Profile
Blog
Photos
Videos
Så gik turen videre fra Westport til Lake Mahinapua, hvor der skulle ligge et helt unikt sted, som næsten udelukkende tager imod folk fra kiwibusserne. Det er egentlig en bar (som bliver kaldt Poo-pub), ejet af en 80-årig mand, Les, som vist er lidt af en partyabe. Og så har de nogle skurvogne, man kan sove i. Det var altså vores destination for i dag.
På vejen stoppede vi ind ved et sted, hvor man kunne gå ud og se en sælkoloni. Det var rart lige at få strukket benene, men sælerne var langt væk i forhold til, hvad vi oplevede i Abel Tasman.
Efter endnu en køretur stoppede vi ved Punakaki, hvor man kan se nogle klipper, som er eroderer af havet, så de ligner en stak pandekager. Søren og jeg gik udsigtsturen i hurigt tempo, fik taget nogle hurtige billeder og fik lige sagt "nøøj" et par gange, så vi kunne komme tilbage på parkeringspladsen og få os en milkshake.
Undervejs snakkede Bex en del, og det var ikke hver gang, man havde overskud til at høre efter. Men hun var lige så glad og hyper som dagen før.
På pubben den aften skulle der være temafest: "Hvad vil du være, når du bliver stor?". Vi stoppede ind i Greymouth efter kostumer og frokost, så vi alle kunne være klar til den fest, der blev lagt så stort op til.
Da vi kom til pubben, skulle Les lige fortælle os om stedet. Og han var virkelig en sær, gammel mand. Han havde tydeligvis holdt den tale før, for den virkede ret instuderet. Han var bare så gammel, at der af og til forsvandt et par ord. Og så mumlede han.
Vi havde betalt for aftensmad på stedet, så det eneste vi skulle gøre før aftensmaden var at slappe af og gøre os lidt i stand. Aftensmaden var nogle seriøste bøffer, kartofler, brød, en masse salat, pasta og majs. Lige hvad vi havde lyst til!
Herefter var der tid til at gribe en flaske hvidvin og gå ned på stranden for at se solnedgangen. Der var nogle store bølger, men på stranden var der helt læ, og så længe solen var oppe var der ret varmt. Det var så hyggeligt at sidde der med en kold hvidvin og se drengene slå smut ind i mellem bølgerne. Og så fik vi også varmet op til fest.
Efter solen var gået ned gik vi tilbage til pubben, fik skiftet til kostumer: en brandmand (Søren), en håndværker (Gnu), en måne (Line), en fotograf (Tobias), et barn (mig), Nik/Jay (Christian) og Caroline Wozniacki (Maja). Ikke at kostumerne var hverken pæne eller sande, men de var også købt i ugidelighed over ideen om en temafest.
Herfra tog det fart. Det skal lige siges, at jeg skriver dette indlæg et stykke tid efter festen fandt sted, for der var ikke en god ide at jeg skulle skrive noget som helst den aften. Vi var hele 12 danskere, så vi fik sunget snapsesange, og dominede et helt bord. En hel flaske hvidvin og et par kander øl senere, og jeg stod og gav den gas til Las Ketchup Song på dansegulvet. Herefter var der vist noget med et sjippetorv og mig, der skulle blære mig. Og en pink paryk.
- comments