Lige nu sidder vi på Sky bar, eller hvad den nu hedder, på hotellet med udsigt til Willis Tower og alle de andre ufatteligt mange skyskrabere, med hver sin kolde Budweiser, og er ret tilfredse med vores fantastiske tur på tværs af USA. Vi har i alt kørt 5.384 kilometer i en fantastisk bil. Vi skulle have fået mailadressen på den sure udlejningsdame, så skulle hun sateme ha' fået besked. Dagen startede tidligt, kørte fra hotellet i St. Louis kl 7.30, og 10 minutter senere var vi i Illinois - stat nr. 9, og den sidste denne gang. Statgrænsen går midt i Mississippi River. Nordpå af I55. Efter en lille times tid stoppede vi for at få morgenmad på Denny's. Æg, bacon osv og så pandekager med kagecreme og jordbær, ja hvorfor ikke i går fik vi jo whisky burger til morgenmad, og i dag nærmest lagkage. Husk kalorier indtaget på Roadtrip tæller IKKE. Videre af den gamle Route66 til vi kom til Mt. Olive. Her ligger en restaureret Shell tank oprindelig fra 1929. Ret charmerende. Der stod "we're open", så vi gik ind, men der var ikke et øje. Vi skrev i gæstebogen, gav lidt tips, tog nogle billeder og gik igen. Lidt uden for byen stoppede vi ved et Route66 skilt, og tog lidt flere billeder. Så stoppede en af de lokale, og spurgte om, han ikke skulle tage et billede af os. Utroligt så flinke folk er her. Vi fik en lille sludder med ham, og afsted igen. Forresten de spiller stadig Lukas Graham i radioen, og vi synger stadig de samme sange (og højt). Så et skilt i dag med schoulder drop, og tænker, at der er cyklisterne, der kun måtte bruge skulderne, der nu har givet op. Landskabet er stadig grønt, og vi har nu set de første søer i lang tid. Næste stop var Pontiac, en rigtig charmerende by med masser af flotte vægmalerier, og et helt specielt Route66 museum. Der var også et war-museum, men med et skilt udenfor med våben ikke tilladt ;-), så det gad vi ikke se. Der stod 4 politimænd, og for nu at blive i vanen, fik vi også lige en sludder med dem, eller Dorte gjorde. Alle ved jo, hvordan det er med kvinder og mænd i uniform, og de havde våben. I øvrigt var Morten sakket bagud, han tog nok nogle billeder. Vi er oppe på ca 3.500 stk plus et par hundrede småvideoklip!!! Videre til næste by. Forresten hvis man kommer forbi en resteplads uden butikker, og ja ja der er nogle få, så er der heldigvis foderautomater (vendings), for uha tænk hvis man (amerikanerne) gik ned på sukker. Sidste stop på vores Route66 eventyr (for denne gang), var i Dwight. Endnu en charmerende tankstation nu Texaco og nu med en rigtig sød og snakkesagelig ældre dame. Igen skrive i gæstebog og sætte knappenål i. Ret utroligt så tømmer de for knappenåle hvert nytår, og der sad allerede mange i nu. Hun synes, at det var sjovt, at vi kører turen baglæns (åh ja hun har vist ikke været med, når Camaroen fik lidt pedal). Vi var kun det andet par hun havde mødt, der gjorde det. Ja ja det skal hun jo sige :-). Hun fortalte om nogle danskere, der havde været forbi for noget tid siden, og vi nåede frem til, at det var dem, vi mødte i New Mexico den 4. juli. Så skulle vi faktisk afsted, men så kom der et dansk par, som var på deres første dag. De var ankommet til Chicago i går, den ene var ligbleg (har det virkelig regnet så meget i Danmark), og den anden var knaldrød. Det der med solcreme og åben vogn havde hun vist ikke helt styr på. Søde Morten gav hende et par sprøjt af hans.... faktor 50, og den søde dame fra tanken fortalte, hvor der lå et Pharmacy. Hov vi skal lige have en Budweiser mere - det er jo varmt her. 28 grader kl 22, og vi skal ikke køre i morgen. Kl 16.30 kørte vi ind på Rental Return i O'Hare airport, som Gertrud som altid præcist kendte vejen til. Afleverede bilen. Det gik nemt og tog ikke meget mere end 10 minutter. Tog biludlejning-bussen til terminalerne, hvor en Uberchauffør (fra Jordan) tog fat i os, og så kørte vi med ham til vores hotel i Chicago. Det tog faktisk næsten en time, selv om han kørte som død og helvede, og af masser af smutveje (og det var det faktisk), men Chicago er en STOR by og rushhour kan de bare. Tjekkede ind på Holiday Inn Mart Plaza River North, og fik et kæmpe værelse på 17. etage. Gik en lille tur langs floden, som nærmest løber lige uden for døren. I morgen står den på sightseeing i Chicago.