Profile
Blog
Photos
Videos
Puuuuha. Hvor skal man starte, når man efter lidt for lang tid væk fra bloggen var glemt at få skrevet ned hvad man har haft lavet. Der er virkelig sket meget og på samme tid ikke sket det store. Hernede går tiden virkelig stærkt. Der er stadigvæk ingen børn, men vi har arbejdet rigtig meget med personalet, lavet personalemøder og vi har endelig fået kontakt til et nyt sted. Vi er begyndt at være på et canadisk børnehjem i området 2 gange om ugen, i dag er vores 5. besøgsdag og fra mandag af er vi blevet inviteret til at komme hver dag efter børnene kommer fra skole. Det er stort for os, og vi er lykkelige for endeligt at have fået hul igennem til et sted. Som supplement til børnehjemmet har vi også været på besøg på et fysioterapicenter hvor der er forskellige afdelinger, hhv. en børnehave og en skole. Her har vi kontaktet manageren og spurgt om timer, og det venter vi fortsat svar på med spænding!
I mellemtiden har vi oplevet en masse hernede i syden. Både store og små ting, samt lidt turer engang imellem. Siden sidst vi skrev, har vi været på en scootertur til Mirissa, med et lille uheld i Dickwella, hvor en bus i slowmotion kørte ind i det tyske scooterteam, hvilket resulterede i, at den tyske volontør Hannah måtte et smut på hospitalet for at få et røntgen af hendes skinneben der var kommet i klemme mellem bus og scooter. Hun blev sendt hjem med smertestillende og uden brud, og det blev hurtigt en tragisk komisk historie, som vi nu længe har grinet af. Føreren af den tyske scooter var Marieke. En ny tysk volontør, som vi efterfølgende har brugt meget tid sammen med.
Vi havde også besøg af Jesper (lærkes kæreste) i et par uger under regntiden. Det var virkelig hyggeligt, og det blev til en del ture både for dem alene, men også hvor vi alle fik en tiltrængt pause fra Tangalle med et smut til surferparadiset på østkysten, Arugam bay. Her tog vi til i et ønske om at flygte fra regnen, og for at finde lidt liv og lidt bølger, som vi kunne øve vores surferevner på. Det var en virkelig god beslutning. Vi fik os en masse sol, mødte mange søde mennesker og plaskede rundt i vandet dagligt. Noget vi ikke ligefrem er vant til herhjemme i Tangalle. Efter fem dages tid vendte vi hjem igen og lige siden har vejret været med os. Vi har sammenlagt på vores nu 4 måneders rejse haft omkring 6 dages regn. Det mener vi selv er ret godt gået.
Efter vi sagde farvel til Jesper gik der ikke længe før vi fik nyt besøg. Det var bestemt ikke et besøg vi nød ligeså meget, men i det mindste skete der lidt i den lille by. En aften hvor vi sad på terrassen hørte vi et kæmpe panikskrig fra volontørrummet. En af de andre volontører havde været ovre i vores lille køkken, og da hun hørte hundene gø, gik hun ud og blev mødt af en 2 meter lang slange. Det var en hvid kobra! I vores have! Det var en vild oplevelse, men den var lidt for vild til at vi følte os trygge ved at håndterer det alene. Vi kaldte på forstærkning fra børnehjemmet, hvor de mænd trådte til, og efter to timers kiggen og smiden med sten fik de jagtet slangen væk. Som de selv beskrev det, var vi trygge nu, for den var hos naboen - ingen problemer! Jeg skrev efterfølgende til pramoja på børnehjemmet og spurgte, hvad vi skulle gøre, hvis den vendte tilbage. Hendes svar lød:" don't worry girl. Sri lanka many snakes have, they will come. Use light in night and keep eyes open." Jeg ved ikke hvor tryg det fik mig til at føle, men hun har jo ret.
