Profile
Blog
Photos
Videos
Filippinerne er, som det eneste land i Asien, kristne. Så tænker man, at det er dejligt nok, for så har man de samme værdier, som de har. Men at være kristen har fået helt ny betydning hernede.
Pigerne på pigehjemmet står op før kl.5 om morgenen, da de skal til 'devotion'. 'Devotion' er et tidspunkt, hvor man mødes og synger sange til Gud og beder. Vi er heldigvis ikke blevet tvunget til at stå op midt om natten for at komme til 'devotion', vi tager til det lige før aftensmad i stedet for, da pigerne også er til 'devotion' på det tidspunkt. Når de beder til 'devotion', sidder de i små grupper af 3-4 personer, og de spørger altid os, hvad vi gerne vil bede for på den dag. Vores svar er næsten altid det samme, hvor man bare siger det på lidt forskellige måder; "vi vil gerne bede for vores familie og venners helbred, og til at alle pigerne på børnehjemmet får et godt liv…" Desværre får vi altid et: "Var det det?" med på vejen af pigerne - men hvad kan man gøre? Vi er jo nybegyndere indenfor det der bederi.
Det er mange små ting, der gør, at man forstår, hvor meget religion betyder på Filippinerne. Til arrangementer begynder de altid med en bøn. Før de spiser, synger de: "Thank you Lord for giving us food. Thank you Lord for giving us food. Right where we are. Amen." Efter et måltid siger de: Lord, thank you for the food we ate in Jesus' name." På alle jeepneyer og tricycles står der, at Gud passer på dem under kørsel. Et af de første spørgsmål, når man møder nye mennesker, er, hvilken religion man hører til. Etc. Etc.
En af pigerne sagde en dag til Marie, at hun også engang var uvidende som os, men at hun fandt Gud og begyndte at læse biblen. Hun var sikker på, at efter vores ophold her på Filippinerne, så ville vi alle tre købe en bibel, gå i kirke hver søndag og bede hver dag. Der måtte Marie desværre skuffe hende og fortælle, at det nok ikke ville gå sådan. Marie og Lea tror ikke på Gud - overhovedet. Lea er ved at kvæles af alt det kristendom, vi får smidt i hovedet hver dag. Det hele blev nok for hende, da vi en dag var til 'devotion' efterfulgt af 'biblestudy'. Lea endte i en rundkreds med en præst, der startede med at spørge, om hun troede på Gud. Da det blev et nej, holdte han en lang prædiken om, hvorfor man ikke kunne andet end tro på Gud - det var simpelthen ikke en mulighed, ikke at tro på Gud. Det var en meget hård aften for stakkels Lea!
I dag var vi til Christmas Party i kirken. Det er slet ikke som et julearrangement i en dansk kirke. Her var der gang i sangene med spillende trommeslager, guitarist og pianist, og mennesker står og rocker til sangene, nogle med hænderne i vejret, andre med vilde klapsalver. Prædiken var noget længere end i Danmark, og man kunne se, at der var et par stykker, der kæmpede med at holde øjnene åbne, mens andre begyndte at lege med sidemandens tøj eller lignende. Super fedt med musikken og sangene, men det er som om, de overdriver med alt i kirken. Der er mange flere sange end til en gudstjeneste i en dansk kirke, og hvis man synes, at prædiken i en dansk kirke er lang, så skulle man tage et smut forbi Filippinerne og høre en her. Efter nogle timer var den officielle del færdig, og så stod det på julelege - lige så meget som danskere elsker at spise til julefrokoster, lige så meget elsker filippinere at lege til Christmas Parties.
Alt i alt møder vi altså religion hver dag, og hver dag skal vi tage stilling til, hvor meget vi vil arrangere os i det. Hvis man som mig har en meget løs holdning til det, og ikke lader sig påvirke af det, så er det ingen sag. Men spørgsmålet er, om Lea mon medbringer en bibel til Danmark om et par måneder?
- comments
Dorthe Laursen Hej Line Lea og Marie. Jeg har en bibel i det flotteste sorte skin måske jeg skal sende den ned til jer.....Der er også små engle udklip og fine billeder mellem siderne. Godt vi ved i ikke tager skade af at komme i kirke og synge når i bruger så meget tid på det....Vi sidder lige og rocker til brødrene mortens jul på cd.Glædelig jul til jer. Knus Mor Dorthe
Lea, Marie og Line - the filibabes! Hej Dorte mor. Ej ja, send endelig den ned til os. Vi er blevet helt tosset med det bibelsjov! ;) Uh, det lyder bare hyggeligt. Vi har lige læst 4 kapitler i Brødrene Mortensens Jul, da vi var nogle datoer bagud. Glædelig jul til Ahornvej 5. Kram fra Lea, Marie og Line.
Grethe Andersen Hej Line Jeg kan læse at du har det godt og oplever en masse ting som er meget anderledes end her i Danmark. Vil ønske dig en glædelig jul samt et godt nytår Mange julehilsner og kram Bjar og moster Grethe
Anni Laursen Rask Kirkeby Hej Limo Det er jo det, jeg har forsøgt at lære dig i alle disse år. Bed til Gud og gud vil bede for dig! Desværre kan jeg ik' følges med dig til gudstjeneste, når du kommer hjem til DK, da der står et kæmpe stor ringbind udenfor min dør!??? Har sagt det til min chef, men hun vil ikke høre på mig... Godt at høre at du bare kører med klatten dernede i det STORE udland. Jeg er godt og grundig misundelig på alle de skønne og skøre ting, du uundgåeligt kommer til at opleve. Knus og kram fra din gamle faster (som forresten lige har fået juleferie...jubiiii).
Line Laursen Hej moster Grethe og Bjarne. Det var sødt af jer at skrive. Tusind tak, og glædelig jul og godt nytår til jer også. Jeg håber, i har det godt. Mange knus fra Line.
Line Laursen Hej A9. Jeg må simpelthen lære at lytte mere til min faster! Men skal det være, så kan man lige så godt bræk æ finger i æ røv, som i et non' sted ... Åh nej, så må jeg gå alene. Hader når det sker! Du må hilse de andre mange gange, og glædelig jul til Gustav Holms vej :) Stor knus fra Fili - der slet ikke er misundelig på juleferie.
Tove og Egon Hej Line. Rigtig glædelig jul. Vi har fået så meget dejligt mad og er meget forspiste nu. Vi er lige ovre hos Kurts til fødselsdag. Vi håber du har det godt! Det var sødt af dig og ringe juleaften. Kærlig hilsen de to gamlle fra Skolegade i Overlade.
Line Laursen Hej bedste. Rigtig glædelig jul til jer også! Det lyder bare lækkert. I kunne godt lige senge en skive flæskesteg og nogle kartofler herned. Jeg har det super godt, og det håber jeg også, at i har. Jeg glæder mig til at se jer, når jeg kommer hjem igen. Der er jo kun et par måneder tilbage nu :) Store nys til jer fra Fili.