elsker den.

Vi havde snakket om at vi gerne ville over og kigge på et tempel der normalt er oversvømmet, på nær lige toppen af det. Så vi spurgte de andre om de var klar på at tage med, og det var de. Der er vel ca. 500-700 meter derover ad vandvejen, så vi hoppede alle sammen i kajakkerne sammen med Pet (vores guide), hun ville også rigtig gerne med for hun havde heller ikke været derovre før, mens det har været så lavvandet. Så vi padlede ellers bare derudaf i 3 tri-yak'er. Vi fandt et sted at gå i land og da Pet som den første trådte, på den normalt oversvømmede landjord, røg hun helt i til knæene i mudret, og vi blev lige lidt overrasket - det var der ikke nogen der havde regnet med. Men vi fandt hurtigt ud af at det var rigtig sjovt at stå i mudder til knæene, og det var så dejlig blødt. Nogle af pigerne og jeg blev enige om at vi simpelthen var nødt til at rulle os i det på vejen tilbage. Det skulle jo være sundt for huden (selvom det stank af døde ting). Vi gik lidt rundt og kiggede på templet og omegnen, det så helt goldt og dødt ud, men det er det jo også. Lige på nær det nyudsprunget græs og lidt blomster her og der. På vejen tilbage fik vi rullet os lidt og smurt os lidt ind i mudder og ellers op i kajakkerne igen for at sætte snuden hjemad. Tascha og jeg ville følge efter den forreste kajak, men de sejlede dælme hurtigt, så vi fik brugt alle vores kræfter på turen hjem der tog ca. 15-20 min. Her blev vi modtaget af grin fra personalet og en rengøringskone der stod og slog hovedet i bordet fordi hun i forvejen skal gå og svabre gulv hver gang jeg har været ude og bade (3 gange om dagen). Og nu er vi alle sammen godt mudret til :). Vi hoppede i søen og skrubbede os så godt som muligt, men det var ikke helt nemt, det sad bare godt fast det mudder der, så utallige skrubninger med vand og sæbe senere blev vi endelig nogenlunde rene, og jeg smuttede lige ind og tog et rigtigt bad bagefter også. Meget sjov tur, og vi var glade for at vi gjorde det.

SÅ var vi også klar til at spise aftensmad, (vi er sultne hele tiden). Maden blev serveret (og Charlotte tilføjer at hun glæder sig til morgenmaden, hun tænker altid et måltid frem har vi opdaget), der var en eller anden meget dårlig suppe med hele kyllingelår i, den var der ingen der kunne lide og vi nippede lige lidt til det. Ellers fik vi serveret indbagt omelet med svinekød, sur/sød sovs med grønsager og kylling og en anden lidt stærk kyllingeret og selvfølgelig ris og frugt. Rigtig dejlige måltider vi får her med rigtig meget mad og en masse forskelligt hele tiden. Godt (rigtig godt) mætte sidder vi og småsludrer og så begynder happy hour i baren, Bird (guide) står og hopper op og ned og siger "Jonas Jonas, bucket bucket". Han kan rigtig godt lide bucket (en legetøjsspand med sprite, red bull og vodka i). Det blev dog ikke til nogen bucket i denne her omgang, men eftersom der ikke var nogen der ville have samme drink som jeg, måtte jeg drikke dobbelt, men da vi alle sammen var godt trætte så sad vi kun en 3 timers tid og hyggesnakkede i sofaen. Vi spillede lidt musik på mobiltelefoner og guitaren blev fundet frem og Tascha prøvede ihærdigt at lære Mr. Uno at spille Halleluja. Et forholdsvis stort projekt fandt hun ud af, men det lykkedes nogenlunde og hun gav os da lige lidt solo sang, og specielt Pet var helt vild med Taschas sang.

Vi hoppede under (eller faktisk over fordi det er 30 grader på værelset) dynen og så var det ellers tid til at sove.

Vi vågnede midt om natten ved at hytten gyngede og det blæste og regnede helt vildt voldsomt. Mine shorts jeg havde hængt ud over kanten var forsvundet, men heldigvis var de røget ind i rummet i stedet for ud i vandet.

Det viste sig så dagen efter, at en af husets både havde mistet en motor i løbet af natten, den var forsvundet ned i vandet. Men de fandt den igen et par timer efter. Heldigt nok.

Hygge hejsa.