Så er vi hjemme igen efter 26 fantastiske dage. Vi gør det gerne igen, måske en anden rute, men ja tak. Og tak til alle, der er kommet med kommentarer undervejs.

Sikke en tur ud af Chicago. På grund af Thunder Storms blev vi 1,5 time forsinket, så efter yderligere godt 7 timer landede vi i Heathrow, blot for at konstatere, at flyselskabet åbentbart havde regnet med yderligere forsinkelse, og allerede havde ombooket os til et senere fly til CPH. Fedt at have vidst, så havde vi ikke behøvet at spænde fra en terminal til en anden. Nå men vi havde jo godt af at få gang i benene, og man kan jo altid drikke en kop kaffe...

Hjemrejsedag er ofte sådan en dag, hvor man egentlig bare venter på, at tiden skal gå. Formiddagen gik med at få pakket alt sammen efter morgenmaden (til en formue) på hotellet. Vi ville ikke rigtigt ud og se noget, for så ville vi bare blive alt for varme eller våde, for der kom faktisk en byge. Kl 13.45 blev vi afhentet af den airport shuffle, vi havde bestilt. Endnu engang masse af snak med en pige og hendes far fra Seattle, der havde været til basketb...

Dagen startede med en af de store "skal/skal ikke, jeg har ikke rigtig brug for det, åh jo kom nu, vi må jo hellere, ellers kommer vi til at fortryde"-beslutninger. Og vi endte med at gøre det, nemlig at gå ud på et glasgulv i 412 meters højde på 103. etage i Willis Tower. Lad os sige det, som det var: små forsigtige skridt, og hvis den unge pige, der skulle tage billede for os, ikke have lokket os til at gå lidt længere tilbage, så var vi ikke kommet...

Lige nu sidder vi på Sky bar, eller hvad den nu hedder, på hotellet med udsigt til Willis Tower og alle de andre ufatteligt mange skyskrabere, med hver sin kolde Budweiser, og er ret tilfredse med vores fantastiske tur på tværs af USA. Vi har i alt kørt 5.384 kilometer i en fantastisk bil. Vi skulle have fået mailadressen på den sure udlejningsdame, så skulle hun sateme ha' fået besked. Dagen startede tidligt, kørte fra hotellet i St. Louis kl 7.30, og...