Profile
Blog
Photos
Videos
Så var vi lige endnu en tur i Merissa!
Efter udsigt til endnu en lang uge uden børn på børnehjemmet, og hvor vi skulle underholde os selv, var vi begge ret rastløse og følge virkelig at der skulle ske noget. Derfor forsøgte vi at få fat på Julia da, hun havde fortalt os, at hende og Lanka ville være nede sydpå. De ville være i Merissa fra torsdag, sammen med Julias veninde og hendes mand. Fredag morgen stod vi tidligt op, for at komme af sted mod Merissa inden det blev alt for varmt, og så vi kunne få mest muligt ud af dagen derovre.
Sidst vi var i Merissa havde vi set at der, nede af en sidevej på vej mod havnen, var flere hostles, som så ud til ikke at være ret dyre. Derfor gik vi ned ad den gade for at finde et sted og bo. Senere ville vi forsøge at få fat på Julia, så vi kunne mødes med dem. Men lige pludselig, mens vi gik, kom en tuktuk kørerende i modsat retning, og de vinkede og vinkede og stoppede op, og ud af bilen kom Julia! Meget underligt - men godt vi ikke nåede at finde et sted at sove, for de havde planer om at tage et andet sted hen, da de havde fundet et rigtigt lækkert sted nær Matara. De inviterede os med hertil og det var virkelig lækkert. Her var vi hele fredagen samt lørdag. Fredagen brugte vi på at bade og slappe af, og lørdag lavede vi ca. det samme. Trine og jeg var dog en tur i Merissa for at kigge lidt, og jeg skulle finde noget stof til at sy bukser af. Her på børnehjemmet har de nemlig en symaskine, som man gerne må bruge. Jeg syede jo bukser inden jeg tog af sted og både Pramoja og Sanjeeva er ret gode til at sy, så de vil rigtig gerne hjælpe. Forleden købte jeg en nederdel der var aaalt for lang (det var meningen, men jeg synes det var lidt besværligt at gå rundt med en nederdel der gik helt ned til fødderne), så den fiksede Sanjeeva lige. Havde nu egentlig tænkt mig, at gøre det selv, men jeg tror virkelige de sætter en ære i at hjælpe med sådan noget, så helt fint med mig! J Desuden keder de sig også ret meget - det er begrænset hvor mange gange om dagen man kan feje hele huset!
Nå, men vi ledte og ledte og fandt altså ikke nogen stofbutik - desværre. Men da vi så skulle tilbage med tuktuk kørte vi forbi ca. ti stofbutikker der lå på rad og række, nede af en sidevej, lidt ærgerligt vi ikke fandt dem. Inde i en boghandel fandt jeg en ret sjov bog, med forskellige - uundværlige sætninger oversat fra singhala til singlish (udtalt singhala) og vigtigst af alt - engelsk! Jeg kan ikke rigtigt finde ud af hvad den er beregnet til, men der er nogle ret sjove sætninger i, som "is your weight 55 kilo?" og "I dont like beeing squized in the bus". I går sagde vi for sjov til Pramoja, at hendes lektie mens vi er her, er at hun hver dag skal oversætte en side til singlish (med vores bogstaver), så kan vi nemlig lære nogle af sætningerne, og det ville være ret sjovt. Senere i dag har vi tænkt os at skrive et brev til Pramoja, som tak for at hun tog os med på tur til sin landsby. Brevet er På singhala, selvfølgelig og forhåbentlig kan vi få skrevet et nogenlunde sammenhængende brev udelukkende ved hjælp af sætningerne deri. Det skal nok blive et rigtig fint brev!
Hov - nu må jeg hellere vende tilbage til at fortælle om turen til Merissa, for søndag var det jo faktisk min fødselsdag og det må man jo ikke glemme!
