Vi vågnede lidt tømmermænd på vores dorms. I dag var dagen, hvor vi skulle skifte fra de store kiwibusser til en mindre bus, som kører sydpå til byerne Dunedin, Invercargill og Milford Sound. Dette selvskab, som vistnok også er ejet af Kiwi Experience, hedder meget passende Bottom Bus, og fordi det ikke er alle kiwi-rejsende, der har den del inkluderet i deres buspas, bliver man kørt rundt i meget mindre busser.

Der var lige tid til sidste-øjebliks shopping. Jeg fik købt shampoo, og Gnu og Line fik købt endnu en Fergbuger. Indrømmet, de er virkelig verdens bedste burgere, og man kan sagtens snuppe en til morgenmad.

Vi smed vores bagage ind i bussen og steg alle syv på. Maja og Christian har ikke nær så lang tid tilbage som os, så de tager færre dage i den første by Dunedin. I stedet for at sove på hostel, couchsurfer de (sover hos private), men deres værter bor lidt uden for byen, så vi kommer ikke til at bo i nærheden af dem.

Dunedin er den ultimative studieby. Otago Universitetet er ret stort, og de studerende udgør 23.000 ud af 130.000 indbyggere. De bor inde i midtbyen og i "studenterghettoer", hvor flere unge er gået sammen om at købe en mindre villa, og derefter forvandler dem til husenes svar på roskildetelte. Nogle af dem har temaer og regler, og størstedelen af dem har sofaer stående på verandaen. Dunedinstuderende er ret så berygtede for at brænde sofaer af i tide og utide. De mange unge giver naturligvis et vildt hyggeligt byliv, og der er masser af butikker og burgerbutikker.

Heldigvis skal vi bruge hele fire dage i denne dejlige by! Vores hostel er godt og billigt, og så kunne de mase os (oprindelige fem) ind på et seksmandsdorm, hvor en fremmed stakkel må finde sig i os.

Efter at have fordelt sengepladser, gik vi ned i receptionen for at sige farvel til Maja og Christian. Det var ikke den helt store afsked, da vi alle har købt en ret god sightseeing-deal med Bottom Bus. For 65 $ får vi rundvisning på Speight's (ølfabrik), Cadbury (chokoladefabrik), hop-on bus rundt i Dunedin OG billetter til en rugbykamp! Især det sidste glæder vi os meget til! Ølfabrikken var samme aften, men det sprang Christian og Maja over, fordi de ville bruge den første aften med deres værter, forståeligt nok. Men alt andet ligger i morgen, så det bliver en rigtig turistdag.

Vi slappede lidt af indtil det var på tide, at gøre os klar til en tur på ølfabrikken. Speight's bryggerierne er New Zealands største ølfabrikant, og de ejer også Mac's, som jeg har skrevet om før. Vi blev kørt i bus derhen, selvom der ikke var så langt. Rundvisningen viste både historisk viden om øl (inklusiv historien om "skål") og Speight's historie. Vi fik også vist, hvordan deres bryggeri fungerer. Højdepunktet var dog, da vi kom til slutningen, og der var gratis smagsprøver. Især Gnu fik vist indtjent billetprisen dér.

Glade og ølmætte gik vi hjemad. Vi gik dog alt for langt, og fik dermed en ekstra rundtur i byen. Så da vi kom hjem var det med småondt i fødderne at vi gik i seng.