Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til at sige farvel til år 2011, og hej til år 2012. Jeg var meget spændt på at se, hvordan aftenen ville blive, da der i min guidebog står, at man skal holde sig væk fra Manila nytårsaften pga. deres trang til voldsom fyrværkeri, hvor nogle endda skyder med pistoler op i luften. Ligesom juleaften, bruger man ikke hele dagen på at gøre mad klar osv., så derfor tog Marie, Lea, Sebastian (en dansker, der var frivillig for 3 år siden, som er på besøg) og mig i Robinson Mall. Vi kom heldigvis ikke for sent hjem, så vi nåede at komme hjem, før det hele gik løs. Hvorfor vente med raketter og kanonslag til kl.00.00? Hernede synes de, at man lige så godt kan fyre noget af hele dagen - og faktisk hele ugen op til nytårsaften. Nytårsaften minder meget om juleaften, hvor man leger i et par timer før kl.00.00, og derefter spiser man. Maden bestod af spaghetti og en form for kødsovs, kylling, en form for forårsruller, frugtsalat, kage, og en pind med skumfiduser og pølser på - og ja, de spiste skumfidusserne og pølserne sammen… Det var lækkert mad, men vi savnede nu champagnen. I Robinsons så vi en Asti, som vi overvejede at købe, men det er ikke så vel set hernede, så vi droppede det igen. Vi blev enige om, at det ville være lidt fesent af os, hvis vi sad og pimpede på værelset. Så vi har en Asti til gode, når vi kommer til Danmark. Som sagt er deres fyrværkeri hernede meget voldsomt, så ingen af os turde begive os ud på gaden, da det var blevet mørkt. Derfor blev vi indendørs, hvilket alle andre på børnehjemmet også gjorde. Der er en form for overdækket terrasse på øverste etage, så der kunne vi fint se alt fyrværkeriet fra. Hvis man synes, at nytårsaften i Danmark er larmende, så skal man ikke tage til Filippinerne. Jeg var nærmest døv dagen efter, da de hele aftenen fyrede firecrackers af, hvilket er en form for kanonslag. Flere gange tog jeg mig selv i at skrige, da jeg blev så forskrækket af kanonslagene. Det var ikke kun os danskere, der synes, det var voldsomt. Også personalet og børnene blev forskrækket flere gange. En af drengene har været ude for en traumatisk oplevelse, så derfor sad han med hænderne for ørene hele aftenen, da lydene gjorde ham bange. Vi prøvede flere gange at ligge ham i seng, så han kunne blive fri for larmen, men hver gang kom han løbende ud igen. Så der var ikke så meget at gøre. Det var en rigtig hyggelig aften, selvom der manglede champagne, nytårshatte, nytårstale etc. Og det er en nytårsaften, vi aldrig vil glemme. Og og og for første gang i lang tid, vågnede vi op d.1. januar uden tømmermænd.
- comments