Vi vågnede op tidligt, (6.40) som vi faktisk er begyndt at gøre hver dag, med mindre vi har været længe oppe (længe vil sige mellem 23 og 01, senere er slet ikke nogen mulighed for os, haha!) Vi pakkede vores ting sammen, da vi senere på dagen ville tage længere ind mod 'centrum' af Merissa. Jeg havde nemlig bestemt, at på min fødselsdag skulle vi surfe! Vi spise morgenmad med Julia, Lanka og Teresa og Søren. Et overdådigt måltid bestående af masser af ristet hvid toast, scrambled egg, pølser, lækker frugt, kaffe og så fik fødselsdagsbarnet en speciallavet passionlassie. Deres passionsfrugt juice var vildt lækre og ligeså var deres lassie (som er lidt som en milkshake men med youghurt i stedet for. Den havde de pyntet fint med blomster. Trine havde dagen forinden spurgt dem om de ikke havde nogle sir lankanske flag, men det var ikke rigtigt nogte de brugte. De tilbød at skaffe en kage, men vi skulle af sted, så den kunne vi ikke nå at spise. De sang fødselsdagssang med instrumenter - vildt hyggeligt! Efter morgenmaden slappede vi lidt af. Vi skulle som sagt af sted mod merissa, Teresa og Søren fortsatte deres ferie i bjergene og Julia og Lanka skulle med tog hjem til Colombo. Trine og jeg havde besluttet os for at vi ville bo samme sted som de andre havde overnattet fra torsdag til fredag og hvor vi også mødte dem om fredagen i Merissa. Der var ret billigt og det var 5 min. Væk fra stranden og dejligt stille om aftenen. Vi ankom kl. 11, og vidste af erfaring, at mellem 11 og 14 er det dårligste tidspunkt at surfe på. Man bliver fuldstændigt bagt af solen, uden man opdager det, vel at mærke. Og desuden er det så hårdt, så man ikke behøver at bruge mere end 2-3 timer på det, før man er helt smadret. Derfor besluttede vi os for først at tage dertil om eftermiddagen. Tiden i mellem skulle vi blandt andet bruge på at købe surftrøjer. Sidst lånte vi nogle, men vi var blevet enige om, at når man er prof surfere som vi nu er (ved at blive), skal man altså have sin egen!
Surfing gik i øvrigt meget bedre end sidste gang. Vi havde mere energi og fik begge nogle fede ture gennem bølgerne, som vi også har et par eksempler af på film! Men det var stadig hårdt, og jeg kunne virkelig mærke det i armene dagen efter! Det kunne Trine ikke, for hun har jo håndbold arme J
Til aften spiste vi på en hyggelig restaurant nede ved stranden. Vi fik pasta, med lækker tomatsovs, grøntsager og kæmpe rejer i. Det var første gang vi fik pasta hernede og det var virkelig lækkert! På vejen tilbage gik vi ind på en anden restaurant hvor vi fik dessert! MMMMMH! IS! Vi havde egentlig snakket om at nu hvor det var min fødselsdag og vi var et sted hvor der var mulighed for det, kunne det være hyggeligt at komme ud og få et par øl, men efter surfing var vi helt smadret begge to, og havde bare lyst til at komme hjem og sove. Jeg havde en rigtig dejligt dag, med hilsner og samtaler og sang hjemmefra - så tak for det J
Mandag stod vi tidligt op for at tage hjem til Tangalle og bungalow nr2. Efter en 2,5 times bustur var klokken kun 10.30 da vi var tilbage. Da vi kom op på børnehjemmet, var der flere gaver til mig - YES! Jeg havde fået en pakke hele vejen fra Danmark med slik. Dejligt med post hjemmefra. Jeg var slet ikke klar over, at det var muligt, så mange tak for det Jesper ;-)
Derudover, fik jeg også en sharon, en slags nederdel der egentlig er et stykke stof, af Angelika. Den kan man have på som den er, eller man kan sy noget flot af den - jeg tror jeg vælger det sidste! Pramoja har en hel bog fuld af mønstre på tøj, og jeg har udset mig en rigtig nederdel jeg gerne vil lave og jeg er sikker på, hun vil elske at hjælpe mig med det.
For resten fik jeg købt stof i Tangalle, noget rigtigt lækkert mørkegrønt/tyrkis stof, så senere i dag går damerne i gang med at sy! Også Trine, selvom hun ikke er meget for det. Hun har nemlig nogle bukser med hul i, som skal laves, og det glæder hun sig meget til!
- comments
Gitte, Pehr og Jeppe Pørtner Vi kan da godt forstå at i er ved at være restløse og trænger til der skal ske noget andet . Det lyder også til I har set og oplevet en masse . Og sikken en fødselsdag du har haft ! Sådan blir man ikke fejret så tit ;) Glæder mig til at se modellen i det nye tøj ;)-----og Trine i sine nylappede bukser --ha ha