Profile
Blog
Photos
Videos
Vi skulle op klokken kvart i kvalme for at komme med kiwibussen mod havnen, så vi kunne komme på færgen til sydøen. Efter at have tjekket vores bagage ind, som skulle vi ud og flyve, kom vi om bord på den ret store færge, som vi skulle være på de næste tre timer. Efter at have fået lidt morgenmad i kantinen rykkede vi til "loungen" for at komme lidt væk fra skoleklasserne på udflugt. I stedet for at nyde synet oppe fra soldækket, sad Tobias, Søren og jeg og spillede Pokémon på vores smartphones, imens Gnu og Line måtte finde på noget andet at lave. Vi var vist ikke de mest sociale personer i verden, men det kan undskyldes med at vi var så tidligt oppe. Kloge som vi er, valgte vi at spille på vores telefoner til de løb tør for strøm (i stedet for at sætte dem til noget strøm ved den nærliggende stikkontakt), hvilket ville komme til at bide os i røven senere.
Vi steg på en ny kiwibus efter at have samlet vores bagage op og var nu på vej mod Kaiteriteri. Byen ligger lige ved nationalparken Abel Tasman, som både har smuk skov og meget smukke brugter, hvor sandet er hvidt og vandet er turkisblåt. Og så ligger der nogle små øer uden for kysten, hvor der er sælkolonier. Det skal vi ud og udforske i havkajak!
Maja og Christian, som vi mødte for første gang i Bay of Islands, ville også gerne med, så vi skulle have fat i campsites og kajakker til syv personer. Det er en lidt større opgave end når man er færre, og da vi ville ringe og bestille kajakker gik alle vores mobiler ud. Smart. Så der var lidt stress på, da vi stoppede ind for at købe mad. Alle andre skulle bare købe aftensmad og morgenmad, men vi stod pludselig og skulle købe tre gange morgenmad, frokost og aftensmad til syv personer OG vi skulle have bestilt kajakker mens der var signal og strøm på Lines mobil. Men det lykkedes!
Da vi kom til Kaiteriteri, som nærmest er et campingområde, med minigolf og strand, skulle vi igennem den mest langsommelige indtjekning hidtil. Og det gjorde det ikke bedre, at deres brandalarm pludselig gik i gang uden grund. Så det var med ondt i hovederne at vi til sidst smed vores ting på samme værelse som Maja og Christian har boet i de sidste par dage. De var nemlig lidt foran os efter vores hike ved Whakapapa, så de har brugt nogle ekstra dage her og i Nelson, en lidt større by í nærheden.
Af en eller anden grund var vi alle så smadrede at vi ikke orkede andet end at gå ind i baren ved siden af og få en omgang fisk og fritter, en lille øl, et kortspil og så i seng.
- comments