Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det dagen, hvor vi skulle sige farvel til Nepal og hej til Filippinerne. Det var med blandede følelser, jeg stod op den morgen. Det var rigtig sørgeligt at skulle sige farvel til de 11 andre fra vores gruppe, Rikke og Anyana (vores facilitatorer), og alle de andre på platformen, men samtidig glædede jeg mig så meget til at komme ned og møde de mennesker, vi skal leve sammen med i 3 måneder. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke fældede en lille tåre, da vi skulle sige farvel til de andre. Men turen fra Nepal skulle ikke blive ren afslapning for mig. Lige da bussen, der skulle køre os til lufthavnen, ankom, kom der gang i systemet - og lad os ikke uddybe dette. Så de første par timer i lufthavn og fly, var ikke de fedeste timer i mit liv, men jeg overlevede uden nogle pinlige hændelser. Der var ikke meget tid til at tage sig en morfar på turen til Fili. Vi fløj fra Kathmandu i Nepal kl.15.40, hvor vi skulle flyve i cirka 2 timer, hvorefter vi landede i Delhi i Indien. Fra Delhi fløj vi til Mumbai i Indien. Fra Mumbai til Bangkok i Thailand. Og sidst fra Bangkok til Manila på Fili. Det var ren kaos i Mumbai, og det endte med, at en af security-mændene "eskorterede" os til flyet, da alle de andre passagerer sad og ventede på os. Da vi endelig når frem til Manila efter 26 timer i lufthavne og på fly, er det et rent kaos, der møder os. Hundredvis af mennesker står med skilte og råber, og vi kan slet ikke overskue situationen. Heldigvis efter 5 minutter, er der en lille dame, der vinker til os - hun kunne sikkert gætte sig til, at vi var de tre danske piger, da vi stod helt blege og så forvirrede ud. Efter en times tid, sidder vi pludselig på række foran et helt pigehjem, hvor 24 piger sidder og kigger på os. Alle præsenterer sig, og derefter har de forberedt et show for os, der blandt andet indebar dans og sang. Det var en super flot velkomst - dog lidt halv pinligt, da de til sidst spørger, om vi har forberedt en sang eller dans, og ingen af os ligger inde med et talent her indenfor. Det var tre meget trætte piger, der gik i seng den aften.
Næste dag startede utrolig godt ud. Der var super lækker morgenmad (i forhold til Nepal), der bestod af spejlæg, brød, marmelade og noget pølsesjov. Derefter fik vi en lille rundvisning på pigehjemmet. Et bad består af en stor spand og en lille spand, hvor man fylder den store med vand, og bruger den lille til at hælde vandet over sig. Toiletbræt er ikke noget de gør i på Fili, så vi får trænet vores lårbasser godt. Så man må sige, at vi lærer at leve på en alternativ måde, men det har vi nu vænnet os til. Det er slet ikke så slemt, når man først lærer at leve med det. Man må sige, at man har været væk fra Danmark i lang tid, når man synes, det er hyggeligt, når der kommer et firben eller en 2-3 cm lang karkelak kravlende…
Så stod dagen på skolebesøg. Vi skulle se en skole, hvor nogle af pigerne går. Meget mærkelig oplevelse. Da vi ankom, gloede hele skolegården på os, elever som lærere. Imens vi stod og snakkede med lærerne, kom nogle elever hen og prikkede til os, som om de lige skulle tjekke, om vi var virkelige mennesker. Til sidst ville alle lærerne have taget billeder med os. Måske har alt opmærksomheden noget at gøre med, at vi er meget blege i forhold til dem, og meget høje - så jeg vil gerne lige tilføje, at jeg flere gange har fået at vide hernede, at jeg er høj! Det troede jeg alligevel aldrig, jeg skulle høre.
Hele december skal vi bo på pigehjemmet, og derefter flytter vi på et børnehjem. En normal uge starter med, at vi mandag tager ud til et Community, hvilket er en slags lille by for sig selv i byen. Det er meget fattige mennesker, der lever her. Deres huse er bygget af de materialer, de lige har kunnet finde, og deres tøj er meget slidt (hvis de i det hele taget har tøj på). Her laver vi aktiviteter med de børn, der har lyst - fx lærer dem noget engelsk eller tegner med dem. Efter middag tager vi til Tunasan Community Center, hvilket er et center, hvor gadebørn kan komme og få mad og lave aktiviteter. Tirsdag er vi hele dagen på Tunasan, hvor vi laver aktiviteter med gadebørnene. Onsdag ser ud som mandag. Torsdag og fredag er vores fridage, hvor vi kan gøre, hvad vi har lyst til. Og lørdag og søndag tilbringer vi sammen med pigerne på pigehjemmet. Så der er nok at se til. Den helt store udfordring er, at næsten ingen af børnene kan engelsk, og de få der kan, forstår meget lidt.
Alle mennesker er super søde og imødekommende. Man kan ikke andet end at elske Fili!
- comments
Vibeke Hej Line. Det er dejligt at følge med i dine oplevelser. Det lyder til at du har det sjovt og oplever en hel masse spændende ting. Vi var på Ahornvej i går aftes, det var super hyggeligt. Julehyggen var helt i top. Jeg kan se at havregrynskuglerne også er nået til Fili :-). God jul og godt nytår. Kærlig hilsen Vibeke
Line Laursen Hej sødeste Vibeke. Det er godt at høre! Det var ikke havregrynskugler som på Ahornvej, men bedre end ingen. Så vi prøver at gøre det så julet som muligt hernede :) Du må hils mændene i huset, og rigtig god jul og godt nytår til dig også. Mange kram Line.