Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kan godt mærke, vi er kommet til en storby med tilhørende buzz. Det har også sin charme, men vi skulle vist lige vende os til larmen. Vi ville have en kop kaffe på den nærliggende Starbuck til morgen, men der var lang kø, så vi smuttede lige ind i foyeren på hotellet ved siden af, hvor der var free coffee. Gik til The Arch, hvor vi havde købt billetter hjemmefra til at komme op i toppen. 192 meter oppe. Man bliver stuvet ind i nogle små kabiner med plads til 5 (Morten sad i spænd i højden) og så er det bare op ad. I øvrigt var vi par nr 7. Først sådan lidt zig zag og så lige op. Vi kørte op i Nordtårnet og ned i Sydtårnet. Øverste oppe er der 16 små vinduer i hver side, og sikke en udsigt. Man kunne se helt til Illinois, og Mississippi River og St. Louis by mv. Efter topturen så vi en film om, hvordan de lavede buen tilbage i 1965 ret imponerende. Så var kl 12.30, og det var tid til morgenmad, som bestod af en whisky burger på Fridays. En halv times pause på hotellet og så afsted til River Cruise på Mississippi River med en gammel floddamper. For hulan det var varmt, så vi måtte til sidst søge indenfor. En times sejlads men ikke nogen særlig charmerende tur. Mest gamle misligholdte bygninger, 5 forskellige fine broer, og vandet i Mississippi River er helt brunt. Floddamperen hed Tom Saywer, men desværre kørte hjulet bagpå ikke rundt. Efter endelig at have fået kaffe på Starbucks, gik vi en runde i den gamle retsbygning. Det var faktisk nogle fine udstillinger, de har lavet der bl.a. om Lewis og Clark, om nybyggere og indianere. Det har været svedende varmt i dag med høj luftfugtighed og ca 32 grader. Budweiser og bagt spagetti med meatballs til sen aftensmad. I morgen skifter vi stat igen - for sidste gang i denne omgang.
- comments