Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg havde glædet mig rigtig meget til at mine forældre skulle komme. Vi er vilde med stedet hernede, og det var vi sikre på, at de også ville blive og vi så frem til at vise dem det. Vi havde 10-12 dage sammen, og da der stadig ikke er kommet børn på børnehjemmet, havde vi masser af tid til at vise dem rundt og være sammen med dem.
En af de første dage var vi alle fire på heldagstur til Galle. Trine og jeg havde ikke været der før. Vi havde hørt fra de andre, at der skulle være et rigtig fint fort, så det ville vi gerne se. Trine og jeg havde godt nok læst om Galle i Lonely Planet, og det det med et fort havde vi besluttet nok ikke lige var noget for os. Vi havde lidt en idé om at det var en slags ruin, ligesom Hammershus måske. Efterfølgende havde vi hørt, at det faktisk skulle være rigtig fedt, ligesom en gammel bydel, med butikker, skole, politistation, museer osv. Normalt er byerne hernede fyldt med mennesker og store veje som nærmest ikke er til at krydse. Derfor nød vi virkelig turen til Galle. Her var der stille og roligt, ikke så mange biler og heller ikke så mange mennesker. Det var også her, vi fik vores første store is! MMMh! Her var også butikker, og vi fandt en rigtig fed butik, som havde den slags tøj som vi godt kan lide at gå i. Det kan nogle gange godt være lidt svært at finde, i de lokale butikker hernede. Her brugte vi lang tid, og Gitte og Pehr fik også købt et par souvenirs. Herefter fandt vi ud af, at det også var i Galle det nationale marine museum lå. Her var egentlig meget rart, og ikke så varmt som udenfor. Og nu havde damerne jo trukket Pehr rundet i forskellige butikker, så vi blev enige om, at han også godt måtte få lov til at bestemme noget. Desværre matte man ikke tage billeder derinde, men det var alligevel spændende nok at se på hvordan de forskellige både så ud, kigge lidt på Sri Lankas marine historie, og se nogle skibsvrag. På vej tilbage til Tangalle ville vi lige gøre stop i Mirissa, for at bade. Det skulle vise sig at være en lidt heldig beslutning, for da Pehr lige ville hoppe over en bølge, fik han en fiberspringning i læggen, og kunne derfor ikke rigtig gå ret meget resten af ferien. Heldigvis var det EFTER turen til Galle, så vi havde ikke rigtig planer om de vilde vandreture herefter. Gitte og Pehr skulle også føle det var ferie, så derfor brugte vi meget til med afslapning i skyggen på stranden, eller på terrassen her i Maribu garden. Pehr fik ordnet gasblusset i vores lille køkken, så en dag havde vi købt forskelligt fisk og lavede fisk med kartoffelsalat! DET var lækkert. Hernede er kartofler noget man en gang i mellem putter en eller to af i en karrysovs, og ikke noget man spiser i flæng som vi gør i Danmark.
Vi var også en tur i Yala Nationalpark. Det er den 2. største nationalpark i Sri lanka og vi havde læst os frem til, at det var her der ville være størst chance for, at se en leopard. Derudover, læste vi også at marts/april måned er et af de bedste tidspunkter at besøge parken. Her lige inden regnsæsonens start er det tørrest og dermed det tidspunkt hvor der er mindst vand i parken. Dyrene i parken søger vandt, og derfor vil det være lettest at finde dem, når der er færre stedet med vand. Vi havde en helt fantastisk tur, og så både Aber, Elefanter og elefantbabyer, forskellige slags buffalows, dear (bambi'er), leguaner, krokedille, haner (Sri Lankas nationalfugl), påfugle, neongrønne fugle, neonrøde fugle, andre flotte fugle, et sjovt dyr der lignede lidt en grevling men som guiden ikke så og derfor ikke kunne sige hvad hed, og sidst men ikke mindst en leopard! Vi havde været heldige sagde han. Jeg tror der var 2-3 andre Jeeps der så den før os, og efter vi havde set den holdte der 10-12 andre i kø! Udover alle dyrene så vi også en masse flot natur. Der er nogle kæmpe store klipper i Yala, og blandt andet også en strand hvor 35 personer mistede livet under Tsunamien. Her lå et hotel bestående af tre bungalows inde i nationalparken hvor tourister kunne overnatte. Nu er der kun fundamentet tilbage og på stranden har de bygget et mindesmærke bestående af tre bølger. Da vi var i Galle købte jeg bogen en bog hvor en kvinde der overlevede Tsunamien fortæller om hendes oplevelser. Hun mistede hendes mand, to små drenge, og sine forældre. De boede på netop det hotel i de bungalows og havde lige fejret jul der. Jeg tænkte at det ville være interessant at læse om, da det fylder rigtig meget hernede hos befolkningen. Så efter at havde set hele området i Yala, tænkte jeg, at jeg ville læse bogen. Da jeg købte den, vidste jeg ikke, at kvindens beretninger var fra Yala, så efter selv at have været det synes jeg egentlig det kunne være ret interessant at læse om. Det var nemt at forestille sig, efter at dagen forinden at have stået på stedet der blev beskrevet i bogen. Næsten for nemt, og til synes jeg faktisk ikke det var særlig rart at læse om, og besluttede mig for at læse den færdig når jeg kommer hjem. I det område vi bor i, blev stort set alle huse også jævnet med jorden, så derfor følte jeg lidt at det kom liiige tæt nok på. Nu læser jeg 'Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt' og det er lidt mere afslappende at læse om.
