Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er marts gået, og den er godt nok gået hurtigt! Udover det hyggelige og tiltrængte danskerbesøg fra hr. og fru. Pørtner har vi også brugt en masse tid på børnehjemmet. Lærke fik i fødselsdagsgave et stykke stof fra vores vejleder, Angelika, og det satte straks diverse syprojekter i gang. Det var godt nok ikke noget jeg deltog meget i, men det var sjovt at se med fra sidelinjen og grine lidt af, hvordan Lærke måtte kæmpe en kamp med damerne for at få lov til at lave bare lidt selv. Hun trumfede igennem med nål og tråd og fik trods et skrammel af en symaskine syet hele tre ting - bukser, nederdel og shorts. Det er virkelig blevet fine ting, og nu står der en e-bogs-taske på programmet en af de næste dage. I mellem tiden fik jeg taget et par ture med køkkendamen, Anoma. Hver uge tager hun af sted til det store marked i Tangalle, og det skulle jeg selvfølgelig se! Lærke og jeg havde selv været på markedet et par gange, så det var ikke fordi destinationen i sig selv var super ny og interessant, men mere fordi jeg synes det kunne være sjovt at opleve turen med en lokal og mest af alt var det en mulighed for at være sammen med Anoma. Hun blev lykkelig over at jeg ville med og jeg fortryder bestemt heller ikke at være taget på shoppingtur. Markedet er stort, men består primært af de samme 10 grøntsager og 5 frugter, som udbyddes af forskellige lokale bønder. Anoma havde sine klare faste kontakter - dem med de fineste varer og billigste priser. Første tur til markedet havde jeg taget mit kamera med, og mens jeg jonglerede med de tunge shoppingposer mellem de mange mennesker fik jeg taget lidt billeder. Anoma var meget koncentreret og nød den ekstra opmærksomhed fra hendes venner, da hun kom slæbende med sit hvide pakæsel. Jeg blev introduceret til samtlige mennesker og havde til sidst mere ond i kæberne af at smile, end jeg havde i armene af at slæbe. Turen blev gentaget ugen efter, og det er bestemt ikke sidste gang jeg skal hjælpe til med at købe ind!
Der har igennem lidt tid været snak om en tur ud af huset på børnehjemmet. Alle har brug for at komme lidt væk fra den trivielle hverdag, og selvom vi var blevet inviteret tilbage til Deniyaya af Pramoja, skiftede planerne lige pludseligt til et helt andet tur tema. Damerne ønskede inderligt at tage på en fælles tur mod øst. Vi skulle bestige endnu et bjerg, hvor der på toppen var et tempel der skulle tilbedes. Det var ikke ligefrem et temaskift der fik pulsen op hos os, og selvom vi inderligt ønskede at tage på tur med dem, må vi indrømme at vores forventninger til turen endnu en gang ikke var specielt høje. Men af sted det skulle vi da. Vi var ikke rigtig i stand til at følge med i planlægningen af turen, men vi jokede med at det blev en teambuildingtur, og at vi selvfølgelig også synes at mændene skulle med. Det tog de åbenbart til sig, for da vi ankom til børnehjemmet søndag klokken 5.30, kom en lejet van trillende op ad indkørslen. Det var sekretæren Sandun der kørte og med os foruden damerne var også home fatheren Siri og handymanden Okumales kone og to børn. Det var vildt hyggeligt at køre af sted alle sammen og man kunne mærke et sammenhold og en glæde ved at skulle lave noget, som man ikke på samme måde oplever i hverdagen. Undervejs blev der i ægte Sri lankansk stil lavet 417 stop hos forskellige familiemedlemmer, nogle af dem tog med på tur og andre havde lavet frokost som vi hentede og sådan fortsatte den spøjse forvirring omkring hvad vi skulle, hvem der skulle med og hvor lang dagen ville blive. Vores 10 mands van blev derfor hurtigt opnormeret til en 13 mands van - i Sri Lanka kan man altid få plads til et til familiemedlem!
Vi holde morgenmadspause midt i Bundala nationalpark på græsset under et stort træ, og kørte efterfølgende til det store tempel. Jeg kan lige love jer, at vi var lettede, da vi fandt ud af, at det store bjerg kun var en mindre bakke, og at vores dumme dansker sneekers ikke kunne bruges til en daddel, da man på tempelgrunde udelukkende må gå barfodet. Noget der overraskede os endnu mere var, at vi åbenbart havde skrevet os på til en hel dag med templer, lotusblomster og Buddhaer i alle afskygninger. Det var som om det første tempel satte gang i en dominoeffekt af tempelbesøg, for åbenbart er der templer OVERALT i Sri Lanka. Buddisme, hinduisme og også et kig ind i den tamilske verden fik vi os. Det kan godt være at religion og templer generelt ikke er vores store interesse, men det var en så hyggelig og så fed tur! De gik virkelig op i at vise og forklarer os alt vi ønskede at vide, vi så de flotteste templer, oplevede den Sri lankanske lokalbefolkning på godt og ondt og blev taget til steder, hvor der ikke var skyggen af turister. Vi fik brændt vores fødder på den varme asfalt, men det var bestemt turen værd. Alle var så glade og det bekræftede os kun i, hvor godt et team vi er blevet en del af. Hov, vigtigst af alt var det også en dag der blev fuldendt af at Sri lanka vandt VM i cricket over Indien. Radioen buldrede på sinhala på køreturen hjem, da store brøl og knyttede næver i vejret tydeligt signalerede at der var en sejr i hus. Efter 7 templer, mange timers gang og en cricketsejr vendte vi hjemad alle godt trætte. Vi var tilbage på børnehjemmet kl. 22 og var alt for grydeklar!
Tiden er gået hurtigt og der er sket meget og ingenting på samme tid. Situationen med drengene er forhåbentligt ved at vende lidt - det er i hvert fald vores indtryk. Der er kommet advokat på som allerede nu har kunne fremskynde processen med en vigtig underskrift fra dommeren i Tangalle. I mellemtiden har vi kæmpet med at få kontakt til et andet nærliggende børnehjem. På stillwaters er der pt. for mange børn og der er derfor en proces i gang med at overflytte 10 drenge derfra til Eliya (vores børnehjem). Vi så en mulighed for at træde til, komme i kontakt med børnene der, og herefter følge med drengene til Eliya over tid. Vi så en meget interessant og spændende udfordring i det og det ville hjælpe meget på vores trang til snart at komme i gang! Vi har været på besøg hos Stillwaters flere gange uden held, vi er overbevist om, at overflytningen mellem de to børnehjem måske skaber noget forvirring og problemer og var derfor så småt begyndt at tænke på endnu en ny løsning. I dag skete der så det, at vi kom i kontakt med stillwaters igen og for første gang er vi blevet inviteret derop på deres initiativ - så nu skal der leges! Vi håber det bliver en kontakt der holder de næste par uger - VI GLÆDER OS!
UFH, og så blev marts også måneden hvor vi tog os sammen til den første morgen løbetur. Utroligt at man kan svede så meget klokken 6.30!
- comments