Maja og jeg forlod Sugar Beach på samme måde, som vi ankom. Paddleboat og en tricycle gennem junglen. Flinke James, vores chauffør dagen forinden, kom og samlede os op - ellers var vi blevet væk!

Vi fik bakset vores tasker ind i bussen og fik besked på at sætte os på specifikke pladser. Jeg skulle sidde helt oppe ved chaufføren, så jeg fik det lækre store vindue lige foran mig. Den plads skulle jeg dele med en 45-årig indfødt mand, der lige skulle have styr på min alder, civilstatus og filippinske telefonnummer… Som ekstra bonus måtte jeg finde mig i, at sidde fanget i 1 ½ time ved siden af ham, imens han sad og tog billeder af mig med sit mobilkamera… Rimeligt provokerende… Så jeg endte med at sige, at han måtte tage ét foto, hvis jeg også kunne tage et af os begge… Det virkede vist for ham, selvom han ikke helt forstod pointen med, at han skulle stoppe med snigfoto bagefter. Ja ja, så fik jeg også brugt min dagsration af cirkusabe for den dag. Vi skiftede bus, hvor vi skulle sidde i 5 timer for at nå frem til Dumaguete… Ingen af de lokale talte til os eller ville dele vores 3 mands-sæde - de foretrak at stå op i bussen. Det var mærkeligt… for SÅ slemt lugtede vi altså ikke.

I Dumaguete håbede vi på, at bumpe ind i Mette'rne igen på hostelet "Harold's"… Vi var heldige, at møde dem tilfældigt på gangen. De havde gjort sig gode venner med Harold, der ejer biksen, så den vogn hoppede vi med på og tog med ud for at spise lokalt om aftenen. Harold introducerede os for nogle af sine venner og så kørte snakken ellers.
Næste dag tog vi alle på en snorkeltur OG SÅ HAVSKILDPADDER! Det var en kæmpe oplevelse at se sådan en kæmpe dinosaurus stå og græsse på havbunden. Koralrevet var også smukt.. Det lignede nærmest en kæmpe frisk buket grønkål blandet med hjernemasse i flere naturlige farver blandet med lilla. Fiskene var også utrolige… Jeg har aldrig set SÅ mange farver på en snorkeltur før! Jeg har aldrig set frie haveskildpadder heller og vi så virkeligt mange - måske 6 forskellige stk. Til slut var det kun Mette L og jeg, der snorklede rundt. Vi så det sjoveste! En havskildpadde vi havde fulgt efter, svømmede mod en anden skildpadde, der stod fredeligt på havbunden og hang ud. Idet den første skildpadde passerede, fik den fredelige skildpadde lige en velplaceret, venlig huskekage i hovedet af den første skildpaddes venstre "arm"… En lille lammer i hovedet - bare fordi det var muligt! Det så SÅ sjovt ud og vi blev begge vist lidt halvkvalt af det salte vand af grin.
Solen er så mega voldsom hernede. Maja og jeg snorklede i t-shirt og jeg i små shorts også, pga. solskoldninger fra Sugar Beach. Vi lignede en kikset, tro kopi af Team Easy On, men vi tænkte, at det var dét værd. Solen var dog vild og nu render vi begge rundt med en permanent hvid t-shirt på huden… Det ser MAJET smukt ud…

Pigerne havde købt et digitalt undervandskamera, så vi var heldige at få deres billeder efterfølgende. Harold tog os med ud at spise på en lokal, japansk restaurant om aftenen - aldrig har jeg fået SÅ store og tykke stykker sushikød før. Jeg er fan.

I dag holdte vi os igen til Harold… Han tog os med op til et vandfald… Tyfonen der hærgede for ca. 2 måneder siden, havde ødelagt stierne deroppe, så vi måtte trekke et stykke og kravle over store sten og gennem vandstrømmen fra vandfaldet… Det var lidt sjovt - og bestemt udsigten værd! På vejen derop viste Harold os et helt bart stykke, hvor der lå lidt vand og sten, her fortalte han, at der havde ligget 4 huse, der var blevet skyllet bort under tyfonen. Vi så også en helt smadret bil, der var blevet fanget i tyfonen og endt i floden. Det er bare så svært at forestille sig sådan et vejr og tragedie, når alle de lokale smiler og vinker, når de ser os og jeg selv sidder pakket ind fra top til tå og koger pga. tidligere solskoldninger.
Mette'rne er netop taget videre på deres rejse og Maja og jeg gemmer for solen. I aften har vi dog meldt ud til Harold, at vi er klar på Rooster-fight (de kalder dét selv noget andet) i aften. 2 kamphaner møder hinanden i ringen og har fået påsat barberblade på benet - den hane, der dør først, taber!!! Vi tænker, at det må være en meget barbarisk oplevelse… men én af Harolds venner forklarede os reglerne under en middag… og det ligger så dybt i kulturen, at det er en af de ting, vi bare må forsøge os frem med… Det er jo ikke værre, end at vi altid kan smutte og tage tilbage til hostelet. Det skal nok blive spændende!!

I morgen tager vi nok på snorkeltur igen for at se hvalhajer. Min hud kan ikke klare det, men havet er ved at være meget varmt, hvilket hvalhajerne ikke bryder sig om… Derfor er de begyndte at svømme mod koldere vande. Det ville virkeligt være ærgerligt, hvis vi ikke nåede at se dem!

Ellers går alt rigtigt godt her og Maja og jeg håber det samme for jer derhjemme! Det bedste herfra.