I området er det en rigtig hyggeligt lille lokal restaurant hvor man skal komme dagen før og bestille hvad man vil have at spise. Vi var alle fire dernede en aften for at spise hummer, og det var vildt lækkert!
En dag var Gitte, Pehr og jeg på tur til et tempel hvor de har den en af de største buddha statuer i landet. Det var rigtig flot og spændende at se. Generelt er deres templer vildt flotte og virkelig farverige (se trines blogindlæg). Vi blev alle velsignet, da vi var på toppen af buddha og kiggede ind i hans hoved. Nede på jorden fik Gitte og jeg endnu en velsignelse og et hvidt armbånd, som skulle bringe lykke. Efter templet skulle se et fyrtårn, på den sydligste del af Sri Lanka. På vej dertil så vi kort endnu et tempel. Her var elefanter og det var nok mest derfor vi gik derind J Fyrtårnet fungerede stadig, på vej op i tårnet sad to mænd og kiggede på bådene på en radar. Det måtte jeg desværre ikke tage billeder af! Men udsigten deroppe var god! Herefter kørte vi videre til Blowhole, som vi godt viste var lidt uden for sæson nu. Blow hole er et sted hvor der bliver presset vand ind gennem en klippe og op gennem et hul i klippen og på den måde kan det sprøjte 18-20 meter op i luften. Det virkede desværre slet ikke, men det var en flot tur dertil, hvor man gik så tæt på folks huse at man nærmest følte at man gik igennem dem. Meget lokalt og spændende at se.
Vi har forresten gjort den opdagelse, at landkrabber ikke bare er noget en sørøver kalder mennesker på land. De findes faktisk i virkeligheden! Vi har tit undret os over, hvad det er for nogle huller der er i vejkanten, de er ret store, og ligner bestemt ikke hverken muse eller rottehuller. Selve kroppen er 10-15 cm bred, og de har nogle virkelig store klør! En da, da vi var på vej dernede gik vi og lyste på dem. Vi kunne vel se en 4-5 stykke og pludselig var jeg ved at falde over en, der kom løbende gennem mine ben, AD! De kan åbenbart bide ret hårdt, fik vi af vide senere, så måske skal vi lade dem være i fred næste gang, stedet for at følge efter dem i noget der minder om Steve Irving style :-)
Den sidste aften lavede Trine og jeg mad til os i vores lille køkken. Vi lavede Soya meat, med kartoffelmos. Vi har skrevet opskriften ned mens vi lavede det med damerne på børnehjemmet. Jeg vil næsten sige, at den blev bedre end den de laver. Knap så spicy, og lidt mildere med kokussmag. De fik resterne dagen efter, og mente dog at der manglede salt, men det synes de nu altid
Alt i alt havde vi nogle rigtig hyggelige dage sammen - tusind tak for besøget, det var så dejligt og vi glæder os til at modtage de næste. Vi sendte dem af sted mod Colombo kl. ca. kl. 14 dagen efter, og ca. 28 timer efter var de hjemme i Århus. En meget lang rejse, som Trine og jeg glæder os over, at der endnu er lang tid til, at vi skal ud på.
- comments
Gitte og Pehr Tak til jer 2 skønne piger for jeres gæstefrihed ! Foruden at se vores lille pige ,fik vi også æren at møde Trine som også er dejlig at være sammen med ! Sjovt at se og opleve stedet hvor I bor men endnu mere at komme på børnehjemmet !!! Det var tydeligt at se og mærke hvor glade personalet er for Jer -forståeligt ! De takkede os for at de må låne Lærke og bad for os inden vi tog derfra .Alt i alt en dejlig ferie så glæd jer I der skal derned senere !!!!!!:)