Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det sidste dag på børnehjemmet. Jeg sidder i køjesengen, og er lige blevet færdig med at pakke. Vi har simpelthen haft så travlt de sidste par uger, så jeg ikke har haft tid til at skrive blog - eller i hvert fald har prioriteret tiden med børnene. For kort at opsummere, hvad der har foregået de sidste par uger, kommer der en lille beskrivelse.
Vi har besøgt drengehjemmet og farmen. Der var vi fredag til mandag, hvor vi blandt andet hjalp lidt med at høste kaffebønner, arrangerede en fodbold-dag (ret specielt for drengene, da fodbold er en up coming sport på Filippinerne) og oplevede at se en høne gå fra at rende rundt på jorden, til at blive slagtet, til at blive til et lækkert måltid adobo.
Så er ovnen kommet, og vi har haft travlt med at lære drengene fra KSEM kafe at bage banan-chokoladekage og kanelsnegle. Banankagen er et hit, og de er begyndt at sælge de hjemmebagte kager i kaffebaren. Derudover har vi bagt sammen med børnene på ODC (centret for gade- og slumbørn) og børnene på børnehjemmet. Vi bagte pizza med børnene på børnehjemmet, hvor de hver især lavede deres egen pizza. Selv staffet var helt henrykte over det, da de aldrig selv havde prøvet at lave pizza. Så ovnen er en succes - bortset fra en brændt hånd, da gassen ikke var slukket, da han tændte ovnen.
Så har vi været til tre valentines fester, hvor vi var dommere og skulle finde mr. and mrs. Valentine. Det var super hyggeligt, og sjovt at se, hvor meget børnene havde øvet sig på deres "special number". Først var vi på ODC, så pigehjemmet sammen med drengehjemmet, og så på børnehjemmet. Valentines festen blev også afskedsfest på ODC og pigehjemmet. Det var sørgeligt at sige farvel til alle de dejlige børn, man er kommet til at holde af, men på samme tid er vi også ved at være mættet, og trænger til ro til hovedet.
Så har vi besøgt "Smokey mountains", hvilket er en kæmpe skraldeplads, hvor der bor over 5000 familier, der alle arbejder og lever af skrald. Det var helt utroligt at opleve. Husene var bygget af de materialer, de lige har kunnet finde. Selvom der er så beskidt og røget, er renlighed som bad en vigtig ting. Vi så flere nærmest stå oveni skrald og tage et bad. Den vigtigste erfaring derudefra var at se, at lige meget, hvor fattige filippinere er, så er de altid optimistiske og livsglade. Pludselig kom en lille pige løbende hen og tog om mit ben og krammede det, mens hun storsmilede. Så snakkede jeg det lille kun tagalog (filippinsk) med hende, jeg kan, og hun løb væk igen. Senere kom en pige hen og tog mig i hånden, og så gik vi og hyggede lidt. Det er en ting, jeg vil savne - filippinere er så åbne, glade og venlige. Lige meget, hvor man er, kommer folk over og snakker, om du sidder i en jeepney, venter på at få billeder fremkaldt eller sidder på café.
I går havde vi afskedsfest på børnehjemmet. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg ville forblive cool og ikke fælde en tåre foran børnene, men da alle børnene og staffet stillede sig op og sang "You'll be in my heart", hvor børnene i første omkvæd kom over og gav Lea, Marie og mig hjerter, de selv havde klippet ud, så kunne jeg ikke holde det mere. Og det var slet ikke til at holde ud, da nogle af børnene og nogle af staffet begyndte af græde. Selv den store, magtfulde mand kuya Roel stod og snøftede og tørrede sine øjne. Bagefter sangen blev der kysset og krammet en del.
Jeg kommer til at savne at sige godnat til børnene, da der er kommet en masse "ritualer". Agosto, der kysser en på hver kind, panden, hagen og næsen og slutter af med en stor krammer. Jennielee, der siger "goodnight sunshine", etc.
Det bliver rigtig sørgeligt at skulle sige farvel til børnene og staffet på børnehjemmet, men vi er klar til at komme videre. I morgen tager Lea, Marie, Fynbo og mig til Boracay, en rigtig lækker bountystrand, hvor vi skal være i 10 dage. Derefter tager jeg flyet til Malaysia, hvor fam. Laursen kommer, og så skal vi have familiehygge i to uger. Så tirsdag d.13. marts kl.11.30 lander jeg i Aalborg lufthavn. Hav det godt alle sammen, vi ses om mindre end en måneds tid.
Knus fra Ate Line, Lini, Lennie, Gini, Nini (og hvad jeg ellers bliver kaldt hernede…)
- comments