Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde bestemt os for at forkæle os selv med lidt ekstra søvn, så vi sov til ved nitiden, lavede havregrød og begyndte at overskue turen tilbage. Det blæste en del, da vi stod op, men heldigvis lagde det sig, da vi skulle til at sejle ud. Lidt ud for bugten ligger Adele Island, hvor man kan gå i land og se stranden. Turen derud var i læ, så der var nærmest ingen bølger, og vi havde overskud til at nyde udsigten. Da vi kom til stranden var der lavvande, men det sted, vi havde stilt vores kajakker blev hurtigt til en lille ø, da vandet omringede forhøjningen og skilte den fra resten af stranden. Så vi måtte holde øje med kajakkerne, mens vi gik lidt længere ind. Vi gik rundt i et kvarters tid, før vi gik tilbage til kajakkerne og sejlede ud igen.
Da vi kom ud på den anden side af Adele Island kom der lidt bølger, fordi vi ikke længere var i fuldstændig læ. Planen var at padle over til en strand ved Fisherman's Island et stykke væk, men lige så snart vi kom om på sydsiden af Fisherman's Island, blev vinden vanvittig stærk. Søren og jeg kom simpelthen ingen vejne, og efter vi tabte vores kort i vandet, synes vi ikke det var særlig sjovt længere. Vi måtte alle sejle om på nordsiden for bare at få en smule læ. Her lagde vi en slagplan. Bølgerne var halvanden meter høje og vinden super stærk, og den ville være lige i siden på os, hvis vi sejlede direkte mod kysten, så vi måtte nærme os kysten skråt fra og skifte retning når bølgerne gjorde det. Fra mit synspunkt virkede det som om bølgerne kom fra alle de forkerte retninger, og vi kunne virkelig se frem til en hård tur. Det var helt umuligt at blive tæt sammen, fordi man ville kæntre, hvis man stoppede med at padle, så det var op til Søren, der sad bagerst, at finde retningen, og op til mig at fungere som motor. Det var nok den bedste fordeling, da Søren var lidt mere rolig end jeg var. Jeg fik vist også råbt nogle ikke så beherskede ting efter ham. Men han tog det pænt.
Efter, hvad der virkede som en evighed kom vi ind på en strand. Her var vinden også ret stærk, så vi satte os i læ og tog en snack. Der var egentlig ikke særlig lang vej igen til vores pickup-sted, og der var halvanden time til vi skulle være der. Men vi skulle runde en pynt, hvor bølgerne var ret sindssyge. Vi tog mod til os, og bestemte os for at forsøge. Vi kom dog ikke særlig langt før Tobias og Maja kæntrede. Det var dråben, og alle på nær de to ville ikke sejle videre. De var også lidt mere eventyrlystne end os andre, og det var nok meget godt, at det var dem, der kæntrede. Vi trak kajakkerne op og fik fat i en havtaxa. Selvom vi skulle betale ca. 100 kr pr kajak for at få fragtet dem og vores bagage tilbage, var det en langt bedre løsning end at sejle videre. Til gengæld skulle vi gå en times tid gennem nationalparken, for at komme tibage til basen. Men så fik vi da også set lidt skov.
Vi var trætte og havde saltaflejringer over det hele, da vi kom til basen. Her kunne det ikke gå hurtigt nok med at få pakket vores ting og finde en, der kunne køre os tilbage. Firmaet synes åbenbart ikke, at de havde travlt, så vi måtte vente i et godt stykke tid på en chauffør.
Efter en køretur i bjergveje kom vi tilbage til det hostel, vi boede i den første nat. Vi var så sultne at der ikke engang var tid til et bad. Vi skulle bare have en ordentlig omgang fish'n'chips! Så måtte badet komme bagefter. Det var rart at få skyllet alt salten ud af hår og hud, og jeg var helt blødgjort, da jeg gik i seng.
- comments