Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Hej!
I dag har vi ikke lavet noget særligt.
Vi stod op kl. 09.00, og spiste morgenmad. Vi havde regnet med at skulle ligge ved poolen hele dagen, men det kom ikke helt til at ske.
Inden vi faldt i søvn i går undrede vi os over hvor fugtigt det var på vores værelse. Jonas taske var fugtig og vores sengetøj var meget fugtigt. Da vi lå i sengen kunne vi se at der kom en slags tåge ud fra air condition-risten.
Vi begyndte straks at lave nervepirrende konspirations teorier om, at thai'erne i virkeligheden var jøder (undercover som buddhister), der troede at vi var tyskere, og nu var i gang med at gasse os.
Men men men - fornuften kom dog over os.
Vi regnede ud, at air condition måtte være i stykker, og sendte en form for fugt-tåge ud - dermed den fugtige taske og de fugtige lagner.
Den nat valgte vi at slukke for air condition (bare for en sikkerheds skyld...)
Tascha havde lidt problemer med at sove pga alle de myggestik hun havde erhvervet sig (Vi talte dem i dag - 33 stk. på mit højre ben alene. Frygteligt.)
Vi bestemte os derfor for at skifte rum, i dag. Heldigvis havde de et ekstra rum, dog mere dyrt - øv!
Men Jonas fik presset prisen ned på 1400 Baht, i stedet for de 1800 det reelt kostede. Derfor gik noget af formiddagen med at pakke sammen, igen igen. Da vi var ved at være færdig kom monsunen.
Igen stod det ned, så der igen lå omkring 5 cm vand på vejen.
Vi blev derfor inde på vores lille klamme rum, og læste bøger.
Endelig stoppede regnen, og vi skyndte os hen i receptionen med vores bagage, og lagde os ved poolen, mens vi ventede på, at vores nye værelse blev gjort rent. (De er meget lang tid om det, men det er også meget rent, hvilket jo er det vigtigste!)
I dag bestemt vi os for at få os noget billigere middagsmad, end de andre dage, Så derfor gik vi i 7/11 og købte nudelsuppe og tanken var så at købe lidt kød fra en gadebod - men dem var der ingen af - meget mærkeligt? Derfor blev det kun til nudelsuppe.
Vi bragte det med op på vores nye værelse, hvor der var en elkedel, og kokkerede så.
Men meget kort tid efter, sagde Jonas "Det her gider jeg sgu ikke at æde" - så i skraldespanden med det, og så ned på restauranten. - men det var da et forsøg værd? :)
Derefter "fik vi lov til" at ligge i fred og ro ved poolen resten af dagen. Da kl. blev omkring 17.30. vandrede vi tilbage til værelse for at gøre os klar til aftensmaden.
Vi spiste aftenmad i meget larm og støj - dette skyldtes, at hotellet ved siden af vores hotel, præsenterede live-musik i dag. De havde sat en stor scene op, med voldsomt lysshow og stort lydanlæg. På scenen, stod en række letpåklædte damer og hoppede mens en mand i lyserød skjorte og hvid hat sang - vi gættede os til, at dette måtte være Thailand's svar på popmusik. Men Thai'erne syntes helt sikkert om det, for der var fyldt helt op.
Efter aftensmaden gik vi hen og kiggede lidt på det show de havde i gang med, Tascha stillede sig og dansede meget diskret i et par sekunder hvilket resulterede i et kæmpe stående bifald fra de unge thai mænd der sad der. Tascha blev meget flov og så skulle vi ellers bare videre i en fart. På tilbagevejen kom en af mændene hen til Jonas og spurgte meget genert "Do you want to drink with me?" Han takkede pænt nej, for det var ikke muligt at snakke sammen da det var så højt. Vi satte os på en meget hyggelig strandbar hvor jeg fik en banana-shake, serveret i en kokosnød. Meget fint. Og Jonas fik bare en kaffe (kaffen er MEGET sort hernede)
Nu er vi igen på vores værelse og hopper snart i seng - for i morgen har vi bestilt en sejltur med tilhørende snorkling. Det glæder vi os meget til - det skulle være meget smukt og samtidig sjovt.
De kærligste (og meget varme) hilsner
Jonas og Tascha
- comments