Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen! :)
I dag har været en ren afslapnings dag.
Vi sov helt indtil kl. 12.00 og derfor fik vi ingen gratis morgenmad (det er fra 07.00-10.00). Derfor gik vi i 7/11 og købte noget yoghurt, brød og juice. Vi indtog vores festlig morgenmad på en stol ved poolen.
Da vi stod op var det næsten helt overskyet - men tro ikke at vi blev kede af dette - vi tænkte at det var dejligt, at det ikke var så varmt.
I sad ude ved poolen i et godt stykke tid, men så kom monsunen. Og her snakker vi ikke om en smule regnvejr, men virkelig MEGET regnvejr. Det stod ned, som vi aldrig har set før. Vejene var helt oversvømmede (se billede).
Omkring kl. 15.00 gik vi hen og fik os noget middagsmad, for derefter at gå op på vores værelse igen, da det stadigvæk regnede.
Vi drak en kop kaffe hver, og så hoppede Jonas ned i poolen, i regnvejret. Det syntes han er sjovt ;)
Jeg derimod, gik i gang med at ompakke min taske, så der kunne komme lidt mere styr på mine ting.
Da Jonas kom op, sorterede vi vasketøj og sendte det til vask . Vi vil først få det igen i morgen eftermiddag.
Endelig stoppede regnen og vi bevægede os ud. Vi startede med at gå hen til optikeren, hvor Jonas købte et par briller til en ganske fin pris. De vil være færdige i morgen.
Vi havde tidligere bestemt os for, at vi ville bestille en tur af en art til i morgen.
Vi bestemte os for at tage til "Tree adventure park" hvor man bevæger sig rundt oppe i træerne, på noget der ligner en forhindringsbane - man skal klatre og kravle og så kan man svinge sig igennem træerne med de såkaldte "Zip lines". (Jeg ved ikke hvad der hedder på dansk). Det kostede os 1500 baht per person - lidt dyrt.
Da vi var henne for at købe vores tur, stødte vi på det søde hollandske par, med de to børn (dem vi rejste med, fra Koh Samet til Koh Chang). Det var sjovt at møde dem igen, men vi snakkede kun lidt med dem, og gik så videre.
Så gik vi ned på stranden, for at finde et sted at spise aftensmad. (Ja, som I kan høre, laver vi ikke meget andet, end at sove, sole os, og spise).
Vi fandt et hyggeligt sted, hvor jeg for første gang bestilte fisk. Jeg fik serveret et ordentlig bæst af en fisk, med både hoved og finner. Meget skræmmende - jeg må indrømme at jeg mistede lidt af min appetit - men jeg spiste den da. (se billede). Da vi havde spist, så vi pludselig det amerikanske par fra i går af. De kom straks hen til os, og vi aftalte at mødes ved denne samme bar som i går, når de havde fået noget mad.
Da var var genforenet igen, gik snakken raskt. De er et meget venligt par og vi er glade for at have mødt dem (se billede). I morgen tager de videre til Bangkok i tre nætter og så tilbage til Alaska. Så vi får dem desværre ikke at se igen.
Endnu en hyggelig aften er gået og vi er "hjemme" på værelset igen. Jonas er i bad og prøver at komme sig over en grum hovedpine - jeg tror ikke vi har fået nok vand i dag, da det jo har været overskyet og vi ikke har mærket varmen på samme måde. (Men ellers har vi fået rigeligt med væske de andre dag, far Tony! :) )
I aften skal vi pakke vores ting sammen, da vi bliver nød til at skifte rum efter i nat. Rummet er booket ud til nogle andre. Men vi skifte kun rum til den anden side af bygningen, så det er lige til at klare.
Og bag efter skal vi skynde os i seng, da vi skal tidligt op i morgen. Vi bliver hentet af taxi'en allerede 08.10.
Så godnat skal lyde herfra.
Kærlig hilsen
Jonas og Tascha
- comments