Maja, Andy og jeg ankom til Driftwood Village, det sejeste hostel/ hotel, på stranden. Maja og jeg fik hurtigt et værelse og da kl var ved at ramme en 22-tiden tænkte vi at en portion aftensmad, da egentligt ikke ville være så slem… en kold øl til maden ville vi da heller ikke klage over. Vi startede ud med at sætte os under et bambustag og bedst som vi åbner menukortene, falder der pludseligt flagermusebræk ned i det åbne kort. Mums… hvilken velkomst fra den lille sorte batman! Dette startede et fin samtale med 4 andre beboere og den ene øl tog den anden. Senere stødte vi på Andy og nogle af hans kammerater og så skulle de der drinks, da også lige prøves af. Sidst jeg så på kl var den 3 og vi havde netop opdaget poolbordet i baren… Det var virkeligt en sjov og ferieagtig aften….
Næste eftermiddag vågnede vi begge med knap så meget livsmod. Aftenen havde været god… og gutterne havde givet os en bedre velkomst end batmanden  Dagen var til gengæld hård! Vi bebrejdede selvfølgelig straks vores jetlag og noget ukendt vi havde spist. Dog kunne vi hurtigt se på de andre faldne ølkrigere, at det havde været et hårdt slag aftenen forinden. De var endda i træning… men hvad kan man gøre, når man skal repræsentere Danmark ordentligt ude i den store verden.
Maja og jeg sejlede op mod restauranten/ receptionen omkring kl 15, hvor vi hurtigt faldt i snak med en af de rutinerede øldrikkere, der viste sine talenter aftenen forinden. Jeg nåede netop at sige til Maja, at jeg skulle finde noget net, så jeg kunne fortælle Mette L præcist hvilket ressort, vi var på idet vi drejer om et hjørne og BUM, der stod Metterne… Det var SÅ fjollet og super duper dejligt!
Resten af dagen gik med at pleje tømmermænd, hygge, svømme og kigge på de fjollede små insekter og kryb, der var overalt. Det var rigtigt dejligt at se at Metterne og alle havde det godt.
Mette L og jeg valgte at blive en times tid længere på stranden end de to andre… Mette klarede det fint - efter sine 2 måneder i Asien har hun fået en lækker kulør - Jeg blev dog snydt af solen, der tog en ordentlig bid af min hvide hud og erstattede den med en rød hud… Man skal virkelig være forsigtig trods alverdens solcreme. Jeg har måttet dække min ryg lige siden (d.28).
En af de gutter, der boede på Driftwood, viste sig oprindeligt at være fra Christiania og være elendig til bordfodbold. Til gengæld indviede han os i et smart trick… Badede man i havet efter solen var gået ned, kunne man få planktonet til at lyse. Det var super sejt og jeg blev selvfølgeligt fuldstændigt gennemblødt af bølgerne i min begejstring.
Næste dag gik vi også i hyggeligt zombiemode med strand, vand, gåture og 100% afslapning.
D. 26 ville Metterne tilbage til Dumagete igen og Maja og jeg valgte at tage på en 1-dags tur rundt i området. Vi tog på en sej motorcykeltur/ tricycle med den seje filippiner James og vores "guide"… en gut, der også boede på Driftwood Village og også var mega klar på øl den første aften. Vi havde hele tiden syntes, at han var stenede lidt for meget… men han viste sig, at være en super fin, laidback guide.
1:

Vi kørte gennem nogle smukke landsbyer ud til den største grotte på øen. Den vandrede vi hen til og nogle af de lokale børn fulgte med. Det var virkeligt en oplevelse - meget smuk grotte… Det var også helt fantastisk at se, hvordan de lokale børn, kunne rende rundt, lyse lidt for os andre med deres lygter i den mørke grotte og efterfølgende hjælpe den allermindste - han har ikke været mere end 4 - over små klippefremspring og store sten, man skulle klatre over, for at nå til klippen. De var meget sejere end mig til at komme hurtigt rundt og jeg forsøgte ikke at ligge i baghjulet… men… de var hurtigst - også den mindste!

2:

Efterfølgende kørte vi gennem det smukke landskab ud til en helt klar lagune. Fantastisk syn. Her fik Maja og jeg lov til at hoppe i… Men vi plaskede rundt dernede i vores bikinier, kom der pludseligt tilskuere… Det var derfor lidt skørt at kravle op af lagunen over nogle sten og hen til sit håndklæde… når nu vi var de eneste i badetøj. Men pyt skidt…
3:

Pludseligt begyndte det at regne, så det var usikkert, om vi kunne komme ud med nogle bambusbåde, som vores "guide" ellers havde planlagt. Vi kørte derfor en lille omvej op til en gammel kobbermine, der nu var blevet fyldt med vand på regeringens ordrer. Det var forbudt område for turister og andre udlændinge, da hvad der skete rundt om den gamle mine skulle holdes hemmeligt fra resten af verdenen. Vores "guide" havde været i området på motorcykel sammen med filippiner James. Han kunne fortælle, at de fattige drak af vandet - de vidste godt at der var farlige kemikalier i vandet… men hvis valget stod mellem tørst eller kemikalier og efterfølgende bivirkninger, havde de taget deres valg. Han kunne fortælle om huller til kobberminen, der blev gravet med de bare hænder… derfor havde nogle af menneskene i det afspærrede område helt misdannede ansigter, hænder og arme nu grundet de farlige kemikalier… Det var et utroligt smukt område.. men den historie gav mig en klump i halsen.
Efterfølgende kørte vi alle 4 ned på et lille lokalt madkøkken. Her fik vi en enkelt øl og vendte verdenssituationen - hvad er rigt og fattigt i henholdsvis Danmark, Schweiz og på Filippinerne, hvorfor synes Ina at filippinsk brød er kage og hvad er et rugbrød egentligt??? Her gik der også blinde hunde rundt... Bivirkninger fra det gratis kemikalievand.
4:

Vejret blev smukt og vi 4 tog videre på turen. Vi kørte af en lille markvej og kom pludseligt til et gammelt hus, hvor en kvinde og to små børn trissede rundt. Herfra gik vi ned mod vandet, hvor der pludseligt lå en lille indsø, hvor nogle lokale havde fine, små bambusbåde. Vi padlede ud derfra og gennem en virkelig smuk jungleflod… pludseligt ramte vi det åbne hav. Derfra fjollede vores paddeldreng rundt og satte sejl og svingede sig ud på de små bambuslægter. Det var vildt… men sjovt. En rigtig "stenalder"-oplevelser.