Den 14. maj var det vesak dag. Det er en religiøs helligdag for buddhister der holdes for at fejre Buddhas fødsel. Det er en af de største helligdage, der på flere områder kan sammenlignes med vores jul. Traditionen tro var vi på tempel i byen med damerne, vi var forbi byen hvor der var blevet opført store lyskonstellationer til at afspejle og fejre Buddhas liv. Efterfølgende gik vi hjem til børnehjemmet, hvor vi var med til at pynte hele haven op med levende lys i lanterner. En virkelig hyggelig og fin tradition!
Vi har også været på vores sidste besøg på det srilankanske visakontor. Det var en kæmpe lettelse da vi uden problemer gled igennem systemet og på 5 minutter fik forlænget visaet med de sidste 2 måneder. Til vores store fornøjelse kom Alice forbi betalingsskranken, da vi skulle betale. Han er en af de mandelige medarbejdere der, og han forbarmede sig over os og vi fik os et par gratis visaer. Sidste besøg på kontoret for en måned siden kostede 1 måneds visa os hver 14000 rupees, hvilket svarer til små 600 danske kroner. Så vi frygtede virkeligt at de 2 sidste måneder ville blive en dyr affære, men det blev ikke tilfældet. I stedet brugte vi pengene på en komfort tur hjem i taxa af første klasse med et stop på McDonalds på vejen. Det var godt til os!
Foruden al spændingen har vi nok også været ramt af den mest kedsomme periode. Vi havde en uges planlagt strømsvigt i hele byen, hvor vi fra 8-17 hverdag stod uden strøm = ingen kaffe!!! På samme tid lider vi i øjeblikket af lavsæson, hvilket betyder at alt omkring os har været lukket. Det betyder ingen solsenge, hængekøjer eller internet. Heldigvis har vi en sød nabo, Coconut island, som holder åbent og jævnligt hjælper os med lidt sjov og god mad og kontakt til omverdenen. Vi forventer liv i byen igen til juli…..
Vi har haft flere ture ud af huset til både Galle, Matara og Tangalle, men en af de større ting vi oplevede var i fredags, hvor vi blev inviteret til bryllup hos Sanjeewas kusine. Var vi med til den mere formelle del med ceremonien og det der vel i Danmark svarer til receptionen. Det var et bryllup hvor menneskerne tikkede ind lidt af gangen og hvor der i sidste ende var inviteret 200-300 mennesker - stille og roligt. Mindst ligeså sjovt som brylluppet var dog forberedelserne til brylluppet. Vi skulle nemlig til skrædderen og have syet sarier, og det var lidt at en oplevelse. Nu er ingen af os de store kjolepiger og ingen af os nyder at vise maveflæsket frem, så udfordringer var der nok af. Men vi fik hver en fin sari og stod så ellers op 5.30 for at blive klædt på til bryllup, hvor vi ankom i vores MEGET gule skolebus. Det var lidt af en entre! Rigtig fin oplevelse ved et kæmpe lokale langs kysten og en masse lækker mad. Stor oplevelse.
Så nu stætter vi alle kræfter ind på at få arbejdet igennem på det nye børnehjem, med de sødeste børn. Ellers ser vi bare frem til juli, hvor vi får besøg af mor, far, søster og bror - det bliver dejligt!
ps: pga. det dårllige net får i billeder senere... det tager jo en krig!
PAS PÅ JER SELV!!!!! <3
- comments
Mette Dejligt at høre at I har kontakt til nogle børn :D og dejligt at I stadig lyder til at nyde Sri Lanka og alt det eksotiske. Hav det fortsat godt. Knus
Jeppelillebror Ja det bliver dejligt at komme og besøge jer :-) Det er faktisk en af de første gange nu jeg har læst på bloggen, da jeg ellers har synes jeg hellere vil høre jeg fortælle det selv, men mon ikke i kan finde på noget alligevel? :-)
Gitte P Waaauuuw ! Endelig er det lykkes for jer at være sammen med nogle "rigtige levende " Sri Lankanske børn ! Godt for Jer og for de børn der kommer til at lege med jer ;) ! Så meget som iI har knoklet for det bør det være Jer der får praktikvederlaget ! Det må have været en stor oplevelse at være til bryllup -glæder os til at se fotos derfra !