Profile
Blog
Photos
Videos
Vi skulle småtidligt op for at komme på rundvisning i byens chokoladefabrik, Cadbury. Der var lagt i ovnen til smagsprøver! Det startede meget godt med, at vi fik overrakt en pose med fem chokoladebarer, som vi kunne guffe i os under en indledende film. Smaske, smaske, smaske...
Vores guide var en ældre mand, som, klædt i Cadburys uniform, som er lilla overalls, lignede noget fra en tegnefilm. Derudover gav han små chokolader til folk, hvis de kunne svare rigtigt på forskellige spørgsmål undervejs. En rigtig sugar-daddy!
Vi fik også en smagsprøve på flydende chokolademasse, og jeg fik nasset mig til to omgange! Efter en fabriksrundtur, kom vi til en rigtig turistfælde. For toppen af en mørk trappe skulle vi stille os op og derefter se 1 ton flydende chokolade falde ned fra en lem i loftet til en container under os. "Hvorfor?" var det første spørgsmål, der kom til en. Og svaret? "Fordi det er fedt at se 1 ton chokolade falde fra loftet".
Vi kom igennem souvenirbutikken på vej ud, og her måtte vi lige have en chokoladesodavand med. Føj for helvede!
I dag havde vi billet til en turistbus, som ville pendle mellem Dunedins højdepunkter (5-6 steder), så vi hoppede på, og kom i første omgang til verdens stejleste gade, som vi har set. Herefter blev vi sat af i byens botaniske have, hvor vi gik lidt rundt og kiggede på roser. Nu var det blevet frokosttid, så vi gik i et supermarked og købte ind til lidt mad, som vi kunne spise ved bussens næste stop. Stoppet var en af universitetsbygningerne, hvor vi fandt nogle bænke og begyndte at smøre mad. Kort tid efter fik vi selskab af nogle virkelig agressive ænder og måger, og Line gik så vidt som til at skille nogen af dem ad, da de sloges. Dét gad hun ikke se på.
Frokosten havde gjort os tunge i maverne, så vi sprang et par stop over og tog direkte til vores hostel. Line, Søren og jeg tog os en lur, mens de andre sumpede rundt i byen og slappede af.
Vi sov indtil ved tretiden, og så skulle der gøres klar til rugby! Kampen var mellem Highlanders, som er Dunedins lokale hold, og et australsk lokalhold, så det skulle nok blive spændende. Vi blev kørt hen til Starter's Bar, hvor de lokale selv varmer op, og her fik vi os en gratis burger med tilhørende øl. Og et flag!
Sammen med alle de andre rugbyfans gik vi mod stadion, og vi forsøgte meget hårdt ikke at ligne turister. Nogen af os havde lige fået lidt ansigtsmaling, så vi lignede næsten rigtige fans! Men ingen af os kender egentlig reglerne, og vi har i hvert fald aldrig hørt om Highlanders før...
På stadion skulle vi stå på ende-tribunen, kendt som The Zoo. Et meget passende navn, eftersom det er her, alle de studerende står. Så her var masser af øl, høj musik og glade dage. Vi fik drukket et par fornuftige øl, så vi kom også i feststemning.
Kampen var sådan set spændende nok, selvom man ikke kendte reglerne. Man skulle bare råbe, når de andre råbte, og juble, når de andre gjorde. Rugby er en lettere sindssyg sport, der er ingen fodbold-tudeprinseri dér! Når de ømmede sig, så vidste man, at det gjorde seriøst ondt.
Kampen endte 19-18 til hjemmeholdet, så der var god stemning hele vejen ned fra tribunen igen.
Uden foran stadion mødte vi ved et mærkeligt tilfælde (noget med en, der råbte SKÅL) fire danske fyre. De var i praktik hos et lokalt firma, og studerende normalt på Odense Universitet. Vi var i feststemning, og de virkede flinke, så vi slog os sammen. De måtte da også kende alle de gode barer, eftersom de havde boet i byen i halvanden måned.
Vi gik mod deres bud på byens bedste bar, som er en ombygget kirke, hvor der nu er natklub. Når man tænker over det, giver det faktisk ret meget mening, med akustik og toiletfaciliteter, og den slags. Her fik vi drukket øl og snakket indtil vi blev for trætte og gik hjemad. Den aften var samtidig vores afsked med Maja og Christian, da de skal tidligt af sted i morgen, og vi vil sove længe.
- comments